Black Weeks - flere kategorier er nedsat 🔥
Black Week

Skisokker

146 varer

Stort udvalg af skistrømper fra populære mærker

Hvis du endnu ikke har prøvet at købe et par rigtig gode skistrømper til skiferien, så snyder du dig selv. Skistrømper i høj kvalitet behøver ikke at være vildt dyre - men de kan gøre en stor forskel for din komfort på skiferien.

Vi har et stort udvalg af skisokker i høj kvalitet fra populære mærker som Cairn, Swix, Accezzi, Falke og Lenz.

Er du i tvivl om, hvilke du skal vælge? Læs vores lynguide, som hjælper dig med at finde det helt rigtige par.

Hvilket materiale bør jeg vælge?

Når du kigger på vores sortiment, kan du se, at der er en del forskellige muligheder - og den skarpe iagttager har også spottet, at der ofte er en sammenhæng mellem materiale og pris.

Groft sagt har du to valg:

  • Syntetiske materialer
  • Mix mellem syntetisk og merinould

Merinould er et fremragende materiale til skistrømper. Derfor gælder det ofte, at jo mere merinould, desto højere er prisen.

Vi har skistrømper med alt fra lidt til rigtig meget merinould. Hvis du vil have høj kvalitet og opleve de mange fordele ved ulden, anbefaler vi, at du vælger skistrømper med 50% merinould eller mere.

Fordele ved merinould

  • Undgå fugtige fødder, når du er aktiv.
  • Slip for at fryse fødderne.
  • Merinould reducerer lugtgener.

Skal jeg have almindelige strømper på indenunder?

Når du skal finde den rigtige størrelse, er det en god ide at prøve skistrømperne sammen med dine skistøvler. På den måde kan du finde ud af, om støvlen også passer, når du tager en tykkere strømpe på.

Nogen vælger at tage et par almindelige strømper på indenunder. Det kan vi IKKE anbefale. Hvis du tager almindelige strømper på, er der større risiko for, at de gnaver og er ukomfortable.

Herudover er almindelige strømper ofte fremstillet af bomuld - og det er IKKE et godt materiale til skistrømper.

Et godt tip er at vælge forskellige typer - især forskellige tykkelser, så du kan matche dagens vejr.

Sådan vasker du dine skistrømper

Når du vasker dine skisokker, bør du altid følge anvisningen. Herudover kan du bruge de her hurtige tips:

  1. Vask dem med vrangen udad.
  2. Brug ikke skyllemiddel.
  3. Tør dem ikke i tørretumbleren.
  4. Brug basewash til sportstøj, hvis de begynder at lugte selv efter vask (gælder særligt for syntetiske materialer).

Skisokker til børn

Når du skal vælge skistrømper til dine børn, skal du sørge for, at de når hele vejen op til knæhaserne - de skal ikke stoppe midt på læggen. På den måde gnaver skistøvlen ikke ind på benet.

Hos os finder du skistrømper til børn i størrelserne: 19-22, 23-26, 27-30, 31-34 og 35-38. Herudover har vi alverdens sjove motiver og farver, så du let kan finde et par strømper, der vil begejstre dit barn.

Skisokker til mænd og kvinder

I vores store udvalg til voksne, finder du helt sikkert det, du har brug for. Da dine fødder (formentlig) er stoppet med at vokse for længst, så anbefaler vi, at du vælger skistrømper i høj kvalitet. Du vil takke dig selv for det valg, når du er af sted.

Herudover bør du tage minimum tre par med på din skiferie - og hvis du vælger syntetiske materialer, bør du tage endnu flere med, da de hurtige vil lugte og blive fugtige.

Skistrømper er tilpasset hver fod

Når du sidder på sengekanten om morgenen og tager dine sokker på, tænker du nok ikke over, at én sok passer til højre fod, og den anden passer til venstre fod. Men så nemt er det ikke med skisokker.

Her skal du være opmærksom på, at de er tilpasset hver fod - så venstre vil være markeret med et “L” og højre vil være markeret med et “R”.

Opsummering: 5 tips til at vælge skisokker

  1. Vælg skistrømper i merinould
  2. Køb en sampak med flere par, og spar penge
  3. Brug aldrig almindelige strømper indenunder
  4. Skistrømper skal gå helt op til knæhaserne
  5. Vælg forskellige tykkelser, så du kan matche vejret

Find et stort udvalg hos Skisport.dk

Er du klar til at vælge det helt rigtige par? Hvis ikke så sidder vores dygtige og venlige kundeservice-medarbejdere klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte med på e-mail, telefon eller live-chat i vores åbningstider.

Husk, når du køber skisokker hos os, får du altid:

  • 103% prisgaranti
  • Lynhurtig levering
  • Kæmpestort udvalg