Færger til Norge

Færger til Norge

Skal du med færgen til Norge? Her finder du alle informationer om alle færgeruter, afgange, sejltider med Stena Line, Color Line, DFDS og Fjord Line.

Hvis du skal på skiferie i Norge, er den nemmeste transportform at tage bilen med ombord på en af de mange færger, der dagligt sejler mellem Danmark og Norge.

Der er i alt 12 daglige færgeafgange og ved at tage færgen nordpå over Skagerrak, sparer du både energi, tid og penge.

Færgerne har gode faciliteter, der gør overfarten nem og afslappende for dig. 

Rute Færgeselskab Antal afgange Estimeret tid
København - Oslo

 7 ugentlige afgange

 19t

Frederikshavn - Oslo

 7 ugentlige afgange

 9t 30m

Hirtshals - Kristiansand

3 daglige afgange

14 ugentlige afgange

2t 25m

3t 15m

Hirtshals - Larvik 14 ugentlige afgange 3t 45m

Vi forsøger at holde denne tabel opdateret. 

 DFDS: Frederikshavn - Oslo

Sejl med DFDS fra Frederikshavn om aftenen, og ankom udhvilet til Oslo næste morgen.

Med ruten Frederikshavn - Oslo kan du komme til Norge på kun 9 timer og 30 minutter.

Der er 1 daglig afgang hver vej. Afgang fra Frederikshavn er altid kl. 23:55, og du ankommer til Oslo den efterfølgende morgen kl. 10:00. Check-in lukker en halv time før afgang.

Under sejladsen kan du nyde en god nats søvn i din egen private kahyt, og du kan få serveret morgenmad, mens du sejler langs de norske kyster. Det er ikke et krav, at man tilkøber kahyt og morgenmad. 

Bemærk at der ikke er nogen begrænsning på bagage, og der er mulighed for tax-free shopping ombord på denne DFDS-færge.

- Find mere information og book her

 Color Line: Hirtshals - Larvik

Sejl til Norge på kun 3 timer og 45 minutter.

Ruten har 2 daglige afgange og betjenes af færgerne MS SuperSpeed I og MS SuperSpeed II. Som det fremgår af navnene, er der fart på denne sejlads - du kommer til Larvik på under 4 timer.

Det er hurtigt!

Ombord på Color Lines færger finder du et kæmpe taxfree-butiksområde på over 1.000 m2.

Der er også gode muligheder for at slukke tørsten eller stille sulten i en af de mange fine restauranter og barer ombord - her kan du både nyde en buffet, lækre snacks og en god havudsigt.

Check-in lukker 15 minutter før afgang. 

- Find mere information og book her

 Color Line og Fjord Line: Hirtshals - Kristiansand

Ruten Hirtshals - Kristiansand er den hurtigste færgeoverfart mellem Danmark og Norge.

Der er i alt 5 daglige afgange begge veje. Fjord Line tilbyder 3 daglige afgange, mens Color Line har 2 daglige afgange. 

For Color Lines vedkommende er det MS SuperSpeed I og MS SuperSpeed II, der sejler på ruten, mens det for Fjord Lines vedkommende er den hurtige katamaran MSC Fjord Cat.

Det tager nemlig 3 timer og 15 minutter for Color Line at komme frem, mens det kun tager 2 timer og 25 minutter for Fjord Line at nå destinationen.

Ombord på begge selskabers færger har man mulighed for at få en afslappende stund og godt måltid. 

- Find mere information og book her

 DFDS Seaways: København - Oslo

Ruten København - Oslo byder på en luksuriøs tur, der er en oplevelse værd i selv sig. 
Med DFDS Seaways kan du sejle færgeruten København - Oslo. Dette er en eneste færgeafgang til Norge, der sejler fra Sjælland, og det er en historisk færgerute, der har været i drift i mere end 150 år.

Denne rute betjenes af de to færger M/S Pearl Seaways og M/S Crown Seaways, der på nuværende tidspunkt er Danmarks to største færger.

Ruten København - Oslo har 7 ugentlige færgeafgange fra hver havn. Turen tager hele 19 timer, men der er til gengæld gode mulighed for afslapning, underholdning og en god nattesøvn under sejlturen.

Hvis du skal rejse med DFDS på denne færgerute, skal du møde op til check-in klokken 12:15. Boarding til færgen foregår klokken 12:45, og selve sejladsen starter klokken 15:00.

Færgen ankommer på destinationen klokken 10:00 den efterfølgende dag. 

- Find mere information og book her

Find kør-selv-rejser til Norge

Færger fra Jylland til Norge - spørgsmål og svar

Vi får ofte spørgsmål fra brugere, der ønsker at tage færgen til Norge, når de skal på skiferie.

Her er de spørgsmål, som vi oftest bliver spurgt om:

Hvilken færge er den billigste fra Jylland til Norge?

Vi har foretaget en stikprøve hos alle de danske færgeselskaber for at se, hvilken færgerute der er billigst til Norge. Vi har testet på en helt normal tur, der inkluderer transport af en personbil og fire voksne passagerer tur/retur.

Resultatet viste, at det er billigst at rejse med Stena Line på ruten Frederikshavn - Oslo. 

Billigste færger til Norge:

  • Frederikshavn - Oslo (DFDS)
  • Hirtshals – Langesund (Fjord Line)
  • København - Oslo (DFDS Seaways)
  • Hirtshals – Larvik (Color Line)
  • Hirtshals – Kristiansand (Color Line)

Bemærk at listen ikke er 100% retvisende, da billetpriserne svinger afhængigt af sæson og ugedage.

Derfor anbefaler vi, at du selv undersøger priserne på færgeselskabernes hjemmesider. 

Billede fra bildækket på en færge til Norge

Hvilken færge er den hurtigste fra Jylland til Norge?

Den hurtigste færgeoverfart mellem Danmark og Norge finder man hos rederiet Fjord Line, der har ruten mellem Hirtshals i det nordlige Danmark og Kristiansand i det sydlige Norge. Denne rute tager kun 2 timer og 25 minutter.

Ruten mellem Hirtshals og Larvik er også hurtig. Denne rute tager blot 3 timer og 45 minutter - altså halvanden time mere end den hurtigste.

Til gengæld kommer du næsten 200 kilometer længere nordpå i Norge, hvilket kan være en fordel, så du ikke skal køre nær så langt i bil.

Kan det anbefales at tage på skiferie med færge til Norge?

Hos Skisport kan vi kraftigt anbefale at tage på færgen til Norge, hvis man skal på skiferie. Dette har mange fordele, og prisen er yderst fornuftig.

En sejlads med færgen er en super start på en god ferie. Her skal man ikke sidde sammenklemt i en bil i mange timer - i stedet har man mulighed for frit at bevæge sig rundt på færgens dæk og slappe af.

Nutidens færger byder på alt, hvad du har brug for. Uanset om du er sulten, tørstig, søvnig eller har brug for underholdning, kan du få opfyldt dine behov og lyster under oversejlingen til Norge.

- Læs også: Sådan køber du en skihytte i Norge.

Pressebillede - Copyright © Stena Line

Gode råd når du rejser med færge til Norge

Hvis man ikke tidligere har rejst med en færge til Norge, har vi her samlet et par gode råd, som kan være brugbare at kende. Dette er nogle af vores personlige råd, som du ikke kan læse om andre steder. 

Regler for indførsel

Norge er ikke medlem af EU, og det kan nemt skabe nogle udfordringer i tolden, når man skal på skiferie til Hafjell, Trysil eller et af de andre populære skiområder. Der er stramme regler for, hvad man må medbringe af eksempelvis alkohol og fødevarer til Norge. 

Vidste du, at du eksempelvis maksimalt må indføre 2 liter øl og 10 kilo madvarer over den norske grænse?

Du kan læse mere om toldreglerne i Norge her..

Undgå at blive søsyg

Nogle personer frygter at tage færgen til Norge, fordi de nemt bliver søsyge.

Heldigvis kan du købe nogle søsygepiller, der kan modvirke dette. Disse piller fås som håndkøbsmedicin og kan købes på ethvert dansk apotek uden recept. 

Pillerne virker søvndyssende og har effekt i nogle timer, så du får en mere afslappet overfart på færgen.

Hvis du pludselig oplever søsyge ombord på færgen og ikke har medbragt medicin mod dette, kan man desuden købe søsygepiller på de fleste færger.

Bedste forplejning og underholdning

Det kan måske være svært at skille de forskellige færgeovergange fra hinanden - det er hovedsagligt pris og færgens hastighed, der kan benyttes som objektive punkter til vurdering. Derfor kommer vi her med vores egen subjektive vurdering af, hvor du finder de bedste faciliteter ombord på færgerne.

Bedste mad ombord - Vi mener, at du finder den bedste forplejning ombord på Color Lines færger. Her har du mulighed for at nyde en super god buffet med alt inkluderet i prisen. Det har vi selv gjort flere gange.

Prisen for morgenbuffet er 127 kroner, mens aftenbuffeten koster 239 kroner. Børn under 4 år er gratis, mens børn op til 15 år får halv pris. Hvis man vælger denne buffet, får man samtidig fine pladser og et bord, hvor man kan sidde og nyde hele færgeoverfarten i et lukket område. Dette er en kæmpe fordel, da man ikke altid man være sikker på at finde en ledig siddeplads.

Underholdning for børnene - Hvis der ikke er noget at lave ombord på færgen, kan det nemt gå hen og blive en meget lang overfart. Derfor er det vigtigt, at der er nogle sjove aktiviteter for de mindste, så turen ikke føles nær så lang.

Heldigvis er alle færgeselskaberne opmærksomme på at skabe gode rammer for børnene, så på alle færgerne finder man gode legerum, skattejagt og andet sjov. Der er ofte også en maskot ombord på færgen, der kan lave sjov med børnene. Alternativt kan man selv tage et spil Uno eller ludo med hjemmefra, som familien kan hygge sig med.

Se også vores guide om færger til Sverige >>
Se også vores guide om færger til Tyskland >>

Vil du have alternativer? 

- Skiferie med bus
- Skiferie med tog

Skisport.dk er rangeret 4,9 stjerner ud af 5 - Baseret på 3564 anmeldelser.

Udgivet af: Mikkel Raunsgaard

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen