Her kan du stå på ski om sommeren

Her kan du stå på ski om sommeren

Det er ikke kun om vinteren, du kan stå på ski, faktisk er der muligheder for sommerski hele verden over, hvor du altid kan stå på ski. Hvad enten det er på gletsjere eller i indendørs skihaller.

(Åbningstider sidst opdateret - 28. april 2023)

OBS: Husk altid at tjekke på destinationernes egne platforme om de har lukket. Der kan være storm, mangel på sne eller andet, som gør at det ikke er muligt at komme på ski. 

Du har været på ski i år og kan ikke vente med at komme på ski igen? Så du synes sikker, at der er for lang tid til vinter. Men fortvivl ej, for hvis du vil kan du faktisk stå på ski hele året rundt. Rigtig mange skiområder har nemlig åbent om sommeren. 

Er du interesseret i, hvor du kan komme på sommerski, så se vores komplette guide over destinationer med mulighed for skiløb om sommeren længere nede i artiklen.

Hvordan er skiløbet om sommeren?

Det afhænger rigtig meget af vejret, dog er det sjove ved sommerskiløb, at hvis du står klar ved liften når den åbner, og først går hjem når den lukker, så vil du kunne opleve hvordan sneen normalt skifter gennem en hel sæson.

Du vil tidligt på dagen opleve, hvordan sneen er hård, som du kender det fra norden, eller nov/dec/jan i alperne. Den hårde sne er super fin, hvis du ønsker at carve og give den gas på pisten.

Hen af dagen står solen dog og bager på sneen, og det betyder at du hurtigt vil kunne mærke omkring middagstid, hvordan sneen bliver lidt blødere. 

Fordele ved sommerskiløb

Børn
Hvis du har været på ski med børn om vinteren, kender du sikkert det, at børnene har snot hængende langt ud af næbbet, de græder, fryser og du kan ikke finde halvdelen af deres udstyr. Allerede der begynder dagen dårligt. Men om sommeren skal du ikke være nervøs for, at børnene kommer til at fryse. 

Pris
Du kan selv finde og booke ophold til ingen penge. De fleste pensioner i skiområderne har åbent, men de skilter ikke lige så meget med det, som du vil se i løbet af vinteren. Husk også at de fleste hoteller har udendørs pool, der på et tidspunkt har den perfekte temperatur da det er sommer.

Funparks
Elsker du at køre I park, så er sommerskiløb perfekt! De fleste gletscher skiområder gør ufattelig meget ud af, at skabe fantastiske parks. Hver dag vil parken stå knivskarpt, med et hav af rails, boxe, halfpipes og velshapede kickers/hop. 
Foto: Andy Parant
De store parks er toptrimmet på næsten alle destinationer

Forholdene gør at landingerne i parken vil være bløde, du kan derfor, presse dig selv ekstra hårdt, da landingen ikke vil være lige så hård som om vinteren. 

Liftkort
Rigtig mange skiområder er begyndt at lave pakker om sommeren, således at, hvis du køber et liftkort, så får du mulighed for at benytte alle de faciliteter området byder på. Den kunne eksempelvis være lifterne til MTB brug og kanoerne ved søen. Vi har tidligere besøgt Tignes, hvor liftkortet gav adgang til mere en 50 aktiviteter. Læs om det her.

Skiskole
Efterspørgslen for skiskole er ikke så stor om sommeren, derfor kan du være sikker på altid at få plads, med en instruktør som har tid til at tage sig af dig, og hjælpe dig så godt han/hun kan. Hvis dit barn skal i skiskole slipper han/hun også for at komme i grupper med 10/12 børn.

- Se den komplette liste over hvor du kan stå på ski om sommeren her under -


Danmark

SkiArena, Aarhus (Viby J)

Et indendørs skicenter i det sydlige Århus, som i princippet byder på endeløse pister, hvor du kan blive ved med at køre. Rullebåndets fart og hældning kan justeres efter dit niveau. Bakken er derfor sjov for både nybegyndere og eksperter.
Åbent: Året rundt
Læs mere her
Læs mere om vores tur til SkiArena her

Træn din teknik og fysik på et indendørs rullebånd

Europa
Hintertux, Østrig
Det eneste skiområde i Østrig der har åbent året rundt. Sommerski Hintertux byder på 60 km piste. Ud over fine pister, er de kendt for ”The Betterpark” med en 120 m superpipe, boxe, rails, og kickers til alle niveauer. Gletsjeren bliver brugt af et hav af atleter til sommertræning, når der skal køres porte. Hintertux er også en af danskernes favorit gletscher om sommeren. 
Ps. du kan komme på tur inde i gletsjeren.
Åbent: Året rundt
Læs mere her

Tignes, Frankrig  
På Grand Motte gletsjeren får 20 km piste i 3450 meters højde, en god funpark og mulighed for langrend. Samt et hav af muligheder i dalen. Et rigtig godt område hvis du ønsker sommerski i Frankrig - Da Tignes har ALT. Her er der fx. mulighed for at bade i søen om formiddagen og stå på ski om eftermiddagen.
Åbent: 17. juni til 23. juli.

Læs vores test af området her
Foto: Andy Parant
Standarden for Funparks er ikke kun i top i Tignes men stort set overalt i Europa

Folgefonna, Norge 
Norges tredje største gletsjer/isbræ, som ligger ved Hardangerfjord byder statistisk altid på en masse sne! Siden november i år har de modtaget langt over 10 meter, hvilket har skabt en fantastisk base. Der er fine løjper med fokus på alpint skiløb, blandt andet kan der trænes SL, GS og SG, hvor der tilbydes nogle af de bedste forhold i Nordeuropa. Ud over det har Folgefonna har en virkelig god park, hvor landsholdet træner om sommeren, samt der skydes et hav af skifilm fra store filmselskaber. Til de der ønsker, så er der direkte adgang til langrendsområde. Området ligger 1.640 meter over havets overflade.
Åbent: 7. maj til start oktober. 
Læs mere her
Foto: Andreas Skogseth

Området kan første åbne når solen begynder at smelte noget af sneen

Kaprun, Østrig
Midt i hjertet af Østrig, ligger Salzburgs eneste gletsjer område Kitzsteinhorn gemt. Området har 19 moderne lifter i over 3000 meters højde, så du er garanteret god sne. Der tilbydes bl.a. fine pukkelpister og en stor funpark.
Åbent: Hele året
Læs mere her

Dachstein gletsjeren, Østrig
Gletsjeren tager dig op til 2700 meters højde og byder på fint skiløb til begyndere og lidt øvet skiløbere. Dachstein byder på Superpark Dachstein, som er en af Europas længste funparks. Der er perfekt til freeskiers der ønsker at køre på rails, boxe, kickers. Der er også fin mulighed for langrend.
Åbent: Fra den 13. maj
Læs mere her

Mölltaler, Østrig
Det tyske alpin landshold træner på Mölltaler gletsjeren, som byder på 3 pister i løbet af sommeren, samt en skilift. Der er åbent alt efter hvordan vejret er.
Åbent: Indtil den 29. maj
Læs mere her

Les 2 Alpes, Frankrig
Les Deux Alpes byder på rigtig fint sommerskiløb, gletsjeren åbner kl. 7.00, så det er med at komme tidligt op og få det bedste ud af sneen. Området går fra 2900m til 3600m, og så får du mulighed for at køre i en af Europas klart bedste sommer parks. Der er 2 skilifter der fragter dig til toppen af parken, hvor du finder et utal af kickers, obstacles, en airbag, samt en kæmpe superpipe. Ud over en fantastisk park byder området på 1 rød piste, 9 blå og 1 grøn. Med dit liftkort kan du også tage op og køre MTB. I dalen får du mulighed for at træne tennis, trampolin, svømme og meget mere.
Åbent: 2. maj - 30 juni
Læs mere her
Foto: 2alpesnet
Parken på gletsjeren om sommeren

Alpe d'Huez, Frankrig
Når forholdene tilbyder det, kan du finde rigtig fint sommerskiløb på Sarenne gletsjeren i 3300 meters højde. Hvor du kan stå på ski ned til 2950 meter. Alpe d'Huez liftkortet er billigt, dog skal du være opmærksom på, at der kan være lukket, hvis forholdene ikke er til det. Så tjek hjemmesiden inden du tager op, og ellers så prøv de fantastiske MTB ruter.
ÅbentIngen sommerski i år 2023

Passo della Stelvio, Italien
Passo della Stelvio er Italiens højeste bjergpas - og her kan du stå på ski hele sommeren. Området ligger mellem 2.760 og 3.450 m.o.h. og giver dig mulighed for at suse ned ad 9 kilometer pister. Der er 6 lifte i område. 
Åbent: 27. maj - 2. november

Marmolada (ved Canazei), Italien
Marmolada gletsjeren ved Canazei er også kendt under det flatterende navn "Dolomitternes Dronning" - hvorfor? Fordi det er det højeste bjerg i hele bjergkæden. Her kan du stå på ski fra juni til oktober og nyde de mere end 60 pistekilometer. 
Åbent: 10. juni - oktober

Zermatt, Schweiz
Zermatt byder på intet mindre end 21/23 km piste og gen kreativ funpark på Theodul gletsjeren. Du får verdens største sommer ski område på Matterhorn Glacier Paradise med gode sneforhold, grundet den høje beliggenhed (op til 3899 m.o.h). Den gode sne har også gjort at mange landshold træner på gletsjeren i løbet af sommeren. Selve lifterne åbner allerede kl. 06.30 så du kan stå på ski om formiddagen og hike, købe MTB, eller nyde andre aktiviteter om eftermiddagen.
Åbent: Der kan ståes på ski i Zermatt året rundt 
Læs mere her

Cervinia, Italien
Breuil-Cervinia området hænger sammen med Zermatt og her kan du altså få fantastisk skiløb på gletsjeren Plateau Rosà, på de italienske og schweiziske skråninger hvor skiløbet er helt i top i 3480 meters højde. 
Åbent: Fra 24. juni til d. 10. september (Der kan ståes på ski i Zermatt året rundt)

Saas Fee, Schweiz
Saas Fee byder på intet mindre end 20 kilometers skiløb på pisterne, hvor også det Schweiziske landshold træner om sommeren. Du kommer op i 3600 meters højde på Allalin gletsjeren. Området byder også på 2 kicker linjer i freestyle parken, der i forvejen rummer talrige rails, boxe samt en superpibe. I dalen finder du "måske" Europas højest beliggende skatepark.
Åbent: 15. juli til september (afhængigt af hvilke lifter du vælger i området)
Læs mere her
 
Stryn, Norge
Et fantastisk sted til sommerski, området åbner først om sommeren, da vejene til Strynefjellet er lukket fra oktober til slutningen af maj, grundet enormt snefald!
Stryn Skicenter ligger på Tystigbreen gletsjeren og har 1 stolelift på 1000m, der giver dig en faldhøjde på 290m.
Åbent: Fra 25. maj –  juli. (Se mere på Stryn Sommerski på Facebook

Galdhöppigen, Norge
Sommerskicenteret ligger ved Nordeuropas højeste fjeld i 1850 meters højde. Selve toppen af skiliften går til 2200 meter. Du får her et topmoderne skianlæg, der befinder sig i Jotunheimen National Park. Du finder faktisk 26 af de højeste bjerge i Norge i dette område, hvor Galdhøpiggen er det højeste og nok også den mest kendte inden for skiløb og hiking. Selve toppen af bjerget er 2469 m. Her får du rigtig fin sommerski i Norge.
Åbent: Maj til november
Læs mere her

Sydamerika

Valle Nevado, Chile
Ligger bare 46 km fra Santiago, som er Chiles hovedstad. Et stort skiområde der er forbundet med, El Colorado og La Parya. Selve området kan sammenlignes med De Tre Dale og er et moderne ski sted med fine standarder. Du kan blive fragtet op til 3670 meters højde og der er fint mulighed for både piste skiløb samt freestyle i deres funpark, der er blandt Sydamerikas bedste.
Åbent: 24. juni 1. oktober.
Læs mere her

Portillo, Chile
Portillo ligger 160 kilometer nordøst for hovedstaden Santiago, og er især kendt for offpiste. Ud over det sælger området max 450 liftkort om dagen, så du undgår at der bliver fuldstændig sort af mennesker. Lige præcis de 450 liftkort, skyldes at området kun har plads til så mange personer på deres ene hotel store gule hotel samt 2 billigere pensioner. Portillo byder på et stort åbent område, med fin mulighed for offpiste. Udover det tilbydes det 34 pister med 14 lifter.

Siden 1949 har de haft fokus på at skabe oplevelser for livet, kombineret med høj service og gæstfrihed, du kan derfor være sikker på, at få en ferie her du aldrig glemmer, hvor morskaben er i højsædet. Området har de seneste par år været under en stor renovering, og de forsøger konstant at være innovative og give både hotellet og pensionerne et Chilensk touch. Du finder flotte værelser (med sø udsigt), gode forhold også er maden virkelig i top. Så ønsker du en dag, at tage familie eller venner med på en tur i aldrig glemmer, så besøg unikke Portillo, der byder på et ekstraordinært terræn i fantastiske omgivelser. Der er en grund til at flere og flere filmhold og magasiner hvert år, tager hertil for filme og tage naturbilleder. 

Åbent: 15. juji 30. september. 
Læs mere her
Foto: Skiportillo.com
Så finder du næsten ikke en flottere beliggenhed 

Gran Catedral (Bariloche), Argentina
San Carlos de Bariloche i Patagonien er hjemsted for Gran Catedral, som er Argentinas ældste og nok mest kendte skiområde. Det går under navnet Bariloche og er et stort skiområde med 40 lifte og 103 kilometer pister. Du har mulighed for at køre godt alpint skiløb og offpiste, eller teste funparken hvis du føler for det. Bariloche er Sydamerikas største skiområde og det har vundet "Bedste skicenter i Argentina". Du finder alt i dette skiområde, og er du vil ikke blive skuffet, selvom du er vant til skiområderne i Alperne. 
Åbent: juni til oktober afhængigt af vejret

Las Lenas, Argentina:
Det argentinske skiområde der åbnede I 1983, er også et af de mest kendte skiområder i Sydamerika. Det er kendt for at være stejlt, som i rigtig stejlt, hvilket tiltrækker de bedre skiløbere. Hvorfor at flere og flere filmhold hvert år optager ”segments” til deres skifilm i Las Lenas. Men bliv ikke forskrækket, der er også fin mulighed for begyndere, som ønsker at køre på lidt mindre og flade pister. Er du rigtig heldig, at der er meget sne så kan du tage Marte liften op og være garanteret noget af de bedste offpiste skiløb du kan finde på den sydlige halvkugle. Touring og offpiste skiing er helt fantastisk i området, hvor du kan tilbringe et utal af dage.
Åbent: 16. juni til 1. oktober
Læs mere her

Nordamerika 

Whistler, Canada
Hvis du ønsker at køre park og træne på kickers, rails, boxe, etc. så er Whistler ”the place to be”. Det vrimler med dygtige unge og professionelle på diverse summer camps, der hver dag træner i den store funpark, bl.a. Camp Of Champions. Ønsker du at træne porte, er der også rig mulighed for det på Horstman Glacier. Hvis du bliver træt af at stå på ski, ikke at vi tror det kan lade sig gøre, så er der rig mulighed at køre MTB hele sommeren, hvor Whistler nok har nogle af verdens bedste spor til alle niveauer. Er man til golf, så ligger der en fin golfbane i byen, samt kæmpe søer med mulighed for et utal af vandaktiviteter. Whistler har ALT om sommeren! Så kom afsted op få en masse oplevelser med zipline, bungyjump og meget mere. Men husk, der kan være bjørne ;)
Åbent: Lukker 22. maj
Læs mere her
 
Mt. Hood, Oregon
Det eneste skiområde i Nordamerika, som holder åbent alle årets 12 måneder. Timberline tilbyder derfor den længste skisæson i Nordamerika. Om sommeren er det dog kun Palmer liften der er åben.
Åbent: Året rundt
Læs mere her

Tordrillo Mountains of the Alaska Range, Alaska
Tager du til Alaska tilbyder Tordrillo Mountain Lodge en ”Kings and Corn” pakke, hvor du tager på Heli-Ski om formiddagen og fisker efter store Kongelaks om eftermiddagen, med mulighed for at prøve lidt rafting også. Et ret fedt koncept hvis du spørger både dem og os, dog er prisen også derefter. Men så har i også egen privat helikopter alle dagene.
Åbent: Året rundt
Læs mere her

Oceanien

The Wanaka Resorts, New Zealand:
Med 5 skiområder, får du det største heli-skiing område uden for Nordamerika. Men der er også masser af alpine muligheder, da du kan stå på ski i Cardrona, Snow Farm, Coronet Peak, The Remarkables og Treble Cone. Cardrona Alpine Resort er rigtig godt til begyndere og lidt øvet, også finder du en af de bedste funparks i NZ. Treble Cone Ski Area tilbyder fede lange pister og et fantastisk offpiste område, hvilket har gjort at det er blevet kåret til New Zealands bedste skiområde.
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra 11. juni til 16. oktober.
Læs mere her

Mount Cook, New Zealand
Stå på ski på den store Tasman gletscher, som er hele 29 km lang. Du kan få runs fra 8-12 kilometer på Aoraki bjerget, også kaldet Mount Cook, men du skal med en helikopter. Det er det højeste bjerg i New Zealand med sine 3724 meter. Du får derfor rig mulighed for, at stå på ski i New Zealand.
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra juli til oktober
Læs mere her

Mt. Ruapehu, New Zealand
2 skiområder, Whakapapa og Tuora der kombineret skaber New Zealands største skiområde. Områderne byder på super flot skiløb med fin mulighed for Backcountry/offpiste skiløb, funparks og porte.
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra juni til oktober afhængig af vejret.
Læs mere her

Mt. Hutt, New Zealand
Det siges at du ikke finder sødere og mere venlige mennesker end her. Mt. Hutt byder på skiløb i 2086 meters højde og tilbyder fine pister samt 4 funparks. Området er ikke stort, men super børnevenligt, og så blev det kåret til NZ’s bedste skiområde i 2015.
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra juni til september
Læs mere her 

Perisher Valley, Australien
Perisher byder på et stort udbud af varieret skiløb til både begyndere og eksperter. Skiområdet er især kendt for at have 5 funparks/terræn parks, der tiltrækker freestylers fra hele verden, Perisher Valley har også på Australiens eneste Superpipe - hvilket i sig selv er en god grund til at besøge stedet.

Ønsker du at prøve noget andet end deres flotte parks, så kan du løbe langrend, natskiløb, som er åbent 2 aftener om ugen, eller du kan lege med børnene på den store kælkebane (tube).
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra juni til oktober
Læs mere her

Mount Buller, Australien
Området har 80 km pister, 22 skilifte og 3 funparks til alle niveauer Der findes også to rigtig sjove kælkebakker, som kan holde børnene beskæftiget dagen lang. Du får også et enormt udvalg på mad fronten, hvor der er intet mindre end 30 barer og restauranter, der serverer alt fra burger til sushi.
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra  juni til september
Vi har tidligere besøgt Mount Buller læs om det her.

Thredbo, Australien
Beliggende på siden af Australiens største bjerg, Mt. Kosciuszko. Området er ikke topmoderne, men du finder fint skiløb og det er den destination som har den største ”falske” sneproduktion på den sydlige halvkugle.
Åbent: Vores vinter er deres sommer så fra  juni til september
Læs mere her

Danmarksmesteren i freestyle skiløb for kvinder Isabella Tvede-Jensen har de sidste sæsoner, tilbragt sin sommer i Thredbo og Perisher, hvor hun udtaler: "Både Perisher og Thredbo er super fede resorts hvis man er interesseret i den sydlige hemisfæres vinter. De australske resorts minder lidt om de norske, bare lidt mere eksotiske. Jeg har personligt tilbragt mest tid i Perisher hvor parken står snor lige. Det er virkelig en oplevelse at stå på ski i Australien - omgivelserne er så smukke og så er det tilmed næsten altid solskin og varmt i vejret. Begge Resorts har også masser af mulighed for at kører piste, så det er ikke kun for folk der vil kører park. "

Se hendes edit fra Perisher/Thredbo her:

Isabella Tvede-Jensen # Season edit from Isabella Tvede-Jensen on Vimeo.



Afrika

Oukaïmeden, Marokko
Det måske ikke det første sted man tænker på, når skiferie kommer på tale, men faktisk kan du stå på i Atlasbjergene i Afrika. Er du heldig kan du faktisk finde puddersne i Marokko. Området her har intet mindre end 4 træklifter og 1 stolelift, og udviklingen gennem de sidste 20 år er nærmest ikke eksisterende. Forvent derfor et noget utraditionelt skisportssted, hvor du ikke finder alpernes luksus nogen steder. Området har dog mange af de samme faciliteter bare bygget på en Marokkansk måde. Liftene tager dig fra 2620 til 3270 meters højde.

Afriski Mountain Resort, Lesotho 
Stedet er velfungerende og velorganiseret, og der er masser af god mad og drikke, samt en rigtig fin service. Der er fine faciliteter og en god funpark med kickers, rails, boxe etc. Stedet er børnevenligt og du kan kælke lige så tosset du vil. Området ligger i Maloti/Maluti bjergene og du får mulighed for 1,7 km piste. Området går fra 3222 meter til 1917 meter.
Læs mere her

Indendørs skicentre og udendørs ski tæpper

Hamburg, Tyskland
Har du kørt sydpå bare 1 gang i dit liv, så har du stensikkert set Snow Dome når du kører på A7 motorvejen. Den enorme indendørs skihal som ligger mellem Hamburg Og Hannover giver super mulighed for at træne sit skiløb inden man skal på ”rigtig” skiferie. Er du begynder så er Snow Dome også klart at anbefale. Skiområdet er 23.000m2 stort og byder på en 300 meter lang piste, samt et område med hop/kickers, rails, boxe etc. Du kan let leje ski og støvler, og maden er overraskende god. Rigtig fin underholdning for 1 dag eller en weekend hvis du er begynder.
Åbent: Året rundt
Læs mere her

Storbritannien
De store kummefrysere og udendørs skianlæg er yderst populære i både England, Wales, Skotland osv. Du finder derfor et hav af lokale centre på tværs af grænserne. Alle stederne egner sig rigtig fint til begyndere og flere steder er der fine parks til at hoppe rundt i.

Se nogle af de bedste områder her

Ski Dubai, Dubai
Prøv at stå på ski i Dubai, et sted der ellers er kendt for sin varme. Men selvfølgelig skal Dubai have et indendørs skicenter. Du finder Ski Dubai i det enorme storcentret Mall of the Emirates. Vi har selv været forbi, og det føles meget underligt at komme ude fra +30 grader også ind i minusgrader.
Læs mere her

Vi har ikke taget ALLE de skiområder med, hvor du kan stå på ski om sommeren, dog har vi har taget de vigtigste. 

OBS: Husk altid at tjekke på destinationernes egne platforme om de har lukket. Der kan være storm, mangel på sne eller andet, som gør at det ikke er muligt at komme på ski. (Information kan findes på deres egen hjemmeside, Facebook, Instagram ellers anbefales det at ringe til destinationen og spørge)

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen