OBS: Flytning og helligdag kan forsinke enkelte pakker 1-2 hverdage.
Kæmpe projekt i Kläppen er udskudt igen

Kæmpe projekt i Kläppen er udskudt igen

Planen var at starte projektet i foråret 2026, men det er endnu ikke påbegyndt.

Vi har været i kontakt med Kläppen Ski Resort, og de bekræfter, at projektet desværre ikke kunne påbegyndes i foråret.

Det er dog ikke første gang, at projektet er blevet udskudt.

I 2019 kunne vi første gang fortælle om det store projekt med at bygge et nyt område i Kläppen, der blandt andet består af:

  • Nye pister
  • Nye lifte
  • Nyt hotel

Den 15. maj 2020 kunne vi meddele, at projektet var udskudt på grund af corona. Derefter fulgte flere opdateringer med nye datoer og årstal, som både har heddet 2023, 2024 og 2026.

Det består projektet af

Kläppen Syd-projektet er en større udvidelse af Kläppen Skiresort med et nyt skiområde syd for det eksisterende anlæg.

Planen omfatter nye familievenlige pister, liftforbindelse til resten af skiområdet samt overnatningsmuligheder i form af blandt andet hytter og Hotel Kurbits ved Tranantorget.

Ambitionen er at skabe et sammenhængende område, hvor skiløb, indkvartering og natur hænger naturligt sammen, og hvor børnefamilier får nem adgang til både pister og ski-in/ski-out.

Hør mere om det nye område 

Ingen konkret deadline

Kläppen Syd er et langsigtet projekt, som på sigt kan blive omtrent lige så stort som det nuværende skiområde.

I løbet af 2026 forventes de nødvendige tilføjelser til planlægningen at blive færdige, hvorefter projektet kan behandles videre og eventuelt godkendes juridisk.

Herefter følger en detaljeret udviklingsplan for hele skiområdet.

Udviklingen sker etapevis, og der er endnu ikke fastsat en byggestart. Du kan følge sagen på denne side.

- Læs mere om Kläppen

- Find rejser til Kläppen

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen