Find ski afbudsrejser og skiferie restpladser


Her kan du finde en afbudsrejse på en skiferie. Vi har samlet alle restpladser, som danske rejsebureauer har meldt ledige inden for den seneste uge. I øjeblikket kan du finde en last minute skirejse fra mere end 13 danske rejsebureauer til alverdens forskellige skidestinationer.

For at finde en afbudsrejse skal du foretage en søgning herover, hvor du vælger de krav, som du har til din skiferie. Herefter vil du blive vist de bedste og mest aktuelle forslag til din søgning.

Du kan finde billige skiferie afbudsrejser

Det kan nogle gange være held, der afgør, om du kan finde den helt rigtige ski afbudsrejse. De danske rejsebureauer modtager ofte afbud fra danskere, der i sidste øjeblik finder ud af, at de ikke kan tage af sted på deres skirejse alligevel. Det åbner en dør for andre, der akut leder efter en skiferie. Hvis du er heldig og hurtig, kan du skynde dig at nappe en af de ledige restpladser til en meget fordelagtig pris. Du skal dog være klar med en pakket kuffert, da du måske skal af sted med meget kort varsel.

Restpladser behøver ikke nødvendigvis at være skirejser, der er aflyst af andre. Det kan også skyldes, at rejsebureauerne på forhånd booker for mange skipladser, som de senere finder ud af, at de ikke kan nå at sælge. Det betyder ikke, at rejserne er dårlige. Rejseselskaberne har simpelthen bare været for optimistiske i deres beregninger på, hvor mange skirejser de kunne sælge, og det giver dig mulighed for at spare penge på en billig ski afbudsrejse til eksempelvis Frankrig, Norge, Italien og østrig.

Gode råd til at finde restpladser på skirejser

Når du begynder at søge efter restpladser, er der nogle gode råd, der sandsynligvis vil øge dine muligheder for at finde den helt rigtige skiferie til dig. Det betyder, at du bør lægge en strategi i din søgning, hvor du enten er fleksibel på din destination eller er fleksibel på tidspunktet.

Det er ikke sikkert, at du kan finde en afbudsrejse til lige den destination og det tidspunkt, der passer dig bedst. Derfor vil det ofte være en god idé enten at gå efter et tidspunkt eller en destination. Det giver større chance for, at du kan finde en billig skirestplads.

Hvis du eksempelvis har ferie i en bestemt uge, kan det være en klog beslutning at være fleksibel på destinationen, så du er sikker på at komme af sted, når du har fri. Er du derimod fast indstillet på, at du skal besøge et bestemt skiområde, skal du være opmærksom på, at du skal have mulighed for hurtigt at tage fri fra skole eller arbejde.

Spørgsmål om restpladser og afbudsrejser til skiferie

Vi oplever ofte, at folk har mange spørgsmål omkring bestilling af en skiferie i sidste øjeblik. Det er fuldt forståeligt, da der er mange ting, der afviger i forhold til det normale. Derfor har vi samlet nogle af de mest stillede spørgsmål og svaret på dem, så du nemt kan få et overblik over forskellige emner, der har betydning, når du skal købe en ski afbudsrejse.

Hvor finder jeg de billigste ski restpladser?

Når vintersæsonen nærmer sig, begynder de store danske rejsebureauer altid at kæmpe med hinanden om, hvem der kan tilbyde de laveste priser. Dette er en evig kamp, hvor Danski, Nortlander, Højmark rejser, Slopetrotter og mange andre hele tiden skiftes til at have de bedste tilbud.

De forskellige selskaber risikerer at brænde inde med skirejser, som de ikke kan få solgt. Det vil de for alt i verden gerne undgå, da det giver dem en masse ekstra omkostninger til tomme sengepladser og flysæder. Selvom du kan finde relativt billige afbudsrejser hos dem alle, kan det dog være tidskrævende at finde det bedste tilbud.

I stedet for at besøge alle rejsebureauernes hjemmesider for at finde deres afbudsrejser kan du nøjes med at benytte søgningen på denne side. Vi har samlet de bedste tilbud på last minute skiferier fra alle selskaberne, så du nemt og hurtigt kan få et overblik over dine muligheder. På den måde sparer du en masse tid, som du kan bruge på andre ting.

Hvilken typer af afbudsrejser og restpladser kan søgningen på Skisport give?

Det fede ved at benytte vores rejsesøgning er, at du helt selv bestemmer, hvilke krav og forudsætninger du stiller til den afbudsrejse, som du ønsker at finde. Gennem vores søgning kan du finde mange forskellige parametre, som rejsen skal opfylde, hvilket giver dig de allerbedste resultater som overhovedet muligt.

Du kan blandt andet vælge, hvilken type transport du ønsker. Vil du tage på en kør-selv-afbudsrejse, eller vil du hellere finde restpladser, hvor du bliver transporteret i bus eller fly? Det er også muligt at sortere efter, hvor mange personer, der skal med på skituren. På den måde kan du både finde en sidste øjebliks skirejser til en enkeltperson og til en hel gruppe af mennesker.

Du vælger også helt frit, hvilken destination du ønsker at besøge. Vælg for eksempel danskernes foretrukne skisportssted Wagrain i østrig eller tag et smut forbi Frankrig, der har fantastiske destinationer som Val Thorens, Alpe d’Huez, Val d’Isére, Avoriaz og Tignes. Du kan også prøve det store italienske skisportssted Livigno, hvor der er mange afbudsrejser fra november og helt til april.

Afbestilling og betaling af en ski afbudsrejse?

Det er sjældent muligt at afbestille en skiferie, som du har købt som afbudsrejse. Her vil du som regel miste hele det beløb, som du har betalt for ferien. I tilfælde af sygdom har du dog mulighed for at få refunderet hele eller dele af rejsens pris, hvis du i forbindelse med købet af afbudsrejsen har købt en afbestillingsforsikring, der hvor opfylder betingelserne i forsikringspolicen.

Når du bestiller en skiferie i sidste øjeblik, foregår betalingen anderledes end normalt. Typisk skal man betale et depositum mellem to og tre dage efter sin bestilling og derefter indbetale det resterende beløb cirka seks uger før afrejse. Hvis du skal på en afbudsrejse, er der ingen depositum. Her skal det fulde beløb i stedet betales med det samme. I nogle tilfælde skal også du have dokumentation for din betaling med på din rejse, hvis du har bestilt en så impulsiv skiferie, at rejseselskabet endnu ikke har registreret din betaling. Dette er dog oplysninger, som du modtager fra dit rejseselskab.

Vi ønsker dig en god jagt efter en billig afbudsrejse på skiferie!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen