Find billig skiferie


Det behøver ikke at være dyrt at komme på skiferie. Hos Skisport har du mulighed for at finde en billig skiferie, der opfylder præcis dine ønsker og krav. Vi har samlet alle skirejser fra de bedste danske rejsebureauer, der kan tilbyde dig en fantastisk og billig skiferie.

Du kan nemt finde en billig skirejse ved at benytte dig af vores søgefunktion øverst. Her finder du Danmarks største udvalg af billige skirejser til blandt andet Østrig, Norge, Sverige, Italien, Frankrig, Tjekkiet eller et helt andet sted.

Gode tips til at finde en billig skiferie

Vi har samlet en række af de bedste tips, der kan gøre det nemmere for dig at finde en billig skiferie.

5 råd til at finde en billig skiferie

  • Vælg et billigt skiområde
  • Book skiferie i god tid
  • Find en ski afbudsrejse
  • Stå selv for madlavningen
  • Rejs uden for højsæsonen

#1 Vælg et billigt skiområde

Der er rigtig stor prisforskel mellem de forskellige skiområder. Skisportssteder som Val Thorens i Frankrig, St. Anton i Østrig og St. Moritz i Schweiz er velklingende navne, som de fleste kender.

Men at besøge disse skiområder er sjældent en billig fornøjelse. Hvis man ønsker en billig skiferie, kan det i langt højere grad betale sig, at man besøger mindre kendte områder som Spindleruv Mlyn i Tjekkiet eller Szklarska Poreba i Polen.

Generelt er det altid billigst at tage en skirejse til Østeuropa, hvor prisniveauet er lavere end i vesten. Men hvis man ikke kan undvære den årlige rejse til Alperne eller de skandinaviske fjelde, er der stadig billige muligheder.

8 billigste skiområder:

#2 Book skiferie i god tid

Det kan i den grad betale sig at være ude i god tid, når man skal booke sin skiferie til den kommende vinter. Jo tidligere jo bedre. Sommeren og det tidlige efterår er altid de tidspunkter, hvor du finder de billigste priser på skirejser.

De fleste rejsebureauer har early-bird rabatter, hvor du nogle gange kan spare op til 1.000 kroner pr. person. Det er ikke fordi, at rejserne på dette tidspunkt af året er dårligere. Faktisk er det præcis de samme rejser, som du kan købe - bare til bedre priser.

Du bør også bestille en billig skiferie, selvom du ikke er helt sikker på, hvornår du kan få fri fra arbejde. De fleste rejsebureauer har nemlig gratis afbestilling på deres skirejser i en periode - oftest frem til 1. september.

#3 Find en ski afbudsrejse

Hvis du ikke nåede at være ude i god tid, kan det ofte være en god idé, at bruge den helt modsatte taktik - nemlig at bestille din skiferie i sidste øjeblik. Der kan være mange penge at spare ved at booke en afbudsrejse, hvor du næsten tager af sted med det samme.

Her skal du være opmærksom på, at du ikke har mulighed for at stille de store kriterier og krav. Hvis du ønsker en billig ski restplads, skal du være åben for at prøve nye destinationer, og hvis du er det, kan du nogle gange få op til 50 % rabat på din skiferie.

Find skiferie restpladser og afbudsrejse her >>

#4 Billig skiferie med halvpension - måske ikke?

Hvis du vil spare, er det helt sikkert billigst selv at stå for madlavningen. Ved at gøre det, kan du spare mange penge på udgifterne til morgenmad og aftensmad - særligt hvis du selv medbringer mad hjemmefra. Det er også mere hyggeligt selv at lave mad i med dem, du er på skiferie med.

Den næstbilligste mulighed er at booke en lejlighed eller et hotelværelse, hvor du får halv- eller kvartpension med i prisen. Her kan du ofte spare 30-40% i forhold til, hvis du skal ud i byen og spise på restaurant.

Enkelte steder kan det også betale sig at købe en billig all-inclusive skiferie, hvor både morgenmad, frokost og aftensmad er inkluderet. Det kræver dog, at du binder dig til at spise det samme sted under hele ferien, men til gengæld kommer der ikke en ekstra regninger, når skiferien først er betalt. Det kan være en god løsning for familier med små børn.


#5 Bedste tidspunkt for en billig skiferie i 2024/2025

Priserne på skiferie afhænger rigtig meget af udbud og efterspørgsel. Hvis der er stor efterspørgsel efter at komme på skiferie, stiger priserne på din rejse. Lav efterspørgsel er derimod lig med en billig skiferie til dig.

Her finder du de tre billigste tidspunkter at tage på skiferie:
  • Inden juleferien
  • Uge 2, 3, 4 og 5
  • Efter uge 10 (med undtagelse af påske)
Hvis du gerne vil spare penge på skiferie og komme billigt af sted, vil det være smartest at finde et tidspunkt i lavsæsonen, hvor efterspørgslen efter skiferie er mindst. Dette er før jul, i uge 2, 3, 4 og 5 samt resten af skisæsonen efter uge 10.

Kan man få en billig skiferie i uge 7 og uge 8?

Hold dig helst væk fra uge 7 og 8, hvis du gerne vil have de billigste skiferie tilbud. Efterspørgslen efter skirejser i disse uger er høje, da alle skolebørn og deres familier holder vinterferie på disse tidspunkter. Dette er ikke kun gældende for danske skolebørn men også for skolebørn i mange andre lande.

Det er derfor en god idé at finde et andet tidspunkt, hvis det er muligt for dig.

Hvis du alligevel ønsker en billig skiferie i uge 7 eller 8, bør du booke din ferie i god tid. Det kan også anbefales, at du finder et mindre kendt skiområde, da det særligt er populære skiområder som Trysil, Wagrain og Val Thorens, der får store prisstigninger i disse uger.

Lavsæson vs. højsæson

Nogle vil mene, at det ikke er nært så attraktivt at tage på skiferie i lavsæsonen. Dette er vi ikke enige i. Vi ser faktisk mange fordele ved at tage på en billige skiferie i lavsæsonen.

Først og fremmest er der selvfølgelig mange penge at spare, men derudover kan du også nyde, at der meget sjældent er kø til liften, og der er ikke nær så mange mennesker på pistene. Hvis du tager af sted i ugerne mellem jul og skolernes vinterferie, altså uge 2-5, er sneen som regel rigtig kold og god. Hvis du i stedet tager af sted sidst på sæsonen, står solen højt på himlen, så du kan nyde varmen. Det betyder også, at skidagene bliver længere.

Billig skiferie til Sverige

Der er rigtig gode muligheder for en billig skiferie til Sverige. Vores naboland byder på en masse gode destinationer med piste og liftsystemer for både øvede og begyndere. Transporttiden fra Danmark til Sverige er kort, serviceniveauet er højt, og landet er generelt meget børnevenligt.

Sverige er blandt andet et billigt land på grund af de billige liftkort, den lave pris på forplejning og den lave svenske kronekurs, der dog kan variere fra år til år. Hvis man vælger at bo i hytte eller lejlighed, bliver indkvarteringen også rigtig billig.

Vi kan blandt andet anbefale disse billige svenske destinationer: Kläppen, Isaberg og Branäs.

Læs mere om skiferie i Sverige her >>

Billig skiferie til Østrig

Hvis du ønsker en billig skiferie til Alperne, er Østrig ofte den bedste løsning for dig. Her finder du mange charmerende og billige skiområder med godt skiløb og hyggeligt byliv. Prisen på liftkort ligger stabilt i midten, og indkvarteringen er forholdsvis billig sammenlignet med nabolandene.

Noget af det gode ved Østrig er, at man kan spise rigtig billigt. Her behøver man ikke stå for madlavningen selv hver dag, for det ikke koster en formue at tage på restaurant for at spise.

Hvis du ikke ønsker at gå på kompromis med skiområdet, kan du vælge at bo i de mindre byer lidt uden for de store skiområder. Her kan du tit spare op til halvdelen på udgifter til indkvartering.

Du kan blandt andet finde en billig skirejse hertil: Zell am See, Lofer og Maria Alm.

Læs mere om skiferie i Østrig her >>

Billig skiferie til Norge

Mange siger, at Norge er et dyrt sted at holde ferie. Det kan det være, men hvis du er opmærksom på ikke at bruge unødvendig mange penge på restauranter og dyre drinks på barer, kan du sagtens finde en billig skiferie hertil. Norge er desuden meget børnevenligt og perfekt til familier.

I Norge finder man nemlig både billige liftkort og billig indkvartering, så hvis du selv kan stå for forplejningen, kan man nemt komme af sted på en billig skiferie til Norge.

I Norge kan vi anbefale disse billige områder: Hafjell, Hovden og Geilo.

Læs mere om skiferie i Norge her >>

Billig skiferie til Tjekkiet, Polen eller Bulgarien

Hvis du vil have den absolut billigste skiferie, er lande som Tjekkiet, Polen og Bulgarien de bedste og billigste destinationer for dig. Disse lande har ikke markeret sig i folks bevidsthed som oplagte rejsedestinationer endnu på trods af, at de har mange fornuftige skiområder, hvor du kan få en glimrende skiferie.

I disse lande er alting billigere end i Alperne og de skandinaviske fjelde - både liftkortet, indkvarteringen og maden. Et rigtig godt aftenmåltid koster omegnen af 100 danske kroner, og du kan få en halv liter fadøl til 10-15 kroner.

Vi kan blandt andet anbefale disse billige skiområder: Spindleruv Mlyn, Barovets og Szklarska Poreba.


Billig skiferie - skal man tage bus, fly eller kør selv?

Vi bliver tit spurgt, hvilken transportform der er den billigste, når man skal på skiferie. Vores svar er altid, at det afhænger af, hvem du er, og hvor du skal hen.

Lad os forklare hvad der er billigst for netop dig.

Børnefamilie

Hvis I er en familie med 2 voksne og 2 børn, vil det typisk være billigst med en kør selv skiferie. Her bliver alle sæder i bilen udnyttet, og I kan fylde bagagerummet med mad hjemmefra. På den måde kan I spare nogle penge på forplejning på destinationen. Hvis I skal på ferie nordpå til Sverige eller Norge, kan I desuden spare penge ved at tage bilen med på færgen over vandet.

Kærestepar eller single

Hvis I derimod er et kærestepar, der skal på skiferie sammen, eller du ønsker en single-skitur, kan det ikke betale sig at køre selv i bil. Bilen skal gerne fyldes, så benzinregningen deles ud på så mange personer som muligt. Hvis I kun er nogle få personer, der rejser sammen, eller hvis du rejser alene, vil bustransport næsten altid være den billigste løsning. I enkelte tilfælde kan fly også konkurrere på prisen, hvis man køber en pakkeløsning hos et bureau, der har booket et helt fly og ikke har haft succes med at få udsolgt.

Unge studerende

Det kan også være, at I er en flok unge studerende, der ikke har egen bil. Her bør I kigge på, om det kan betale sig at leje en bil i en uges tid. Dette vil tit være marginalt billigere, men omvendt er det mere bøvlet og bustransporten er ofte mere afslappende. I kan også overveje at tilmelde jer en fælles skitur med jeres uddannelsessted. Her er altså mange muligheder afhængigt af, hvilken type skiferie i ønsker.

Fly er oftest dyrest

I sidste ende er en skiferie med fly næsten altid den dyreste løsning, så hvis du ønsker at komme på en billig skirejse, bør du undgå flyrejser. Nogle gange er dette dog den eneste optimale løsning - for eksempel hvis man skal en tur til Japan eller Canada.

Men som det blev skrevet ovenover, er der altid undtagelser til reglen. Så nogle gange kan det godt lade sig gøre at finde billige flybilletter, hvis du eksempelvis har fundet en afbudsrejse.

Billig skiferie - få svar på dit spørgsmål

Her kan du finde en række af de spørgsmål, som vi oftest bliver spurgt om. Vi har forsøgt at give det bedste og mest præcise svar til det enkelte spørgsmål, så du får nemmere ved at finde information om billige skiferier. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har andre spørgsmål, som du mener er passende at besvare her på siden.

Hvilket skiområde er billigst?

Der findes mange billige skiområder, der er værd at besøge. Generelt er de mindste skiområder de billigste, men man får mere værdi for pengene i nogle af de større og mere kendte områder. Ved de større områder er prisen kun en anelse højere, men du får til gengæld mange flere pistekilometer og et skiområder med mange flere tilbud. Så du skal vurdere, om du leder efter det absolut billigste, eller om du foretrækker højest værdi for pengene.

Lad os komme med et par hurtige estimater på priserne: Liftkort er generelt 10-25% billigere i Sverige, Norge og Italien, end det er i Alperne. Overnatningen er også oftest billigst i Italien, Sverige og Norge, mens prisen plejer at være højest i Frankrig. Forplejning og indkøb er dyrest i Norge og Frankrig, mens det er billigst i Østrig og Tjekkiet.

Men husk at der altid er undtagelser til priserne, hvis du finder den helt rigtige skirejser. Her kan vores rejsesøgning i toppen hjælpe dig til at finde den bedste skiferie.

Vi kan anbefale disse billige områder: Zell am See, Spindleruv Mlyn, Kläppen og Hafjell.

Kan jeg få særlige tilbud og rabat på skiferie?

Nogle gange kan du være heldig at finde en kampagnepris, hvor du får rabat på din skirejse, men dette sker sjældent. Oftest skal du gøre gavn af early-bird rabatter ved at booke din ferie tidligt - gerne allerede i sommerferien.

De fleste bureauer giver også rabat til børn. Nogle steder kan du betale og gøre brug af dit forbrugerforeningskort, der giver en lille procentrabat.

Hvilke ski rejsebureauer er billigst?

Der findes heldigvis rigtig mange billige rejsebureauer i Danmark. Konkurrencen om at være den billigste er hård, og det er forskellige bureauer, der er de billigste i bestemte skiområder. Den store konkurrence er en fordel for kunderne, da det resulterer i, at priserne presses i bund.

Bureauer som Snowtrex, Nortlander og SnowTours er blandt de rejsebureauer, der har store ambitioner om at være førende på pris. Samtidig er det vigtigt for dem ikke at gå på kompromis med kvaliteten, så du får god værdi for pengene ved at købe skiferie herigennem. Der er dog en lang række andre danske rejsebureauer, som også tilbyder billige og gode skirejser.

Vi anbefaler kraftigt, at du altid bestiller hos et bureau, der er tilmeldt Rejsegarantifonden, så du er sikret bedst muligt som kunde.


Du kan finde en liste over alle rejsebureauer, der tilbyder skirejser her >>

Er kør-selv skiferie billigst?

Ofte er kør-selv skiferie den billigste løsning, men der er altid nogle undtagelser. Hvis alle bilens sæder er udnyttet og fyldt med passagerer, er der ingen tvivl om, at bus- og flytransport ikke kan konkurrere på prisen. Her vil kør-selv skiferie altid være billigst. Du kan desuden fylde bagagerummet med forplejning til det meste af ferien.

Hvis du rejser alene eller rejser få personer sammen, vil det sjældent kunne betale sig at tage en kør-selv skiferie. Den billigste transportform afhænger altså af, hvor mange personer der skal med på skirejsen.

Hvad koster en billig skiferie?

Prisen afhænger af, hvor du tager hen, hvornår du tager af sted, og hvem der skal med på rejsen. Hvis du rejser alene på en single-skitur, bliver prisen pr. person højere, end hvis I er flere der rejser samlet.

Hvis du rejser en familie med to voksne og to børn i de billigste områder og på det billigste tidspunkt, kan prisen presses ned på omkring 4.500 pr. person for 7 dage inkl. forplejning, leje af ski og liftkort - dog uden udgifter til skitøj.

Hvad koster billigt skitøj og skiudstyr?

Du har ganske gode muligheder for at finde billigt skitøj. Hos Skisport.dk er vi en af landets førende online skibutikker med et komplet sortiment for hele familien. Vores mål er blandt andet at tilbyde landets laveste priser på skitøj, og det betyder, at du eksempelvis finder skijakker og skibukser helt ned til 500 kroner pr. stk.

Find vores online skibutik her

Vi ønsker dig held og lykke med at finde den perfekte og billige skiferie!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen