Mange danskere har fået deres debut på ski i Sverige, og landet er stadig et yndet mål for mange danskeres skiferie – måske fordi landet har noget for enhver smag. Syd- og Vestsverige har destinationer som er helt ideelle for børnefamilier og nybegyndere. I Midtsverige finder man bl.a. Nordeuropas største alpine skiområde,
Sälen, som byder mere end 250 pister i alle sværhedsgrader, masser af offpiste og snowparks. I Nordsverige findes de største fjelde og de vildeste skioplevelser. Her findes ”Nordens Alper” i
Åre, skandinaviens største skiområde i
Funäsfjällen, og længst nordpå, 250 km nord for polarcirklen, findes det legendariske skiområde
Riksgränsen, hvor det blandt andet er muligt at tage med helikopter ud i det vilde, snedækkede landskab til kilometervis af uberørt offpiste.
Sverige er desuden et fremragende langrendsland. Her er svenskerne med langt fremme i verdenseliten, og er også er værter ved det nok mest berømte langrendsløb, nemlig Vasaløbet.
Miniskiferie i Sverige
Det er populært at tage på endags- eller weekendskitur til Sydsverige, særligt fordi skisportstederne ligger så tæt på. Fra Sjælland er det let at tage færgen Helsingør-Helsingborg eller køre over Øresundsbroen til f.eks.
Isaberg eller
Vallåsen. Fra Jylland er man efter færgeoverfarten Frederikshavn-Göteborg under 2 timers kørsel fra
Ulricehamn,
Mullsjö,
Falköping og
Billingen . Desuden findes der færgeforbindelse mellem Grenå-Varberg. Det er også muligt at tage toget, og der arrangeres ligeledes et utal af endagsrejser med bus til de svenske skiområder.
Med destinationer i det sydlige Sverige er det en god ide at undersøge sne- og pisteforholdene inden man tager af sted på skiferie. Se
snemeldinger fra Sverige her.
Du finder en
komplet guide til weekendski i Sverige her
Skiferie med børn
Det er dejligt nemt for børnefamilier at tage på skiferie i Sverige, fordi transporttiden er minimal. Det svenske sprog er ikke det store problem for børnene, ikke engang hvis de skal i skiskole for første gang. På størstedelen af destinationerne må børnene benytte lifterne gratis, hvis de benytter en skihjelm. Hovedparten af hoteller og hytter ligger i direkte forbindelse med skibakkerne, og ski in/ski out-muligheden gør det let at komme til og fra lifterne med børnene. Og hvis man vil have flere oplevelser med familien, findes der et bredt udvalg af andre aktiviteter, som hundeslædeture, kælkeaftener eller dyreparker – blandt de mest populære familiedestinationer kan nævnes
Branäs,
Orsa Grönklitt,
Kläppen og
Idre Fjäll.
På langrend i Sverige
Fra syd til nord findes der i Sverige flere end 3800 langrendsspor, så her er noget for enhver, lige fra nybegynderen til topatleten. Flere destinationer nær Danmark har specialiseret sig i langrendsløb, og både
Ulricehamn og
Billingen er officielle Vasaløbscentre – et kvalitetsstempel der sikrer gode træningsmuligheder og at der findes ekspertkompetence i langrendsløb og -udstyr på stedet.
Flere steder har oplyste spor allerede fra tidligt på sæsonen, og jo længere nordpå man kommer, jo længere er sæsonen. Dalarna i Midtsverige er et sandt langrendsmekka, og i Nordsverige findes de helt store langrendsoplevelser for naturelskeren – og de lyse nætter i maj giver en ekstra dimension til den storslåede natur i Nordsverige.
Du finder en
guide til 8 gode langrendssteder i Sverige her
Rattvik veka 8 | Skrevet den 14/02 2019 | Bedømmelse af Rättvik
Oprettet af Asger Rasmussen
Efter mange år i Rattvik e vi stadigvæk meget glad for at komme til Siljanstukanerne
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej
skuffende oplevelse | Skrevet den 04/04 2018 | Bedømmelse af Mullsjö
Oprettet af Julie Andersen
Vi havde skuffende tre dage på Mullsjo alpin. Terrænet var hverken rettet mod begyndere eller øvede; det var kedeligt for os øvede skiløbere, og så snart børnene havde mestret den meget korte (!) grøn
...ne begynderbakke, så var der ingen bakker for dem at udvikle sig videre på, i det den næst-letteste bakke var for svær.
Næsten værre var en flok metaltrætte, uengagerede og ikke-hjælpsomme medarbejdere. Vi mødte bl.a. skilæreren (som vi havde købt en time af til vores børn), der var helt uinteresseret i at lære fra sig. Vi mødte kvinden, vi købte liftkort af, som "glemte" at fortælle om en langt billigere mulighed for liftkort ..og da vi påpegede det dagen efter, kunne vi ikke ændre vores kort. Og vi mødte manden i skileje, der ikke ville refundere os for den sidste dag, hvor vi ikke stod på ski pga. en skade.
Alt i alt havde vi fornemmelsen af en pengemaskine bemandet af halvsure, ufleksible medarbejdere.
Øv! Desværre.
Læs mere
Er denne kommentar til nogen hjælp?
Ja Nej
Her kan du se et kort med skiområderne i Sverige. Klik på nålene for flere detaljer om skiområdet.