Gratis halsedisse 🥳 Brug koden: "HURRA"
Udsalget slutter om:

Skiferie i Verbier

Verbier (Schweiz)

Rejsebureauer til Verbier: Booking.com, Italiavillas.net

I det sydvestlige hjørne af Schweiz ligger Verbier. Det er ikke bare den største og mest kendte, men også den mest glamourøse by der hører til det store skiområdet De Fire Dale (4 Vallées). Foruden Verbier dækker skiområdet også byerne Nendaz, Veysonnaz, La Tzoumaz og Thyon. Brede carvingpister til at styrke selvtilliden, områder hvor børnene kan blive trygge på ski, seriøse sorte pister og pukler til eksperten, flotte udsigter og masser af offpiste muligheder i verdensklasse – Verbier kan det Læs mere

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Verbier
Skiområdet: 1500-3330 m.o.h.
Byen: 1500 m.o.h.

400 pister i alt
205 km blå
170 km rød
25 km sort

Lifter: 100 stk. / 70.000 pers/time

Slæbelifter: 47
Tog/baner: 7
Stolelifter: 34
Kabinelifter: 12

Skiløb for alle

De Fire Dale er inddelt i de fire områder: Medran, Les Savoleyres, Mont Fort og Bruson, hvor Verbier udgør den vestlige del af området. Her findes der skiløb fra 1.500 meter over havet op til 3.330 meters højde, og området er derfor særdeles snesikkert hver vinter allerede fra midten af november og helt til starten af maj. Og Verbier kan det hele.
Der er i sandhed skiløb for alle. Man kan tage liften til toppen Mont Fort i 3.330 meters højde og herfra køre 2.300 højdemeter ned – men husk lige at tjekke udsigten på toppen inden du kører ned. Den er flot, og du får brug for fokus på skiene, når du kører ned. Det er pænt stejlt. Er du til mere bløde og brede pister, finder du Les Savoleyres lige ved Verbier. Her er der blåt og rødt skiløb, så alle kan være med.

412 kilometer i De Fire Dale

Man kan naturligvis få liftkort til De Fire Dale, som ikke bare er Schweiz’ største sammenhængende skiområde, men også et Europas største. Området byder på 412 kilometer pister fordelt på 205 nedfarter, og så er der i alt 92 lifter til at binde alle herlighederne godt sammen. Der er desuden rigtig god offpiste at finde i området, funparker og boardercrossbaner, hvor du kan konkurrere med venner og familie. Lige så vel som der er sorte udfordringer, finder man også masser af børne- og familievenlige pister primært i bunden af området.

Et sandt mekka for offpist

Verbier og De Fire Dale er også et sandt paradis for de skiløbere, som gerne vil ud og udforske den dybe sne i offpisten. Der er her masser af muligheder for offpistentusiasterne at få stillet abstinenserne efter den uberørte sne. Området byder desuden hver marts velkommen til finalerne i Freeride World Tour, hvor verdens bedste offpistskiløbere kaster sig ned af udfordrende bjergsider. Vil man have en helt ekstraordinær oplevelse i offpisten, så kan man prøve heli-skiing, hvor en helikopter tager en op i højderne til de helt uberørte bjergsider. Man kan eksempelvis komme op på Pigne d’Arolla i 3.800 meters højde eller Wildhorn i 3.000 meters højde.

Luksus på sydsiden

Selvom Verbier er den største af de omkringliggende byer til skiområdet, så er den ikke større end at man kan gå rundt til alt, hvad man behøver. Det er dog også muligt at tage skibussen Verbier ligger på et sydvendt plateau og er en fin balance mellem charmerende og velholdte træbygninger og eksklusivitet. Man kan foruden godt skiløb ligeledes opleve et væld af gode restauranter, barer og natklubber. Verbier er et trækplaster for kendisser, og kendte, kongelige og professionelle skiløbere søger hvert år til luksuriøse Verbier.

Billeder og video fra Verbier


Brugernes anmeldelser af Verbier

Skiterræn
4,19
Liftsystem
3,92
Afterski
3,54
Byen
3,92
Børnevenlighed
3,00
Begyndervenlighed
2,00
Prisniveau
4,00
Offpiste
4,00
Verbier har en samlet score på 3,57 stjerner ud af 5. Baseret på 48 anmeldelser.
Kun for øvede - Anmeldt d. 22/02 2017 11:49 - Oprettet af Leif Richardt

Mine negative oplevelser i Verbier, De 4 Dale i Schweiz.Når man kigger på verbier.ch og finder pistekortet, kan man hurtigt se at området ikke hænger sammen, og jo, det gør det da, hvis man altså tager de gule pister med! Men hvad er de gule pister? Jeg kender sorte, røde og blå (nogen steder også grønne) Er det Læs mere

Verbier verdens fedeste sted - Anmeldt d. 14/01 2007 13:18 - Oprettet af Julie

Verbier er simpelthen verden bedste skisportsted!Jeg har nu være dernede 12 gange, og jeg glæder mig mere og mere for hver gang jeg skal derned! Det er superfede pister, men det er nok ikke et sted der egner sig specielt godt til begyndere. Kan du til gengæld lide off-piste, så er det lige stedet for dig!! Læs mere

Noget dyrt sted - Anmeldt d. 05/06 2006 09:07 - Oprettet af Ivan Jensen

I uge 10 var vi 4 voksne der selv kørte til Verbier, for at få noget sol og godt skiløb. Det er nemt at køre til Verbier, det meste af vejen er på motorvej, ca. 14-15 timer tager det fra København. Sol var der ikke meget af desværre men godt skiløb og offpist er helt i top. Fantastisk skiområde for Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
9ºC
1ºC
0,0 mm
1,3 m/s
sydvest
Søndag
Skyet
Skyet
11ºC
1ºC
3,1 mm
0,8 m/s
nordøst
Mandag
Skyet
Skyet
16ºC
10ºC
0,6 mm
0,3 m/s
øst-nordøst
Tirsdag
Kraftig regn
Kraftig regn
10ºC
11ºC
18,9 mm
0,6 m/s
nord-nordvest

Det får du, når du tager på skiferie til Verbier

Verbier er verdenskendt for gode faciliteter og luksuriøse forhold, og det er med god grund, at det Schweiziske område har tilegnet sig sit gode ry som et af verdens bedste skisportssteder. Herunder kan du blive klogere på, hvorfor skirejser til Verbier er så populære.

Gode forhold og gode faciliteter

I Verbier har man mange års erfaring med at drive vintersportssteder, og både piste og lifte lever op til den højeste standard for sikkerhed og udstyr. Verbier er Schweizisk effektivitet, når den er bedst, og der er ingen slinger i valsen, når skisæsonen går i gang. Verbier leverer år efter år.

Alsidighed og plads til alle

Verbier danner rammerne om nogle enorme skiområder, og der er i den grad plads til alle. Uanset om du er rutineret eller nybegynder, så findes der en pist, der er den helt rette for dig. Verbier er kendt for sine sorte løjper og høje sværhedsgrad, og det er da også årsagen til, at erfarne skiløbere fra hele verden tager på skirejse til Verbier, men der er på samme tid masser af grønne og blå løjper og gode skiskoler. Du kan snildt tage på skiferie til Verbier for at lære at stå på ski - der er alle muligheder for en stejl læringskurve.

Skiferie i Verbier byder også på god stemning og afterski

Der findes et væld af barer og beværtninger, der byder op til en begivenhedsrig afterski i Verbier. Udvalget er stort og der er noget for enhver smag.

Er du til den luksuriøse oplevelse, så er W Living Room et godt bud. Denne bar er relativ ny og deraf meget moderne, men stadig hyggelig og klassisk i sin indretning. Nyd din yndlingsdrink på terrassen, mens du spejder ud over det snedækkede bjerglandskab, og nyder den rolige atmosfære.

Hvis du er til en opløftet og festlig stemning, så er Farinet South klart et kig værd. Beværtningen serverer klassisk britisk pub-mad, har et godt udvalg af øl på fad eller flaske og inviterer til livemusik og fest om aftenen.

Skirejsen til Verbier byder på masser af underholdning efter du er hoppet af skiene.

Kulinariske oplevelser og mad i verdensklasse er også at finde på skiferien i Verbier

Også restauranterne i Verbier lever op til den høje standard, der er gennemgående for hele området. I Verbier har man det ene gode spisested efter det andet, og kvaliteten af maden er ualmindelig høj. Vi kan i flæng nævne Restaurant La Grange, Le Dahu og La Marlenaz, der alle byder på spændende menuer, vegetariske muligheder og exceptionel god service. Til den søde tand bør vi nævne La Galerie du Chokolat, som er Verbiens chokoladeri. Steder har nogle smukke og smagfulde serveringer, og er et godt bud på en ekstraordinær madoplevelse.

Artikler om skiferie til Verbier

Spar 75 % på liftkortet i Schweiz


Kort over Verbier

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Verbier. Klik på nålene for mere info. Der er 1295 km fra Kolding til Verbier.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen