De 5 største sammenhængende skiområder i Østrig

De 5 største sammenhængende skiområder i Østrig

Østrig hører til blandt danskernes absolutte favorit lande, når skiferien skal bookes. Men hvor får man flest pistekilometer på liftkortet, uden at skulle med bil eller bus? Vi har svaret.

I Østrig finder man mange af Europas bedste skidestinationer, og det er blandt andet derfor, at mange danskere sværger til Østrig, når skiferien skal bookes.

I forhold til Frankrig og Italien er turen en smule kortere, hytter og lejligheder er typisk lidt større og skiområderne byder på både familievenlige pister og halsbrækkende freeride-ruter. 

Største skiområder i Østrig på ét liftkort

Vi har tidligere på Skisport.dk bragt en oversigt over Østrigs største skiområder, der er en oversigt over, hvor man får flest pistekilometer på ét liftkort. Men den oversigt dækker både sammenhængende områder og samarbejdende områder, hvor man skal enten med bil, bus eller tog mellem områderne for at udnytte alle pistekilometerne. I denne komplette oversigt, får du KUN skiområder hvor du slipper for bil, bus, etc.

Største sammenhængende skiområder i Østrig

Vi går nu et stavtag videre og bringer her en oversigt over Østrigs 5 største sammenhængende områder, hvor du med skiene på kan nå alle områdets pistekilometer:

1. Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn & Zell am See (408 km)

Skiløb fra 750-2096 meters højde fordelt på flere bjerge giver optimale skiforhold til enhver. Området hører til de, der med årene er vokset sammen med gode liftforbindelser. Området byder på i alt 408 pistekilometer og over 100 lifter. Er formen og forholdene gode så snyd ikke dig selv for at prøve Skicircus Challange, en 72 kilometer lang tur med 12.500 højdemeter og 32 lifte – en tur der tager 5-7 timer, så der er ikke tid til mange pauser undervejs. Vælg selv hvor du vil bo: i det livlige Hinterglemm, det smarte Saalbach eller i de familievenlige byer Leogang eller Fieberbrunn. Du kan også bo i en af de mange hyggelige hytter eller lejligheder i Zell am See. 

I 2019 blev Saalbach og Zell am See forbundet, således at man kan køre på ski direkte fra Saalbach. Skal man den anden vej fra Zell am See til Saalbach, skal man stadigvæk med en kort busforbindelse. Vi betegner dog stadig området som sammenhængende, da det er muligt at stå på ski den ene vej. I hele området er der faktisk 408 pistekilometer, da man på liftkortet SKI ALPIN, også har mulighed for at stå på ski i Kaprun/Kitzsteinhorn, hvor man får skiløb på en gletsjer over 3.000 meter. De ekstra pistekilometer er dog ikke regnet med i de 347 km, da man endnu ikke kan stå på ski fra Zell am See til Kaprun, men skal med en bus. 

Du får derfor et helt fantastisk skiområde med noget for enhver. Du kan køre på brede boulevarder i Saalbach, kører verdenskendt offpiste i Fieberbruun eller tage på gletsjeren, hvis du vil have sne i topklasse. Hele området bliver bedre og bedre forbundet, hvert eneste år, så snart bliver det endnu lettere at komme rundt. 


Læs mere om skiferie i Saalbach Hinterglemm her

Derfor skal du på skiferie i Saalbach

Læs mere om skiferie i Leogang her

Læs mere om skiferie i Fieberbrunn her

Læs mere om skiferie i Zell am See her

Læs om Saalbach og Zell der bliver forbundet her
Foto: Salbach.com, Mirja Geh
At Fieberbrunn er familievenlig betyder ikke, at pisterne er kedelige eller udfordringerne i offpisten få. Freeride World Tour har fx besøgt Fieberbrunn i de seneste år.

2. Ski Arlberg (305 km)

Østrigs andet største sammenhængende skiområde og et eldorado for skientusiaster samt afterski-hungrende danskere. 305 pistekilometer bliver det til, blandt andet takket være den ”nye” Flexbahn, der siden vinteren 16/17 har forbundet Stuben/Rauz og Zürs. Udgangspunktet er for mange St. Anton, der byder på både varieret skiløb og – hvad mange mener – Europas bedste afterski. Men området tæller, udover de allerede nævnte områder, desuden Lech, St. Christoph, Schröcken og Warth, der tilsammen byder på i alt 88 moderne lifte. Og med et gennemsnitligt snefald på 9 meter årligt, er der bestemt ingen grund til at fravælge Ski Arlberg. 

Læs mere om skiferie i Ski Arlberg her

8 ting du skal opleve i St. Anton

Foto: SkiArlberg

Mulighederne er mange i Ski Arlberg og der er udfordringer til alle skiløbere. Men alt handler ikke om skiløb, der er også rig mulighed for hygge, god afterski og gode madoplevelser.


3. SkiWelt Wilder Kaiser - Brixenthal (288 km)

Området byder på i alt 288 sammenhængende pistekilometer (hvis området Kelchsau, som kan nås med skibus regnes med) og 90 lifte. Området, der er det største skiområde i Tyrol tilbyder skiløb i op til 1.829 meters højde og længste nedfart er imponerende 10 kilometer lang. Selv om området ikke hører til blandt de højest beliggende områder, er sne sjældent et problem. Og kniber det med den naturlige, så hjælper områdets +1.000 snekanoner til med at sikre skiløb frem til foråret. 

- Derfor skal du på skiferie i Skiwelt



Kvaliteten er altid i højsædet i SkiWelt, de udvider konstant med nye og forbedrede lifte

Oversigtsbillede/pistekort over Skiwelt Wilder Kaiser Brixental

4. Ischgl (238 km)

På grænsen mellem Østrig og Schweiz byder Ischgl-Samnaun på ikke mindre end 238 pistekilometer. Højtliggende med skiløb i op til godt 2.900 meters højde hører Ischgl-Samnaun til et meget snesikkert skiområde. Skiløbet er varierende men henvender sig i højere grad til de øvede skiløbere. I Samnaun kan man i øvrigt handle toldfrit i en af byens i alt 50 butikker. Men du risikerer at møde en tolder – på ski – på vejen retur til Ischgl. 

Læs mere om skiferie i Iscghl her

Hvis du vil til Ischgl, er der 8 ting, du skal opleve



Ischgl er et verdensklasse sted at stå på ski. Lifterne er i top og så afholder de hvert år "Top of the Mountain" koncerter, der før har haft Elton John, Robbie Williams på plakaten


Pistekort over Ischgl

5. Serfaus-Fiss-Ladis (214 km)

Sidst men absolut ikke mindst finder vi Serfaus-Fiss-Ladis, der med 214 pistekilometer slår mange andre gode områder, når det kommer til antallet af pistekilometer. Med skiløb mellem 1.200-2.820 meters højde hørere området til et af de højstliggende skiområder i Tyrol. Først og fremmest henvender området sig til familier, men dermed ikke sagt, at der ikke er udfordringer for de øvede – prøv fx Kamikaze, en pist, der flere steder er ekstrem stejl med fald på op mod 70 %!

Fordi området især henvender sig til familier, er der et væld af underholdningsmuligheder, når lifterne lukker og skiene får en pause i skiskabet.

Læs mere om skiferie i Serfaus-Fiss-Ladis her

Læs hvorfor Serfaus-Fiss-Ladis er et snesikkert familieparadis

Et uopdaget hjørne af Alperne

Foto: Andreas Kirschner Fiss
Området er perfekt til børnefamilier og der er mange aktivitetsmuligheder og underholdning for alle aldre. Her ses maskotterne Murmli og Berta.


Pistekort over Serfaus - Fiss - Ladis

Se også de største området i andre lande:
- Frankrigs største skiområder

- Her får du flest pistekilometer i Italien

- Sveriges største skiområder

Udgivet af: Jesper Varming

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen