Skiferie i Italien

Italien


Italienerne er ikke kun kendt for deres lækre køkken, hvor pasta og pizza er klare favoritter hos mange, de kan også finde ud af at drive skisportsområder, som tiltrækker alle slags skiløbere hver vinter.

Italien er mest kendt for skisportssteder som Canazei, Cervinia, Sestriere og Livigno, hvor du kan opleve fantastisk skiløb i solskin (for det meste), moderne liftsystemer og mange pistekilometer i de store områder.

Der findes et utal af skiområder i Italien, og de danske skirejsebureauer tilbyder skirejser til cirka 25 forskellige destinationer i Italien.

Danskernes top 10

  1. Canazei
  2. Livigno
  3. Passo Tonale
  4. Cervinia
  5. Sestriere
  6. Val Gardena
  7. Champoluc
  8. Sauze d´Oulx
  9. Madonna di Campiglio
  10. Limone Piemonte

Brede boulevarder til børn i Italien

Man kan tage børn med på skiferie mange steder i Alperne, men lige Italien har nogle fordele, når det kommer til, at børnefamilien skal på ski. Foruden den helt åbenlyse grund i form af børnevenlige retter som pizza og pasta, når sulten skal stilles, så ligger Italien også godt prismæssigt, når hele familien skal på ski. Det betyder, at skiferien kan gøres væsentlig billigere, hvis man rejse på ski i Italien fremfor i nogle af de omkringliggende europæiske lande.

Derudover så matcher skiløbet også til børnefamiliernes temperament, hvor der er utallige brede boulevarder i både blå og rød, hvor selv de mindste og nyeste på ski kan være med. Italien er generelt et mekka for børn, hvor der er god plads til store sving, sjov og leg på pisterne. Særligt kan Livigno og Passo Tonale fremhæves som børnevenlige destinationer, da det her er muligt at bo både tæt på lifte og pister, så det er nemt at komme på ski, uden at skulle slæbe på alle børnenes udstyr.

Pizza, pasta og skiferie på ægte italiensk

En stor del af en skiferie i Italien er, at man hver dag kan slå sig løs i det velsmagende italienske køkken, hvor traditionelle vellavede retter som risotto, gnocchi, tiramisu og meget andet venter. Det italienske køkken byder på en væld af retter, som man bare skal smage på skiferien til Italien, så der er garanti for at finde noget, som alle kan lide, mens ingen går sultne i seng. Italienerne er gæstfrie og går meget op i deres køkken, så vi vil vove at påstå, at det er svært at tage på skiferie i Italien uden at finde gode spisesteder. Det gælder både om man ønsker at tage til de mere velkendte og større områder som Canazei, Sauze d'Oulx eller Sestriere, eller om mindre byer som Madonna di Campiglio og Limone Piemonte lyder mere interessante. Foruden den gode italienske mad, så skal man også huske, at Italien laver noget af verdens bedste vin, som der ligeledes er rig mulighed for at smage på skiferien.

Offpiste og heli-skiing

Jagter man på skiferien den bløde dybe sne, så findes der mange gode muligheder i Italien. På grænsen mellem Schweiz og Italien ligger den skjulte perle Cervinia, som byder på fantastiske muligheder for skiløb i offpisten med udsigt til legendariske Matterhorn. Et sandt offpiste-mekka findes i Aosta dalen, hvor blandt andet Champoluc og Gressoney ligger, og hvor offpiste-entusiaster hvert år drager til for at finde den dybe sne i det store Monterosa Ski område. Alagna som er en del af samme skiområde er særligt kendt for at være et drømmescenarie for enhver offpiste-skiløber.

Italien adskiller sig inden for offpiste fra mange andre europæiske destinationer, da det her er tilladt at stå på ski ved hjælp af helikopter, det såkaldte heli-skiing. Det betyder, at hvis man vil have den helt ultimative offpiste-oplevelse, så kan man i Italien bestille en tur med helikopter med formålet at blive sat af på uberørte bjergtoppe, hvor kun fantasien sætter grænser, når linjen ned i den dybe sne skal planlægges. Har man mod på heli-skiing, så kan man med fordel se mod Valgrisenche, som har intet mindre end 20 drop-offs til formålet.

Danskernes favoritter er Canazei og Livigno

Om det at være dansker-favorit er en fordel eller ulempe er der blandede meninger om. Det kan ses som en fordel, da det er et kvalitetsstempel, at mange danskere år efter år vælger at rejse på ski til samme skiområde. Det kan dog også være en ulempe, da man på skiferien har stor sandsynlighed for at rende ind i andre danskere - men det kan jo også være hyggeligt nok.

I årtier har danskernes foretrukne rejsemål til skiferien været Canazei og Livigno. Canazei giver adgang til verdens største skiområde, Superski Dolomiti som med mere end 1200 kilometer pister kan tage ugevis at få udforsket til bunds. Canazei byder desuden på masser af butikker og muligheder forafterski. Livigno er kendt for det toldfrie indkøb og er et område der tiltrækker mange familier med børn på ski. Skipisterne går for en stor dels vedkommende lige ned til fortovskanten og de mange cafeer i byen. Det gør det nemt, hvis flere skal passe børnene på skift eller om morgenen, når alle skal være klar med hele udstyret.

Italien med fly

Italien ligger i det sydligste Europa og kræver derfor, at man kan holde ud at køre lang tid i bil eller bus for at komme frem, hvis man vælger at tage turen på landjorden. Man kan i stedet flyve til Italien, spare en masse ting og besvær, og samtidig får en dag mere ud af skiferien. Det er både hurtigt og nemt at komme direkte hjemmefra og ud på den første piste, når man er fremme samme dag. Det er muligt at flyve til både Innsbruck i Østrig, Milano eller Pisa afhængig af, hvor skiferien skal gå hen.

Fakta om Italien

Højeste punkt: Monte Bianco 4.760 m.
Valuta: 1 euro = 100 eurocent
Hovedstad: Rom
Sprog: Italiensk
Indbyggertal: 58 mio.
Forvalgsnr.: 0039

Udvalgte skirejser fra Italien

Søg efter skirejser

Cesa Stefi

Komfortable lejligheder tæt på liften og i gåafstand til Canazeis restauranter Hvis du ønsker at bo centralt med kun 100 meter til hovedliften Pecol, og i gåafstand til byens mange restauranter, så er Cesa Stefi det perfekte valg. I den charmerende og pulserende by Canazei finder du dette lyse og nyere lejlighedskompleks. Lejlighederne i Cesa Stefi er gode og komfortable og med en god beliggenhed omkring 100 meter fra hovedliften. Cesa Stefi har flere forskellige lejligheder og er et godt Læs mere

Brugernes anmeldelser af Italien

Vi har lagt karakterer for alle destinationer i Italien sammen til én samlet karakter, som du kan se her.

Skiterræn
4,32
Liftsystem
4,08
Afterski
3,62
Byen
3,90
Børnevenlighed
3,91
Begyndervenlighed
4,01
Prisniveau
3,98
Offpiste
3,24
Italien har en samlet score på 3,88 stjerner ud af 5. Baseret på 923 anmeldelser.
Elendigt liftsystem i Canazai - Anmeldt d. 21/03 2022 08:22 - Oprettet af Flemming

Jeg har stået på ski i 30 år og været de fleste steder i Østrig, Frankrig og Italien. Vi var på voksen tur og havde ikke taget vores 4 børn med for første gang. Vi havde for første gang valgt et rejseselskab med guide hvilke fungerede super godt og var lige så billigt; som når vi planlægger det selv. Vi Læs mere

Passo Tonale uge 5, 2022 -absolut godkendt - Anmeldt d. 16/02 2022 20:08 - Oprettet af Betina S.a.

Vi var for første gang i Passo Tonale i uge 5, 2022. Vi , 2 par kørte dertil på 16 timer fra Odense. De sidste ca. 70 km. er udfordrende bjergkørsel for dem der har let til transportsyge.Vi boede på hotel Orchidea, som får 5 stjerner herfra, buffet morgen og aften helt i top, god stor skikælder med støvletørrere. Skibus Læs mere

Arabba - en del af Sellarondaen - Anmeldt d. 24/10 2021 11:55 - Oprettet af Svend Hugger Jensen

Arabba i Dolomitterne er et super dejligt skisportssted i 1602 meters højde, man kan stå på ski til Canazai, Corvara, og Marmolada på en times tid. Arabba ligger i det syd/østlige hjørne af Sellarondaen, som er ca. 40 km. lang og tager 5-6 timer for en middel skiløber - man kan køre både med og mod uret rundt om Sella Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Kan man tage på skiferie i bil til Italien?

Ja, du kan sagtens tage bilen på skiferie i Italien. Det er dog en lang køretur - i sær hvis I har små med i bilen. Det tager ca. 12-13 timer, afhængig af hvilket område. Så sørg for I er forberedt til den lange tur inden I sætter kurs mod de italienske pister.

Hvad skal du være opmærksom på, når du tager på skirejse til Italien?

Italien er et sikkert sted at tage på skiferie, så der er ikke meget at bekymre sig om, andet end at forberede sig hjemmefra og at huske alle sine ting. Men der er en del gode overvejelser, som I også kan gøre jer, inden i skal ned og flyve hen over sneen.

Indkvartering: dette skal I kigge efter, når I vælger et sted at bo

Når I planlægger en skiferie i Italien, er det vigtigt at vælge den indkvartering, der passer til jeres behov. Her er nogle ting, I med fordel kan kigge efter:

- Beliggenhed
Det er oplagt at vælge en bolig/lejlighed/hytte, der er tæt på skiløjperne og andre attraktioner.

- Faciliteter
Sørg for at tjekke om det sted, I overvejer at leje, har alle de faciliteter I har brug for. Skal der være køkken? Wi-Fi? Andet?

- Prisen
Prisen skal være rimelig i forhold til beliggenheden og faciliteterne. Så sørg for du gør din research inden du tager afsted - vælg aldrig det først og det bedste. Der er ofte gode tilbud at finde.

Sørg for at overveje, hvilke behov I har, inden I vælger den specifikke ski-destination

Når I skal vælge en ski-destination, er det vigtigt at overveje, hvilke slags skiløbere I er i flokken, og hvilke behov I har.

Skal det være et resort, der byder på et godt natteliv og afterski? Eller leder I efter en mere afslappet og børnevenlig atmosfære?

Er der en erfaren skiløber iblandt jer, som gerne vil have adgang til udfordrende terræn og pister, eller er der nogen, som skal stå på ski for første gang?

Sørg for at gøre jer lignende, vigtige overvejelser, så er I bedst muligt sikret at finde og vælge den helt rette ski-destination.

Andre populære skisteder i Italien

Vi danskere elsker som sagt at tage på skirejse til Italien. Vi har allerede skrevet lidt om danskernes top-2 i Italien, men for at du kan finde den rette destination til dig og dine venner og/eller familie, så kommer her lidt mere om danskernes top 10 skirejsedestinationer i Italien.

En skirejse til det fantastiske Passo Tonale

I Passo Tonale finder du det fantastiske skiområde Adamello Ski, der byder på noget for enhver smag. Med over 100 kilometer pister er der masser af skiløb at få.

Og hvis du leder efter en pause fra pisterne, er der masser af andre aktiviteter til at holde dig beskæftiget, såsom sneskoture og isklatring. Så uanset om du er nybegynder eller erfaren, er Passo Tonale det perfekte sted til din næste skiferie!

Nyd skiløb for alle i Cervinia - placeret i hjertet af de nordvestlige italienske alper

Cervinia skiområdet ligger i hjertet af de nordvestlige italienske alper og byder på noget for enhver smag. Med sine store åbne områder og pister, er Cervinia perfekt til begyndere og dem, der ønsker at forbedre deres skifærdigheder.

For den mere erfarne skiløber byder Cervinia på en række udfordrende løjper. Og for dem, der ønsker at nyde Alpernes naturskønne omgivelser, er Cervinia hjemsted for nogle af de mest betagende udsigter i hele Italien.

Uanset om du er nybegynder eller erfaren skiløber, har Cervinia noget at tilbyde til alle!

Skiløb for enhver i Sestriere - tæt på den franske grænse

Sestriere byder på det populære skiområde; Via Lattea, der ligger tæt på den franske grænse. Endnu et godt sted at stå på ski for alle. Med over 400 km pister giver det skiløbere på alle niveauer en chance for at nyde sneen.

Begynderområderne er godt afmærkede og let tilgængelige, mens de mere udfordrende løjper vil kunne udfordre de mere erfarne skiløbere.

Og med et udvalg af butikker og restauranter samt en livlig afterski-scene er der noget for enhver smag i Sestriere.

Skirejse til Val Gardena - en unik skiperle midt i de italienske Dolomitter

I Val Gardena finder du skiområdet Superski Dolomiti, som er det største i verden. Dermed er Val Gardena selvsagt et af de mest populære steder at tage på skiferie til. Beliggende i en naturskøn dal tilbyder Val Gardena en fantastisk natur, skiløb i verdensklasse og en pulserende afterski-scene.

Uanset om du leder efter en udfordrende skiferie eller en afslappende ferie i Alperne, er Val Gardena den perfekte destination.

Mangler du stadig flere steder at vælge imellem, kan du også tage et kig på følgende skisteder:
- Champoluc
- Sauze´d´Oulx
- Madonna di Campiglio
- Limone Piemonte

Artikler om skiferie til Italien

Start Sæsonen tidligt med Sne, Sol og Skiløb i Cervinia

Ny lift gør Zermatt og Cervinia 100% forbundne

Skisæsonen 2022/23 er godt igang!

Nu kan jyderne også komme markant hurtigere til bl.a. Canazei


Kort over Italien

Her kan du se et kort med skiområderne i Italien. Klik på nålene for flere detaljer om skiområdet.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen