Black Weeks - flere kategorier er nedsat 🔥
Wagrain

Skiferie i Wagrain

Udvalgte skirejser til Wagrain

Book skiferien til Wagrain hos 14 rejsebureauer

Sammenlign bureauerne

Pistekort og fakta om Wagrain

Se pistekortet i fuld størrelse
Pistekort fra Wagrain Se pistekortet i fuld størrelse

Wagrain (Østrig)

Beliggende i den midterste af de tre dale som Salzburger Sportwelt Amadé dækker, ligger Wagrain med en central placering. Wagrain er måske dansker-favoritten over dem alle i Østrig, og det er ikke uden grund, at den røde nedfart fra Grafenberg mod Wagrain by er kaldt dansker-bakken. Wagrain byder både på et stort skiområde og en hyggelig by.

Familievenlige skiferie til Wagrain

På skiferien til Wagrain venter der hele 210 kilometer sammenhængende pister, som er perfekt til alle niveauer, men særligt til de mindste skiløbere og nybegyndere. Det skyldes, at områdets størrelse gør, at der er rigeligt med pister under de forskellige sværhedsgrader, særligt er der overvægt af blå og røde pister. I Wagrain er blå de nemmeste pister. Der er desuden utallige små hyggelige hytter fordelt rundt i hele skiområdet, så der er god mulighed for en lille pause, hvis benene skal hviles eller energiniveauet tankes op med vådt og tørt. I Wagrain er der desuden mulighed for at sende børnene i dansk skiskole allerede fra 3-års-alderen.

Skipisterne i Salzburger Sportswelt Amadé

Området har masser af godt skiløb at byde på - og masser af pistekilometer du kan få din skiferie til at gå med at udforske. Blandt andet kan du prøve kræfter med World Cup-pisten. Når du har udforsket pisterne en hel dag kan du køle kroppen ned på Wagrains mange after-ski stedet - af bemærkelsesværdige steder findes blandt andet Kuhstahl. Skimæssigt er Wagrain en fantastisk destination for din skiferie - og du kan finde udfordringer for både børn, unge og ældre uanset niveau.

Læs meget mere om skiområdet og se pistekortet fra Wagrain her.

G-Link og Panorama Link

Skisportsstedet blev endnu mere populært, da man byggede G-Link, som gjorde det let at færdes mellem skiområderne St. Johann in Pongau og Flachau med forbindelsen i en højde på 235 meter over Wagrain by. G-Link kan fragte 1300 passagerer i timen og har en transporttid på kun 6 minutter. Siden da har man også bygget Panorama Link, som forbinder Flachau/Wagrain med Flachauwinkl - Kleinarl. Hele området er derfor blevet mere sammenhængende, så du kan få gode lange dagsture og i princippet stå på ski fra Alpendorf til Zauchensee.

Wagrain er danskernes skiferieparadis

Wagrain er velkendt af tusindvis af danskere, og ønsker man en skiferie uden for meget dansk, er en skiferie i Wagrain det forkerte valg. Der er flere hundrede danskere i byen hver uge, og tilstrømningen fra nabobyen St. Johann er også stor. Det har også sine fordele - masser af danskere arbejder i såvel skiskoler, skibutikker, hoteller og restauranter. Med liftkortet har du adgang til hele Skiverbund Ski Amadé som blandt andet også dækker Gasteinertal, Schaldming, Hochkoenigs Winterreich med flere.

Hyggelige Wagrain

Det er intet under, at Wagrain er blevet en sand dansker-favorit, for det er ikke blot skiområdet der er stort og alsidigt, byen er ligeledes hyggelig og fyldt med aktiviteter efter en endt skidag. Det store badeland Wasserwelt rummer både en indendør og udendørs swimmingpool, og der er plads til hele familien. Alle der er indkvarteret i Wagrain har desuden tre timers gratis adgang om dagen med et Salzburger Sportswelt Karte, som man typisk får udleveret ved ankomst.

Man kan også prøve kræfter med klassiske vinteraktiviteter som kælketur, skøjteløb eller en tur i kane gennem det snedækkede landskab.

Populære skirejser til Wagrain

Uge 2-5 · 5-7 skidage · pris pr. person

Se alle rejser
Indkvartering Indkvartering Bureau Afrejse Varighed Pris pr. person Se rejsen
Apartment Amadé LodgeLejlighed · op til 7 pers. Nortlander 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 5.812 kr. Se rejsen
Haus HeidiLejlighed · op til 2 pers. Slopestar 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 9.545 kr. Se rejsen
Lejligheder Hofgut Wagrain & Lifestyle Resortop til 4 pers. Sunweb 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 8.492 kr. Se rejsen
Haus Schartnerop til 5 pers. Nortlander 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 6.346 kr. Se rejsen
Alpenleben ApartamentsLejlighed · op til 6 pers. Slopestar 6/2 2027uge 6 7 skidage fra 10.545 kr. Se rejsen
Das Bergzeit lejlighederop til 6 pers. Sunweb 30/1 2027uge 5 7 skidage fra 9.468 kr. Se rejsen

Billeder og video fra Wagrain

Vejret i Wagrain de næste 6 dage

Gælder 1200 m.o.h.

Time for time Webcams

100 cm sne på toppen 50 cm i dalen Sidste snemelding 3/4 2026 · sæsonen er ikke startet

Søndag 8° / -3° Let skyet 0,0 mm · 1,4 m/s
Mandag 9° / -1° Skyet 0,0 mm · 1,6 m/s
Tirsdag 5° / 1° Kraftig regn 1,6 mm · 2,9 m/s
Onsdag 9° / 1° Let skyet 1,5 mm · 0,8 m/s
Torsdag 7° / -1° Let regn 1,7 mm · 1,3 m/s
Fredag 8° / -3° Lette regnbyger 2,3 mm · 1,1 m/s

Vejrdata: Yr, leveret af MET Norway (CC BY 4.0)opdateret 15/11 kl. 07.19


Brugernes anmeldelser af Wagrain

3,92 Wagrain: har en samlet score på 3,92 stjerner ud af 5. Baseret på 281 anmeldelser.
Skiterræn 4,33
Liftsystem 4,34
Afterski 3,69
Byen 3,83
Børnevenlighed 4,40
Begyndervenlighed 4,40
Prisniveau 3,47
Offpiste 2,87

Har du stået på ski i Wagrain?
Giv stedet karakter og fortæl andre, hvad du syntes. Det tager et par minutter.

Skriv en anmeldelse

Anmeldelserne er skrevet af brugerne. Alle tjekkes automatisk for spam, reklame og krænkende indhold, før de vises. Vi viser både positive og negative anmeldelser og kan ikke kontrollere, om anmelderen har været på stedet.

Skibums
Casper Laugesen Piessenberger

Har altid stået enormt meget ski, men jeg har altid prøvet at springe ud i alle mulige slags ting, man kan på en skiferie. Der har været sæsoner både med familier og venner

Alt for mange mennesker
Henrik Petersen

Efter min uge 9 i Wagrain, vil jeg sige "alt for mange mennesker" til nogle gamle og langsomme lifte, som resulterede i alt for lange liftkøer, generelt mellem 10 og 20 minutter. Det har jeg aldrig oplevet før, andre stedet.

For mange mennesker
Jakob Jensen

Generelt er Wagrain et lækkert og hyggeligt skiområde, hvor der er noget for alle. Vi har dog oplevet at området har fået for mange besøgende (uge 5) hvilket resulterer i lange køer ved lifterne. De mange mennesker gør at det ikke bliver særlig sjovt eller børnevenligt. Samtidig er skiskolerne på toppen af en bakke, hvor der er forholdsvis få steder at øve og reelt kun et sted at spise for begyndere. De mange mennesker presser også skiskolerne som har svært ved at få tingene til at fungere. Når det er sagt er Wagrain utrolig hyggeligt og folk er meget flinke. Wasserwelt er et godt sted at få en pause fra ski. Generelt er Wagrain et lækkert og hyggeligt skiområde, hvor der er noget for alle. Vi har dog oplevet at området har fået for mange besøgende (uge 5) hvilket resulterer i lange køer ved lifterne. De mange mennesker gør at det ikke bliver særlig sjovt eller børnevenligt. Samtidig er skiskolerne på toppen af en bakke, hvor der er forholdsvis få steder Læs mere Læs mindre

Gebyr på kortbetaling
Anders

Jeg har hørt, at spisestederne på pisterne i Wagrain pålægger et ret stort gebyr, hvis man betaler med kort - er der nogen der ved om det er rigtigt?

Jul i Wagrain
Michael Olsen

Hej Christian, jeg holdte selv jul i Wagrain 2017 og boede på Kogelalm sammen med familien. Hyggeligt og en dejlig oplevelse. Byen er ikke så stor men hyggelig og flot pyntet op til jul. Østrigerne er katolske så der afholdes en masse julekoncerter m.v. I kirkerne. I dagene op til jul 21, 22, 23 og 24 er pisterne meget tomme men alt er åben. I dagene efter altså 25,25, 27 kommer der rigtig mange tysker og østriger på bakkerne da de har fri i disse dage. Tror din hustru hurtigt bliver træt af byen, den er nemlig ikke så stor og der er heller ikke så mange butikker. Men en anden mulighed er at hun bevæger sig lidt rundt på pister i Flauhau, her er der nogle hyggelige caféer. God tur og jul. Du er velkommen til at skrive til mo@it4us.dk hvis du er interesseret i flere detaljer, har været i wagrain 5 gange så jeg kender området. I år kører jeg til Schladming med familien d. 27/12 og holder nyår dernede. Michael Hej Christian, jeg holdte selv jul i Wagrain 2017 og boede på Kogelalm sammen med familien. Hyggeligt og en dejlig oplevelse. Byen er ikke så stor men hyggelig og flot pyntet op til jul. Østrigerne er katolske så der afholdes en masse julekoncerter m.v. I kirkerne. I dagene op til jul 21, 22, 23 og 24 er pisterne meget Læs mere Læs mindre

Wagrain uden ski
Christian Nielsen

Vi skal til Wagrain til jul.
Af forskellige årsager skal min kone ikke stå på ski.
Hvordan er forholdene i byen om dagen?
Kan man finde på noget af lave?

Meget børnevenlig
Steffen Boye

Hvis man tager Graffenberg liften til toppen, er der en begynder børnebakke og en fin blå lige hvor du står af liften....

Familie let øvet
Lars Hellmann

Hej Vi er en familie der overvejer Wagrain til vores næste ski ferie.MEN det ser for mig ud som om man skal langt op på bjerget for at finde blå pister?er det helt forkert?

Wagrain vi kender!
Jens Andersen

Wagrain er et område som mange danskere kender!
Ski området er plastret til med sne kanoner, hvilket betyder at de altid har sne, vi var så heldige at der kom masser af helt fin ny sne, da vi var der i uge 5.
Offpiste kørte vi ikke rigtigt, det var ikke nødvendigt da der på pisten var masser af pulver sne. Det var lavet så smart, at der var et par striber helt almindelig piste, og i siderne var der dybere pulversne. Himlen!

Alperne er hyggelige i Østrig, der er masser af små hytter, med god mad og rigtig hygge stemning.
Der er også rimeligt priser i alle hytterne, men vær opmærksom på at de kun tager imod kontanter.

Vi rejste med Team Benns ski, og boede på et af deres hoteller (Kirchboden). Rigtigt fint hotel.
Vi brugte busserne til liften om morgenen, og kørte næsten hele vejen hjem om aftenen.
Wagrain er et område som mange danskere kender! Ski området er plastret til med sne kanoner, hvilket betyder at de altid har sne, vi var så heldige at der kom masser af helt fin ny sne, da vi var der i uge 5. Offpiste kørte vi ikke rigtigt, det var ikke nødvendigt da der på pisten var masser af pulver Læs mere Læs mindre

Wagrain gennem 10 år
Per Lassen

Rimeligt nemt ski terræn med rigtig god skiskole (Wagrain ski- und snowbordschule) med gode danske lærere.
Østrigerne er særdeles venlige og hyggelige at gæste

En destination hvor man kommer igen
Martin Als

Jeg har været I Wagrain adskillelige gange, og gør det helt sikkert igen.
Et super velfungerende piste og lift system.
Der er mulighed for indkvartering i både den dyre og billige ende.
Hvad enten det er kør-selv, bus eller fly, arrangeret eller "på egen hånd".
Masser af udfordring, både for nybegyndere og erfarne.

Liftkapacitet i top - også i højsæsonen.
Morten Nielsen

Vil lige smide en kommentar til alle jer, der har øjnene på Wagrain i den kommende sæson.

Vi var i Wagrain i uge 52 sidste år, sammen med RIGTIG mange andre :-). Jeg skal blankt erkende at jeg havde frygtet det lidt, og havde også forberedt familien på en god gang liftkø.
Jeg har været en del i Wagrain for år tilbage, da jeg arbejdede i nabobyen St. Johann, så mine bange anelser var primært på nogle af de "flaskehalse", jeg erfaringsmæssigt har oplevet, når man skal lidt rundt i terrænnet.

Jeg må dog kippe med flaget og anerkende at de udbygninger der har været af liftsystemet over de sidste 10 år fungerer fantastisk. Kapaciteten er ganske enkelt øget markant, og selvom der ofte stod mange ved liften, så gør det altså bare en forskel at trækhejs er skiftet ud med alt fra 4 - 6 - 8 personers stolelifte... Tiden i liftkøen var derfor yderst acceptabel taget i betragtning af hvor mange mennesker der var i terrænnet.

Budskabet er således at man sagtens kan besøge St. Johann, Wagrain, Flachau osv, også i højsæsonen. Selvfølgelig kører man ikke bare lige til liften, men der er der forhåbentlig heller ikke nogen der forventer :-)... LIftkøen er til gengæld hurtigt ekspederet..

God tur.. !!

Blot til inspiration
Vil lige smide en kommentar til alle jer, der har øjnene på Wagrain i den kommende sæson. Vi var i Wagrain i uge 52 sidste år, sammen med RIGTIG mange andre :-). Jeg skal blankt erkende at jeg havde frygtet det lidt, og havde også forberedt familien på en god gang liftkø. Jeg har været en del i Wagrain for Læs mere Læs mindre

Skiferie Wagrain uge 12
Maria

Jeg skal på skiferie i uge 12 i Wagrain med med mine børn. Jeg er lidt bekymret for, om der er sne på det tidspunkt? Er der nogen, der har været afsted så sent på sæsonen, og hvad er jeres erfaringer?

Glade skihilsner
Maria

Wagrain - også svar til Malle (10.2012)
Morten K. Andreaen

Først mit input til Malle og den kritiske artikel om Wagrain:
Jeg er helt vild med afslutningen på artiklen, hvor forfatteren godt er klar over, at han lægger sig ud med den danske befolkning, som om det var Kongehuset, der stod for skud :-)
Men han har efter min mening fat i nogle pointer, som selv den mest fanatiske Wagrain-tilhænger ikke kan modargumentere. Nogle punkter kan være vigtige, andre kan være "ligegyldige"; det handler jo om, hvem du er og hvilken slags "ski" du leder efter.

Jeg har med familie og venner været i Wagrian 6-8 gange (tæller ikke længere), hvor vi bl.a. har søgt den enestående østrigske charme, der ligger tæt på danske værdier om hygge og afslapning. Vi "gearede op" fra et lille sted (Lofer - se også anmeldelse dér), fordi ungerne var klar til mere udfordring og konerne gerne ville være med. Vi har værdsat at køre sammen alle sammen med de fordele og ulemper, det giver. Wagrain var i den overgang kæmpestort i omfang, og der et par år eller tre før vi havde overblik over hele området. Det var en fed detalje hvert år at "opdage" nye hjørne med fine pister. Alt i alt en rigtig godt sted, der passer til dansk køreafstand og som kan dække alle skiløberes niveuaer.

De kritiske punkter fra artiklen kan jeg godt følge. Man skal bare gøre sig selv én ting meget klart: Wagrain skal ikke sammenlignes med Frankrig eller Italien. Østrig er Østrig på godt og ondt. Det er korrekt, at pisterne ligger lavt (det er jo et geografisk faktum), og der har også i "min tid" været uger, hvor temperaturen har været lav og dermed "presset" de nederste dele af pisterne og kørt sneen sammen længere oppe. Til gengæld har ungerne været med hele dagen, fordi det ikke var koldt for fingre og tæer ... hvad er man til? Vi tog afsted tidligt og 'racede' frem til frokost, som vi spiste udenfor i solen med kaffe i liggestolene. Så kan det godt være, at dagen sluttede lidt tidligere, men slap vi også skader og kø på den sidste nedfart. Ja, du skal transportere dig mellem de store lifter, der til gengæld kan vise dig en masse sjove hjørne af Wagrain. Vi har alle dage valgt vores egen bil som "bus" (kan man selvfølgelig ikke, hvis man er på bustur), fordi kø i koldt vejr med bus og børn ikke duer. Derfor er dette kritikpunkt ikke vigtigt for mig, der ikke behøver at have liften uden døren (kunne være fedt, men ikke vigtigt).

Så - er du afsted med familie og venner (og ikke på herreski), så er Wagrain super på godt og ondt. Skal du geare ét gear mere og blive i Østrig, så anbefaler jeg Iscgl eller Sölden.

Go' ski!!!

Morten
Først mit input til Malle og den kritiske artikel om Wagrain: Jeg er helt vild med afslutningen på artiklen, hvor forfatteren godt er klar over, at han lægger sig ud med den danske befolkning, som om det var Kongehuset, der stod for skud :-) Men han har efter min mening fat i nogle pointer, som selv den mest fanatiske Wagrain-tilhænger Læs mere Læs mindre

Super!
Pia Elkhøj Bundgaard

Vi var 12 pers. i Wagrain i uge 6. Vi er faktisk alle på et forskelligt ski trin. Men det er et super område til alle fra helt nybegynder til halv "proffer". Deres skiskoler er dog ikke så godt organiseret, så vi lavede bare vores egen efter vi havde prøvet deres. Det er et område vi helt sikkert også skal til næste år... Vi var 12 pers. i Wagrain i uge 6. Vi er faktisk alle på et forskelligt ski trin. Men det er et super område til alle fra helt nybegynder til halv "proffer". Deres skiskoler er dog ikke så godt organiseret, så vi lavede bare vores egen efter vi havde prøvet deres. Det er et område vi helt sikkert også skal Læs mere Læs mindre

Fed uge 7 i Wagrain.
Henrik Haue

Havde en rigtig god tur til byen, Havde min søn med for anden gang, og datteren med for første gang. De var begge to på skiskole, hvor jeg havde tilmedldt dem hele ugen, men trods nogle rigtige dygtige ski instr. var det kun nødvendig at de var der i 3 dage, Boede på et rigtigt godt hotel, Grafenwird i centrum af byen med super god service.

Alt i alt kakrakter på 10.
Havde en rigtig god tur til byen, Havde min søn med for anden gang, og datteren med for første gang. De var begge to på skiskole, hvor jeg havde tilmedldt dem hele ugen, men trods nogle rigtige dygtige ski instr. var det kun nødvendig at de var der i 3 dage, Boede på et rigtigt godt hotel, Grafenwird i centrum Læs mere Læs mindre

uge 8 2010
Irene

4 voksne, 2 børn.
Boede på Alpina, Wagrain. -
Dejligt hotel, rigtig god mad og service, dejligt tæt på lift - forbindelse til Flying Mozart liften.
Mange gæster ifht størrelse af pool, damp-bad og sauna.
Sparsom shopping muligheder i byen.

ALT for mange / lange køer v Grafenberg tirsdag d. 23. Vi tog `hjem´ til Flachau.
Ved mellemstationen v/ `Flying Mozart´, `Rote 8er´ og den gule `Achter Jet´ er der `Single-ride´kø - DEJLIGT.

Ingen / sparsom kø, meget effektivt lift-system
Skiltning i terrænet kunne være bedre
Svært at regne ud hvor mange km. man har kørt
Nærmest ski-område er ikke stort nok for den øvede. Bus eller egen bil nødvendig

Kommer vi tilbage til Sportwelt Amadé ?
Ja, helt klart, gerne til Flachau eller Kleinarl
4 voksne, 2 børn. Boede på Alpina, Wagrain. - Dejligt hotel, rigtig god mad og service, dejligt tæt på lift - forbindelse til Flying Mozart liften. Mange gæster ifht størrelse af pool, damp-bad og sauna. Sparsom shopping muligheder i byen. ALT for mange / lange køer v Grafenberg tirsdag d. 23. Vi tog `hjem´ til Flachau. Ved mellemstationen v/ `Flying Læs mere Læs mindre

Tjae....
Pauline

Områderne hænger ikke sammen. Man kan vælge at stå på det ene eller det andet bjerg, men skifter man mening skal man hele vejen ned og op igen.
Det bliver meget ensformigt i løbet af ugen..Pisterne er ikke specielt velpræparerede. Efter 2-3 timer er de kørt op med kæmpe bunker. Efter frokost (uge 8 i 2009) var der dømt softice og ekstremt tungt skiløb. Er man heldig kan man løbe i bund men tungt og sjappet.
Hvis man ikke er til at stå på ski i næsten bikini og softice skal man ikke vælge Wagrain. VI var 2 voksne og 2 børn på 10 og 13 afsted, alle gode skiløbere. Og vi kommer der ikke igen.
Områderne hænger ikke sammen. Man kan vælge at stå på det ene eller det andet bjerg, men skifter man mening skal man hele vejen ned og op igen. Det bliver meget ensformigt i løbet af ugen..Pisterne er ikke specielt velpræparerede. Efter 2-3 timer er de kørt op med kæmpe bunker. Efter frokost (uge 8 i 2009) var der dømt Læs mere Læs mindre

hvor skal man bo Wagrain/Flachau?
Ditte

Hej vi er en familie på 4 2 voksne og 2 børn på 4 og 7 år, der skal på skal på skiferie til Wagrain. Err der nogen som har boet i lejlighederne Landhaus Rustika i Wagrain og kan det anbefales??
Og er der nogen som har boet i Flachau på hotel Siegelhub, og kan det anbefales ??

Wagrain
Christoffer

Wagrain er let at komme til med bil. Jeg synes, at det er et rigitg godt begynderområde med masser af velpræperede blå pister. Hvad angår snesikkerhed, er det ikke det bedste da toppen kun ligger 2029 meter over havet.

Transport
Carsten Gow

Super lækkert sted!

Ville lige hører dem, der ikke kører i bil, om hvordan de så kommer derned?

God, ikke nødvendigvis bedste skileje i Wagrain?
Morten Stig Andersen

Hej

Selvom jeg har været der for 5-6 år siden, vil jeg høre om der er nogle der kan hjælpe mig med god (ikke kun billig) skileje, hvor vi evt. kan forbooke hjemmefra.
Mvh
Morten

NB. Husker Wagrain som et stort sammenhængende sted, så undre mig over andre mener noget andet, måske fordi det ikke hænger særlift godt sammen hvis der er for lidt sne.
Hej Selvom jeg har været der for 5-6 år siden, vil jeg høre om der er nogle der kan hjælpe mig med god (ikke kun billig) skileje, hvor vi evt. kan forbooke hjemmefra. Mvh Morten NB. Husker Wagrain som et stort sammenhængende sted, så undre mig over andre mener noget andet, måske fordi det ikke hænger særlift godt sammen hvis Læs mere Læs mindre

Badeland
Flemming

For de der ikke kun står på ski er der et OK badeland i Wagrain, men......
Hygiejnen er ikke den bedste. Halvdårlige bade-/omklædningsforhold og MANGE vasker sig ikke før de hopper i vandet!

SNE i Wagrain??
Ann

Hvordan er sneen i wagrain?? Er det noget sjap sne at køre i???

Wagrain for alle
Iversen

Wagrain rummer alt. Plads til både nybegyndere og børn - her er flere afskærmede børneområder / afskærmede skibørnehaver. Men den mere erfarne løber kan nu også få udfordringer med stejle røde og sorte pister med pukler, selvom andre indlæg her på siden mener det modsatte. Men ok, specielt sort er området ikke. Masser af mulighed for offpiste.
Mange hyggelige bjælkehytter og ikke industrikøkkener som man møder andre steder. Og den østrigske gemytlichkeit mærker man tydeligt overalt man kommer frem, i skubussen, restauranter osv - østrigerne i Wagrain er venlige og vil virkelig behandle deres gæster godt.
Og igen, selvom andre mener det modsatte, så er der absolut også basis for en fest i Wagrain.
Kuhstall er topklasse afterski fra 16 til ca kl.21 eller hvor længe folk nu gider feste, for her er det gæsterne der bestemmer hvornår festen lukkes ned. Kuhstall byder på østrigske slagere og dans på borde og stole. Hvis ikke man kan lide afterski på Kuhstall er der sgu noget galt.
Point kan også anbefales - foreksempel mandag aften hvor alle danske bureauer har træf med karaokeaften. Stemningen er her, som på Kuhstall helt vild.
Omkring skibusser, så er det korrekt om man skal køre lidt indimmellem, men aldrig så meget at det bliver generende, og de enkelt områder er hver især store nok til et par dages skiløb, uden man kommer til at stå på de samme pister hele tiden. Så en enkelt morgen/hjemtur i skibussen overlever de fleste nok.
Vi ses i Wagrain !.
Wagrain rummer alt. Plads til både nybegyndere og børn - her er flere afskærmede børneområder / afskærmede skibørnehaver. Men den mere erfarne løber kan nu også få udfordringer med stejle røde og sorte pister med pukler, selvom andre indlæg her på siden mener det modsatte. Men ok, specielt sort er området ikke. Masser af mulighed for offpiste. Mange hyggelige bjælkehytter Læs mere Læs mindre

Indlæs flere anmeldelser


Derfor bør familien tage på en skiferie til Wagrain

Danskernes favorit Wagrain er måske Østrigs mest familievenlige skisportssted, og er derfor et oplagt valg for børnefamilien, der vil være dækket ind på alle behov.
I det følgende kommer vi lidt nærmere ind på, du bør overveje en skirejse til Wagrain. Så hvis du endnu ikke er overbevist, og stadig mangler argumenter, så læs videre her.

Børnene i fokus på skirejsen til Wagrain

I Wagrain har man særligt fokus på børn og børnefamilier. Det betyder i praksis, at Wagrain danner rammer om nogle rigtig gode forhold for de små og deres familier. Der er gode skiskoler, fine børnebakker og funktionelle og gennemtænkte foranstaltninger og faciliteter, der giver børnene de bedste forudsætninger for at lære at stå på ski på en sikker og effektiv vis.
En anden fordel ved at rejse til "dansker-bakken" sammen med alle de andre danske familier er, at der i Wagrain er gode muligheder for, at børnene finder venner i hinanden. Der er ingen sprogbarriere de danske børn imellem, og der er masser at lave for dem.

Udfordringer og oplevelser for alle på en skiferie til Wagrain

Selvom Wagrain først og fremmest henvender sig til børnefamilien, så er der absolut også noget at komme efter for de erfarne løbere på en skiferie til Wagrain. Området har 97 kilometer sorte pister, og der er udfordringer for selv den mest garvede løber. Pisterne fordeler sig ud på et godt udvalg af alle sværhedsgrader, og området er derfor et oplagt valg for den større familie eller gruppen at venner, der har mange og forskellige behov at tilgodese.

Gode muligheder for festlig afterski i Wagrain

For den fuldendte Østrigske oplevelse af en autentisk afterski bør I absolut besøge Jägerstubel. Baren er ikke ret stor, men stemningen er hyggelig og atmosfæren varm og inviterende. Stedet her er oplagt, hvis de større børn skal opleve en afterski. Baren serverer øl, vin, varme drikke og en god frokost. For det yngre, festglade publikum kan vi nævne Kuhstall, der er et mere moderne afterski sted. Kuhstall bliver omdannet til natklub efter kl. 22:00 og er stedet at være, hvis I søger dans på bordene, høj musik og farverige drinks. En man til livemusik og hyggelig værtshus-atmosfære, så er Kühberg et besøg værd - også her får I den gode Østrigske stemning at mærke.

Gode spisesteder og restauranter i Wagrain

Wagrain har et godt og bredt udvalg af spisesteder og restauranter, og der er noget for alle - vegetarer, børn, allergikere osv.
Almonte er et skønt spisested, der serverer både frokost og aftensmad, og desuden har et glimrende vinkort. Restauranten ligger ved bunden af Flying Mozart tæt på Kuhstall. Almonte er et godt "allround" spisested, der har et solidt udvalg af retter og menuer. Er man til den kulinariske oplevelse, så kan Almmonte 96 i øvrigt anbefales - her er der kræset om alle detaljer, og maden er af særdeles høj kvalitet. Man kan selvfølgelig også få en god burger i Wagrain - her kan vi i flæng nævne Bosek's Salt & Sugar, Joe's Pub og Riverside Pub, der alle er leveringsdygtige i et godt måltid, der mætter.

Artikler om skiferie til Wagrain

Se flere artikler og nyheder →

Kort over Wagrain

Der er 1212 km fra Kolding til Wagrain.

  • 63 boliger
  • fra 1.125 kr.
  • 860 km pister
  • 270 lifte
Boliger i Wagrain

© OpenStreetMap · OpenFreeMap · højdedata: Mapzen

Gå til toppen