Black Weeks - flere kategorier er nedsat 🔥
Passo Tonale

Skiferie i Passo Tonale

Udvalgte skirejser til Passo Tonale

Book skiferien til Passo Tonale hos 6 rejsebureauer

Sammenlign bureauerne

Pistekort og fakta om Passo Tonale

Se pistekortet i fuld størrelse
Pistekort fra Passo Tonale Se pistekortet i fuld størrelse

Passo Tonale (Italien)

På grænsen mellem Lombardiet og Trentino ligger Passo Tonale side om side med nabobyen Ponte di Legno. De to byer deler det populære skiområde Adamello Ski, som byder på varieret skiløb, hvor alle kan være med. Området er kendt for at være et af de områder, som har den længste sæson. Det skyldes, at Adamello Ski er særdeles snesikkert grundet gletscheren Presena, som byder på skiløb i 3.000 meters højde og har snegaranti fra jul til påske - og faktisk også tilbyder sommerski. På grænsen mellem Lombardiet og Trentino ligger Passo Tonale side om side med nabobyen Ponte di Legno. De to byer deler det populære skiområde Adamello Ski, som byder på varieret skiløb, hvor alle kan være med. Området er kendt for at være et af de områder, som har den længste sæson. Det skyldes, at Adamello Ski er særdeles snesikkert grundet gletscheren Presena, som byder på skiløb i 3.000 meters højde og har snegaranti fra jul til påske - og Læs mere Læs mindre

Skiløb i de italienske alper

Passo Tonale ligger idyllisk omgivet af Alpernes høje tinder og Dolomitternes bratte klipper, og man finder derfor skiløb på højt niveau. I Adamello Ski venter hele 100 kilometer pister fordelt på blå, røde og sorte nedfarter. Skiområdet ligger højt for Italien og starter således i 1.800 meters højde og fortsætter helt op til gletscheren i 3.000 meters højde. Den første skilift kom til området allerede i 1920’erne, og i dag forbindes skiområde af et stort net af moderne stolelifter og gondoler, og kun ganske få træklifter.

Liftkortet dækker hele skiområdet omkring Passo Tonale og Ponte di Legno, men er de 100 kilometer pister ikke nok, så kan de opgraderes til hele Super Skirama, hvor man får adgang til hele 380 pistekilometer. Det tager blot en tur med skibussen at nå til de øvrige områder.

Lange nedfarter og børnevenligt område

Sværhedsgraden i skiområdet passer til alle uanset, om man er helt ny på ski, har børnene med eller om man er erfaren med mange skiferier i bagagen. Passo Tonale er derfor en oplagt destination for blandede grupper, hvor niveauet svinger og alle gerne vil have de bedste muligheder på skiferien.

Den erfarne skiløber kan eksempelvis tage turen op til toppen af Presena gletscheren og den sorte piste Paradise, der fører ned og rammer lange pister hele vejen til Ponte di Legno og videre over til Temu. De mindre erfarne kan nyde de lange blå boulevarder og hyggelige pister med skiløb mellem træer. Til børnene er der et fint afskærmet område med et rullebånd, hvor de trygt kan øve sig på skiene. Skiskolen arrangerer masser af lege og sørger generelt for at børn på alle skiniveauer får en lærerig og positiv oplevelse på ski. Der findes desuden danske skiinstruktører i Passo Tonale.

Mange aktiviteter på skiferien i Passo Tonale

Skulle man mod forventning trænge til en pause fra skiløbet, eller har man bare mere energi tilbage, når dagen på ski er slut, så er der i Passo Tonale et væld af andre aktiviteter, som man kan fylde skiferien ud med. Tag på en cykeltur på en fatbike, som er en specialdesignet el-cykel til at cykle på sne i bjergene, eller prøv at køre snescooter. Lidt mere utraditionelt kan man i Passo Tonale også prøve kræfter med snowkite, som blot kræver, at man kan stå på ski eller snowboard. Snowkite er vinterens version af kitesurf, hvor man med en stor drage bliver trukket over sneen med ski eller snowboard på fødderne. For de mindre vovede findes der også skøjtebane, og en legeplads til de mindste på turen.

Spa og wellness på skiferien

Kombinér skiferien med lidt ekstra forkælelse og få løsnet op i musklerne i et af områdets spa- og wellnessområder. I selve byen kan man købe adgang til spa på både Hotel Dahu og Hotel La Toretta. Hvis man ønsker at prøve en unik spaoplevelse, så kan det anbefales at tage Paradiso- og Presena liften op mod gletsheren og besøge Rifugio Capanna Presena. Her venter en eksklusiv spaoplevelse i 2.750 meters højde og med fantastisk udsigt over bjergene.

Populære skirejser til Passo Tonale

Uge 2-5 · 5-7 skidage · pris pr. person

Se alle rejser
Indkvartering Indkvartering Bureau Afrejse Varighed Pris pr. person Se rejsen
Hotel Albergo EdenHotel · op til 2 pers. Nortlander 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 6.437 kr. Se rejsen
Apartments Le Sort (inkl. morgenmad)op til 6 pers. Slopestar 9/1 2027uge 2 6 skidage fra 8.045 kr. Se rejsen
Grand Hotel Miramontiop til 2 pers. Sunweb 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 7.045 kr. Se rejsen
Hotel NegritellaHotel · op til 2 pers. Nortlander 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 6.537 kr. Se rejsen
Hotel Cielo BluHotel · op til 2 pers. Slopestar 9/1 2027uge 2 6 skidage fra 8.595 kr. Se rejsen
Villa Monari - Riverside Terraceop til 6 pers. SnowTrex.dk 9/1 2027uge 2 7 skidage fra 2.648 kr. Se rejsen

Billeder og video fra Passo Tonale

Vejret i Passo Tonale de næste 6 dage

Gælder 1881 m.o.h.

Time for time Webcams

200 cm sne på toppen 40 cm i dalen Sidste snemelding 3/4 2026 · sæsonen er ikke startet

Søndag 1° / -7° Skyet 0,0 mm · 1,8 m/s
Mandag 2° / -2° Let skyet 0,2 mm · 2,2 m/s
Tirsdag 2° / -3° Regn 0,5 mm · 2,8 m/s
Onsdag 1° / -4° Skyet 1,4 mm · 1,5 m/s
Torsdag 3° / -4° Let skyet 0,6 mm · 1,6 m/s
Fredag 3° / -5° Delvist skyet 0,0 mm · 1,7 m/s

Vejrdata: Yr, leveret af MET Norway (CC BY 4.0)opdateret 15/11 kl. 07.19


Brugernes anmeldelser af Passo Tonale

3,75 Passo Tonale: har en samlet score på 3,75 stjerner ud af 5. Baseret på 37 anmeldelser.
Skiterræn 4,00
Liftsystem 3,86
Afterski 2,86
Byen 2,64
Børnevenlighed 4,27
Begyndervenlighed 4,64
Prisniveau 4,10
Offpiste 3,60

Har du stået på ski i Passo Tonale?
Giv stedet karakter og fortæl andre, hvad du syntes. Det tager et par minutter.

Skriv en anmeldelse

Anmeldelserne er skrevet af brugerne. Alle tjekkes automatisk for spam, reklame og krænkende indhold, før de vises. Vi viser både positive og negative anmeldelser og kan ikke kontrollere, om anmelderen har været på stedet.

Passo Tonale uge 5, 2022 -absolut godkendt
Betina S.a.

Vi var for første gang i Passo Tonale i uge 5, 2022. Vi , 2 par kørte dertil på 16 timer fra Odense. De sidste ca. 70 km. er udfordrende bjergkørsel for dem der har let til transportsyge.
Vi boede på hotel Orchidea, som får 5 stjerner herfra, buffet morgen og aften helt i top, god stor skikælder med støvletørrere. Skibus lige udenfor døren, den var dog ikke så præcis, så vi endte ret ofte med at gå de ca. 300m lidt op ad bakke til nærmeste lift.
Selve skiområdet er udemærket, de mangler dog sne i år, så det var nogle steder en iset fornøjelse, specielt de åbne piste ned mod byen. Ugen bød også på megen stærk vind, og her var der bedst at løbe i skovområderne i Ponte de Legno, som vi syntes rigtig godt om. Her er generelt dårlig skiltning af pisterne og ingen oversigtskort undervejs og det var lidt træls at tage en lift op, for så at opdage at pisten til højre var spærret pga. blæst.
Der er et ok udvalg af restauranter i terrænet, dog flest ved foden af pisterne ned til byen. De fleste har selvbetjening, kun ganske få har personale der tager imod bestillinger. Noget vi var meget overrasket over. De første dage var vi meget skuffede over maden og servicen på restauranterne på pisterne, men det blev bedre da vi i feriens sidste halvdel fik nogle gode pizzaer samt et lækkert tapasbræt.
Alt i alt havde vi en god og billig skiferie i Passo Tonale og vi kan sagtens finde på at tage dertil igen. Man får meget for pengene.
Vi var for første gang i Passo Tonale i uge 5, 2022. Vi , 2 par kørte dertil på 16 timer fra Odense. De sidste ca. 70 km. er udfordrende bjergkørsel for dem der har let til transportsyge. Vi boede på hotel Orchidea, som får 5 stjerner herfra, buffet morgen og aften helt i top, god stor skikælder med støvletørrere. Skibus Læs mere Læs mindre

Mangler en ski makker K/M til uge 7 Passo D Tonale
Henrik Sund Christensen

Mit navn er Henrik Sund ChristensenJeg skal afsted uge 7 med vennernes skiklub fra ÅrhusJeg køre selv til Italien. Desværre er min søn blevet forhindret i at tage med i billen er der plads til en mere. Vi er to der kan køre. Bussen er fuld. Derfor har jeg valgt at køre selvDen gruppe jeg er afsted med er en blanding af voksne og unge og børn120 skiglade mennesker. Vi bor på Hotel i Ponte Di Ligno ½ pension og skøn Well ness bad og sauna I der en frisk der vil med Giv lyd på 21420902 Ski godt Hilsen fra Henrik Sund Christensen Mit navn er Henrik Sund ChristensenJeg skal afsted uge 7 med vennernes skiklub fra ÅrhusJeg køre selv til Italien. Desværre er min søn blevet forhindret i at tage med i billen er der plads til en mere. Vi er to der kan køre. Bussen er fuld. Derfor har jeg valgt at køre selvDen gruppe jeg er afsted med er en Læs mere Læs mindre

Mest til børn og begyndere
Jakob Jensen

Udemærket og billigt skiområde som dog nok mest er til børn og begyndere. Området er ikke overrendt og har en størrelse hvor man hver dag kan opleve noget nyt. Der er dog nogle sorte pister i bl.a. 3000m som godt kan udfordre de rutinerede. Skiskolen som var booket gennem Northlander var rigtig god, og mere seriøs/prof end fx. Wagrains som vi oplevede sidste år, hvorfor vores børn lærte at stå rigtig godt på ski. Lift systemet er ok, det meste er stolelifte, man kan helt undgå tarlerken lifte. Maden var skuffende generelt, og præget af turisme. Vi havde rigtig god sne i slut januar og masser af solskin. Udemærket og billigt skiområde som dog nok mest er til børn og begyndere. Området er ikke overrendt og har en størrelse hvor man hver dag kan opleve noget nyt. Der er dog nogle sorte pister i bl.a. 3000m som godt kan udfordre de rutinerede. Skiskolen som var booket gennem Northlander var rigtig god, og mere seriøs/prof end fx. Wagrains Læs mere Læs mindre

Skal være billigt
Tom Jensen

Sidder lige nu 01/2018 på Residence Anna i passo tonale. Vi er 6 afsted inc 2 børn på 10/11 år. Vi er afsted med slopetrotters. De får helt sikkert 5 ud af 5 stjerner. Så dem kan jeg varmt anbefale. Selve området og byen imponerer mig derimod ikke. Det er et super flot landskab og man kan få nogen super flotte ture. Desværre er pisterne ikke rigtig sammenhængende, og umiddelbare længste tur er på 4,5km. Så meget liftkørsel og korte ture ned igen. Plus det er meget svært at komme på tværs af det hele. Så vil anbefale man lige studerer pistekort inden man vælger passo tonale, om det er den slags kørsel man vil. Nærmest ingen hernede taler engelsk. Syntes deres opmærkning af pister og lifter er dårlig. Ingen pisteoversigter ude i området. Vi fløj til Innsbruck og så bus derfra ( 4 timer ) så lang transfer. Så alt i alt ikke et sted jeg regner med at komme tilbage til. Så heller Østrig eller Frankrig hvor jeg har været forskellige steder. Medmindre prisen er tilpas lav. Sidder lige nu 01/2018 på Residence Anna i passo tonale. Vi er 6 afsted inc 2 børn på 10/11 år. Vi er afsted med slopetrotters. De får helt sikkert 5 ud af 5 stjerner. Så dem kan jeg varmt anbefale. Selve området og byen imponerer mig derimod ikke. Det er et super flot landskab og man kan få nogen super Læs mere Læs mindre

skiferie over nytåret
Bent Andersen

Så blev det til Passo tonale, og vi er vist alle (2 voksne 2 børn 10,15) enig om at det ikke er sidste gang vi kommer der. vi manglede sne men det kan de jo ikke gøre for og de gjorde alt hvad de kunne for at lave sne, pisterne hænger rigtig fint sammen og man kan virkelig kører langt uden at tage liften, en blanding af italiener røde og blå ( jeg vil sige de er light farver set i forhold til Østrig) gør kørslen varieret og sjov for alle. vi kommer også i livigno og sammeligner med dette, her er vi kommet frem til at pisterne er lige gode men bylivet (ikke afterski) er meget bedre i livigno, hvis man er til by hygge er det ponto d Legno ved Passo tonale man skal bo i.
Alt i alt fed ski masser af pister hvor hele familien kan være med, og priserne er ok
Så blev det til Passo tonale, og vi er vist alle (2 voksne 2 børn 10,15) enig om at det ikke er sidste gang vi kommer der. vi manglede sne men det kan de jo ikke gøre for og de gjorde alt hvad de kunne for at lave sne, pisterne hænger rigtig fint sammen og man kan virkelig kører Læs mere Læs mindre

Super område for begyndere og offpiste folk
Mogens

Vi besøgte Passo Tonale i uge 5 2011. Vi var 2 knægte 10 og 8, nybegyndere, 4 voksne hvoraf 2 var begyndere og 2 meget erfarne skiløbere.
Generelt kan man sige om Passo at byen er rimelig kedelig, et antal nyere hoteller og pensionater samt lejligheder langs vejen i dalen, men når det så er sagt, er der kun positive ting at sige om dette skiområde.
Ski og støvleleje ligger klart i den billige nede af skalaen og det gør skiskolen også, uden det går ud over kvaliteten. Drengene og de 2 voksne var på udmærkede hold af blandet nationalitet og ingen havde problemer med indlæring, allerede efter første formiddag blev der kørt blå pister uden problemer.
Alle formiddagene hvor skiskolen kørte fra 9 til 12 udnyttede vi 2 erfarne så til at trawle området igennem og vi må sige der var nogle virkelig gode og fint præparerede pister. Området er opbygget med hele bjergsiden mod syd er begynder område, med nogle gode røde pister i hver ende til at afslutte området. På modsatte dalside, altså mod nord, ligger gletceren og det virkelig fine offpiste område, hvor der til og med på pistekortet er indtegnet ruter der kan køres. Husk i den forbindelse, at det er forbudt i Italien at køre uden lavineudstyr, Sonde, sender og skovl når man kører offpiste.
Der er også nede i Byen Ponte De Legno som er forbundet med området via en kabine samt en lang transportpiste, nogle meget krævende røde og sorte skovpister, alt i alt et rigtig fint område til en uge. på filmen der er link til er det ligeledes tydeligt hvor god plads der er på pisterne.
Vi boede på Sportshotel Vittoria, udmærkede værelser, pool, spaområde og fin og varieret halvpension. Rejsen var købt via Slopetrotter. Vi mødte dog på hotellet danskere der selv have booket hotellet hjemmefra så det er også en mulighed
http://www.youtube.com/watch?v=pxdZrdrw-TM
Vi besøgte Passo Tonale i uge 5 2011. Vi var 2 knægte 10 og 8, nybegyndere, 4 voksne hvoraf 2 var begyndere og 2 meget erfarne skiløbere. Generelt kan man sige om Passo at byen er rimelig kedelig, et antal nyere hoteller og pensionater samt lejligheder langs vejen i dalen, men når det så er sagt, er der kun positive Læs mere Læs mindre

Skøn skiferie i Passo Tonale
Lone Pedersen

Vi havde en skøn skiferie i Passo Tonale i uge 11. Sneen var supergod og pistene skønne med god variation. Naturen er smuk i området med flotte sneklædte bjergtoppe. Der er et par lange dejlige røde og blå piste, hvor vi jævnligt løb. Der er også smukt og stille over mod Ponte di Legno med lækre skovpiste. Sneen var dog temmelig slushice-agtig, da vi løb der og sorte piste kunne vi ikke undgå, men det gik. Vi nåede ikke helt til Temu, så det må vi have til gode til næste gang. Gletcheren venter vi også med. Selv om det virkede overskyet en del af tiden, fik vi alligevel en flot brun kulør i ansigtet, så sol har der jo været. Byen er, som andre har kommenteret, ikke værd at skrive hjem om (består alene af et par gader med hoteller og caféer), dog var vi yderst tilfredse, for prisniveauet, servicen og venligheden var i orden. Vi rejste med Slopetrotter og boede på Hotel Angelo, 200 m fra pisten, et pænt og rent hotel, hvor maden var fin. Vi kan anbefale såvel hotel som rejsebureauet. Vi havde en skøn skiferie i Passo Tonale i uge 11. Sneen var supergod og pistene skønne med god variation. Naturen er smuk i området med flotte sneklædte bjergtoppe. Der er et par lange dejlige røde og blå piste, hvor vi jævnligt løb. Der er også smukt og stille over mod Ponte di Legno med lækre skovpiste. Sneen var dog Læs mere Læs mindre

Fint skisted, Movement travel - nej tak
Rene Holm

Passo Tonale er et mindre skidistrikt og man kommer som øvet hurtigt gennem systemet. Der er dog en tilstrækkelig variation, til at man godt kan holde den kørende en uges tid og stedet er ganske fortrindeligt, hvis man samtidig har børn eller begyndere med.

Byen er knap så charmerende som nogle af de andre italienske destinationer, men den indeholder de ting der er brug for når man er afsted på ski.

Der er flere rejseselskaber der tager til stedet, og i den sammenhæng kan Movenment Travels tilbud ikke anbefales. Der er tale om et meget nedslidt hotel, der ligger langt under den standard man burde kunne forvente - det mest positive er afstanden til liften. Da Movement Travel yderligere ikke formår at give deres guider en tilstrækkelig ballast til at kunne håndtere de fejl virksomheden selv laver og hovedkontoret er lige så hurtig i deres respit tider som arbejdsskadestyrrelsen, eller andre voldsomt belastede offentlig institutioner, er rådet herfra klart at kontakte et af de andre selskaber i fald man ønsker at prøve de ellers udemærket pister i Passo Tonale
Passo Tonale er et mindre skidistrikt og man kommer som øvet hurtigt gennem systemet. Der er dog en tilstrækkelig variation, til at man godt kan holde den kørende en uges tid og stedet er ganske fortrindeligt, hvis man samtidig har børn eller begyndere med. Byen er knap så charmerende som nogle af de andre italienske destinationer, men den indeholder de Læs mere Læs mindre

Dårlig busforbindelse udenfor selve byen
Madam Mim

Vi var i passo tonale uge 5 i 2008. Det er et rigtig dejligt sted. Mange hyggelige skovpister. Og turen på paradisiopisten var rigtig skøn! En dejlig lang sort piste, godt bred så alle kunne være med. Det er det perfekte sted for familier hvor der er nybegyndere med, men også lidt øvede.

Vores eneste problem var at vi boede på hotel 6 km udenfor passo tonale, på hotel Al Foss. Hotellet er rigtig dejligt, og værten rigtig sød og hjælpsom. Men de første dage kørte busserne for det meste bare forbi, da det var minnibusser og de var fyldte. Det er surt når der kun kommer 3 busser om formiddagen!! Efter et par dage havde vores vært fået nok, og fået busselskabet til at sæstte større busser ind. Det hjalp, men der var stadig kun de 3 busser ind om morgenen. Så næste gang vælger vi at bo tæt ved pisten, hvilket er synd, da hotellet er skønt. Men alt i alt en dejlig ferie.
Vi var i passo tonale uge 5 i 2008. Det er et rigtig dejligt sted. Mange hyggelige skovpister. Og turen på paradisiopisten var rigtig skøn! En dejlig lang sort piste, godt bred så alle kunne være med. Det er det perfekte sted for familier hvor der er nybegyndere med, men også lidt øvede. Vores eneste problem var at vi boede Læs mere Læs mindre

HERLIGE PASSO TONALE.
Sonja Andersen

Jeg var så ubeskrivelig heldig, at jeg vandt min tur til Passo Tonale for 2 personer fra 4/1 - 13/1 2008 gennem skisport.dk.
Min datter og jeg rejste med Wintherrejser og var med Alpetoget derned. Turen gik over al forventning. Det var kun min anden skiferie, så derfor valgte jeg at gå på skiskole hver dag. Alletiders skiskole med alletiders søde og knalddygtige italienske skiinstruktør (Federico) - jeg fik lært en masse.
Vi boede på Hotel Alpino, som er et lille, ældre men helt utroligt dejligt sted. Jeg følte straks, jeg ankom, en glad og hyggelig stemning dér. Altid rent på værelserne, herlig mad og et vidunderligt personale (bl.a. Ricardo), som taler engelsk og tysk og som med stor glæde prøver at tale lidt dansk.
Pisterne (blå)var udmærkede til mig som nybegynder; men min datter der er en erfaren skiløber, var udmærket tilfreds og løb og legede oppe i de røde og sorte pister.
Nede i byen spiste vi en dejlig frokost sammen til en meget rimelig pris.
Jeg var daglig bruger af skibusserne, som kørte i fast rutefart mellem hotellet og skiområdet. Og det fungerede perfekt på trods af at chaufførerne ikke kunne tale andet end italiensk. Skibusserne er gratis.
Winterrejsers skiguider (Emilie, Johan og Lina + også Jesper) er der STOR ros til. De kunne ikke være bedre. Knus til jer alle fra mig.
Alt i alt en superdejlig tur.
Sonja.
Jeg var så ubeskrivelig heldig, at jeg vandt min tur til Passo Tonale for 2 personer fra 4/1 - 13/1 2008 gennem skisport.dk. Min datter og jeg rejste med Wintherrejser og var med Alpetoget derned. Turen gik over al forventning. Det var kun min anden skiferie, så derfor valgte jeg at gå på skiskole hver dag. Alletiders skiskole med Læs mere Læs mindre

Passo Tonale - det er mig!
Michael Toft

Jeg har været i Passo Tonale mange gange. Første gang var i 1969, da jeg kom vandrende fra den anden side af gletscheren og ned mod passet. Tonale var kun ét alt for dyrt hotel og et par huse. Men passet er grænsen mellem Trentino og Lombardiet, en kulturbarriere, som moderne mennesker let overser. Samarbejdet mellem de italienske regioner er – høfligt sagt - ikke af dansk standard. Derfor er Tonale en usammenhængende by. Vilkårene er forskellige på hver side af passet.
Det er stadig sandt at Hotel Alpino er grimt udefra, og det nye liftsystem har gjort området mere tilgængeligt og meget ”service minded”.
Skiløbet er ikke af nyere dato på disse kanter. Den første italienske skiskole blev grundlag her i 1904, og det kan tilføjes, at det også er hjemsted for den første italienske hundeslædeskole.Nedturen til Ponte di Legno sluttede i gamle dage af med en næste 2 km lang langrendsløjpe langs floden, som tog pusten fra de fleste alpinister. Så var der ikke megen lyst til at shoppe, når man nåede frem, men i dag, burde der være tid og kraft til et besøg i Ponte di Legno, som er en rigtig hyggelig italiensk bjergby med flere butikker end i Passo Tonale. Der er torv og gågade, træbroer over to floder, der mødes og danner floden Oglio midt i byen - et besøg værd.
Når jeg vender tilbage til Passo Tonale skyldes det, at eg kan planlægge skiløbet efter ønske om sværhedsgrad og føre. Med næste 2 km i højden kan man altid finde den rette snekvalitet. Og så kan man lave nedfarter på over 10 km. Området har 120 km piste, og det kan suppleres med flere områder på under 1 time. Offpist i dalene er pragtfuldt, de guidede turene uforglemmelige, folk er flinke og skiskolen med børneskiløbet midt i passet har lært mine børn en masse. Hvad skal jeg med mere, når prisniveauet samtidig er overkommeligt?
Jeg har været i Passo Tonale mange gange. Første gang var i 1969, da jeg kom vandrende fra den anden side af gletscheren og ned mod passet. Tonale var kun ét alt for dyrt hotel og et par huse. Men passet er grænsen mellem Trentino og Lombardiet, en kulturbarriere, som moderne mennesker let overser. Samarbejdet mellem de italienske regioner er Læs mere Læs mindre

HUSK HUSK HUSK
Louise

-faldt lige over denne lille side med Passo Tonale, og vil selvfølelig gerne give min mening. Var i Passo i uge 10 i 2004 og havde en fantastisk tur! Vejret, skiløbet og maden var over al forventning. Vi rejste med Øster Lindet, en udemærket arrangør, men det var ikke det afgørende. Passo er et godt sted, både hvis man kun er nogle få stykker, men også hvis man er en større gruppe, på forskellige niveauer, da området og byen ikke er større end man sagtens løber ind i hinanden både på ski og after.. Et lille tip dog; hvis du er øvet og ønsker nogen udfordring, så køb hjemmefra det 'store' liftkort der gælder til hele Amadé-området. Passo alene er for lille et område, og det er for træls at skulle udvide sit kort dernede. Det kan sagtens betale sig at købe det store, man kører med gratis bus til Marilleva, og derfra er der lift og pist-forbindelse til Madonna osv.
God tur, mvh louise
-faldt lige over denne lille side med Passo Tonale, og vil selvfølelig gerne give min mening. Var i Passo i uge 10 i 2004 og havde en fantastisk tur! Vejret, skiløbet og maden var over al forventning. Vi rejste med Øster Lindet, en udemærket arrangør, men det var ikke det afgørende. Passo er et godt sted, både hvis man kun Læs mere Læs mindre

forårs skiløb
Claus Lydolf

Jeg og min søn på 7, har lige været en uge i passo tonale fra 25/3 til 1/4. Jeg mener det er et rigtigt godt skiområde der er under kraftig udbygning og som om 10 år vil være et af de rigtig populære steder at tage hen.
Der er skiløb for alle og selv her sidst i marts havde vi nogle fantastiske skidage, både sol og nysne, så det kunne ikke være meget bedre.
Fra næste år vil der være transport lift fra selve passo tonale til porto de legeno. så hænger områderne helt sammen.

Jeg vil klart anbefale at tage dertil, det er rigtig godt.

Hvis der skal lyde lidt kritik så er det at der er langt derned og køre selv i hvert fald
Jeg og min søn på 7, har lige været en uge i passo tonale fra 25/3 til 1/4. Jeg mener det er et rigtigt godt skiområde der er under kraftig udbygning og som om 10 år vil være et af de rigtig populære steder at tage hen. Der er skiløb for alle og selv her sidst i marts havde vi Læs mere Læs mindre

En positiv overraskelse........meeen
Rikke Kristensen

Har været i Passo Tonale i uge 6. Rejste med Højmark og boede på Hotel Alpino, som ligger absolut ad H...... til. Desuden havde vi gennem Højmark betalt langt over det dobbelte i forhold til andre gæster på hotellet - øv.

Tonale er ikke noget at prale af, bortset fra en kabinelift og en rigtig lækker sort piste - men derimod Ponte di Legno er meget hyggeligt, og med rigtig gode pister og næsten ingen mennesker. Næste år er området både udvidet med 4-5 lifter og tilsvarende pister. Prisniveauet er desuden yderst rimeligt, også oppe i terrænet.

Alt i alt en god oplevelse og jeg vender sikkert tilbage om nogle år - bare ikke med Højmark.
Har været i Passo Tonale i uge 6. Rejste med Højmark og boede på Hotel Alpino, som ligger absolut ad H...... til. Desuden havde vi gennem Højmark betalt langt over det dobbelte i forhold til andre gæster på hotellet - øv. Tonale er ikke noget at prale af, bortset fra en kabinelift og en rigtig lækker sort piste - men Læs mere Læs mindre

Både og...
Jakob Jensen

Jeg er lige kommet hjem fra 1 uge i Passo Tonale og jeg må sige at det er med blandede følelser.

Vi gik efter en lav pris så vi valgte Hotel Alpino, som er et udemærket hotel ca. 200m fra en stolelift. Det er et ualmindeligt grimt hotel på ydersiden, men fint nok inden i. Personalet var meget venlige og snakkede tysk og engelsk.

Ski-terrænet er for lille til min smag og jeg vil mene at det er for begynder til øvede. Områderne hænger desuden for dårligt sammen. Der er en Pist fra Passo Tonale til Ponte De Legno og man er nød til at tage skibussen tilbage. Bussen er dog gratis og afgår næsten hver ½time
Liftkortet dækkede 3 områder: (navnene er muligvis stavet forkert)
Passo Tonale = mange lette og mellem svære pister, få svære pister, masser af gode stolelifter.
Ponte De Legno = flere mellem svære til svære pister og god liftkapacitet. Dog er der 2 2personers stollifter af ældre dato som er ret modbydelige da de ikke sænker farten og er meget hårde. (av mit ben)
Temú: Jeg tror at området var lukket, lifterne kørte i hvert fald ikke! Fedt, det har vi betalt for...

Afterski var ikke noget særligt og jeg tror næsten at natteliv er et fy ord.

Næste år tager vi til Saalbach igen, det er langt bedre end Passo Tonale. Men det er også meget dyere og det er dér Passo Tonale har sin styrke! Til prisen er det nemlig et fint sted at tage hen hvis man ikke er Thomas Uhrskov til at stå på ski.
Jeg er lige kommet hjem fra 1 uge i Passo Tonale og jeg må sige at det er med blandede følelser. Vi gik efter en lav pris så vi valgte Hotel Alpino, som er et udemærket hotel ca. 200m fra en stolelift. Det er et ualmindeligt grimt hotel på ydersiden, men fint nok inden i. Personalet var meget venlige og Læs mere Læs mindre

Fantastisk forårs skiløb
Niels Leth-sørensen

Det Passo Tonale ikke har i charme og festligheder, har byen i en høj snesikkerhed. Med skiløb på syd- og nord vendte skråninger, er der altid mulighed for at finde gode løjper. Beliggenheden i 1883 meter betyder rigtig gode sneforhold sidst på sæsonen, som faktisk aldrig slutter pga. gletcher skiløb. Vi var i Passo Tonale efter påsken i 2002 med fantastisk forårs skiløb. Et godt område for børnefamilier fordi det er overskuligt og mange lette pister ned mod byen. Det bedste ved Passo Tonale er dog, at forsætte vejen over passet og ned til byen Ponte di Legno og bruge lidt tid på de lokale pister der. Vi var heldige med blå himmel og + 15 grader, næsten ingen skiløber på de nordvendte pister. Helt klart en af de bedste ski oplevelser, lange perfekte nedfarter, blå himmel, skiløb i korteærmer og det hele næsten for sig selv og midt på nedfarten et godt lille sted med en kold øl og masser af sol.Passo Tonale kræver et besøg i Ponte di Legno, for gode ski oplevelser kommer ikke af sig selv! Bare du er halvt så heldig som os, venter der dig stadig en god oplevelse. Men stil dine forventninger til byen på lavt blus, der er ingen charme ! Det Passo Tonale ikke har i charme og festligheder, har byen i en høj snesikkerhed. Med skiløb på syd- og nord vendte skråninger, er der altid mulighed for at finde gode løjper. Beliggenheden i 1883 meter betyder rigtig gode sneforhold sidst på sæsonen, som faktisk aldrig slutter pga. gletcher skiløb. Vi var i Passo Tonale efter påsken i 2002 med Læs mere Læs mindre

Fantastisk!
Morten Jensen

Netop hjemkommet fra en fantastisk uge i Passo T. Vi rejste med Skikompagniet og boede på Hotel Adamello. Super område, lækkert hotel og god guide. Næsten ingen danskere - man følte sig som turist i Livigno for 30 år siden da byen var en by og ingen turistfælde. Passo T bliver udvidet næste år, og jeg er sikker på at det bliver et populært sted for danskerne - vi sparede i hvert fald over 800 kr. pr. person i forhold til tilsvarende hotel i Livigno! Netop hjemkommet fra en fantastisk uge i Passo T. Vi rejste med Skikompagniet og boede på Hotel Adamello. Super område, lækkert hotel og god guide. Næsten ingen danskere - man følte sig som turist i Livigno for 30 år siden da byen var en by og ingen turistfælde. Passo T bliver udvidet næste år, og jeg er sikker på at Læs mere Læs mindre

Indlæs flere anmeldelser


Derfor bør skiferien i år gå til Passo Tonale

Passo Tonale er en vældig populær skiferie destination, og der findes mange årsager hertil. Disse årsager vil vi se nærmere på herunder, så læs med her, hvis du endnu mangler de sidste argumenter for at lade årets skirejse gå til Passo Tonale.

En skirejse til Passo Tonale byder på gode forhold hele sæsonen

Passo Tonale har rigtig meget at byde på, og som vi var inde på længere oppe, så er vejr, beliggenhed og den gode snesikkerhed noget af det, der gør Passo Tonale særligt attraktiv.

Passo Tonale har mange års erfaring i at tage imod skiferiegæster, og både forhold og faciliteter lever op til et særdeles højt niveau.

Alsidighed i niveau og sværhedsgrad - på skiferien til Passo Tonale

På en skirejse i Passo Tonale har man noget for alle. Der er et godt udvalg af pister, der er fordelt ud på forskellige niveauer - alt fra den sikre børnebakke til de sorte pister og til offpisterne. Passo Tonale er med andre ord et oplagt valg for den større familie, der har forskellige individuelle behov, og som gerne vil kunne dele sig lidt op i løbet af dagen.

Passo Tonale har en god skiskole med dansktalende instruktører, der er et trygt og sikkert sted at sætte børnene af, mens mor og far og de ældre børn prøver kræfter med det mere udfordrende terræn. Anlægget er overskueligt, og I bliver ikke væk fra hinanden.

Aktiv vinterferie - med og uden ski

Som beskrevet ovenfor, så har Passo Tonale også et væld af aktiviteter, der ikke indebærer, at man har ski på. I kan nyde lidt luksus i et af de mange kur- og spacentre, I kan få nogle vilde oplevelser med snowkites, I kan tage på udflugt og se den overvældende natur, og I kan tage på shopping eller gå i fitness. Der er ingen, der behøver at kede sig i Passo Tonale.

Gode beværtninger til afterski og restauranter i Passo Tonale

Passo Tonale er ikke lige så kendt for sine natklubber og up-beat afterski, som mange af naboområderne er, men er du i Passo Tonale og søger en energisk og farverig afterski, så kan du med fordel slå vejen forbi Magic Pub, der absolut er leveringsdygtig i høj musik, smukke bartendere og gode drinks. Passo Tonale har mange gode vin- og ølbarer, hvor stemningen er varm og hyggelig og lydniveauet giver plads til samtaler. Hotel Delle Alpi har en god og lærerig vinsmagning og generelt et spændende vinkort.

Der er mange gode spisesteder i Passo Tonale, der er kendt for at holde et vist niveau af luksus. Her kan vi i flæng nævne Ristorante Redival, La Torretta og El Bait, der alle serverer mad af høj kvalitet, og har et godt udvalg. Er man ude efter en helt speciel oplevelse, så bør man tage forbi Rifugio Capanna Presana, der har en skøn beliggenhed højt oppe i bjerglandskabet, en fantastisk udsigt, og en ro, der er svær at finde andre steder. Stedet er et kombineret spa- og spisested, og her er der luksus og forkælelse for alle pengene. Er man vegetar, så er Rifugio Caoanna Presana et godt valg.

Artikler om skiferie til Passo Tonale

Se flere artikler og nyheder →

Kort over Passo Tonale

Der er 1248 km fra Kolding til Passo Tonale.

  • 42 boliger
  • fra 1.662 kr.
  • 41 pister
  • 30 lifte
Boliger i Passo Tonale

© OpenStreetMap · OpenFreeMap · højdedata: Mapzen

Gå til toppen