Nu kan jyderne også komme markant hurtigere til bl.a. Canazei

Nu kan jyderne også komme markant hurtigere til bl.a. Canazei

Ny skirute fra Billund skærer 2 timer af transporttiden til danskernes foretrukne italienske skidestination, Canazei.

Nu er der masser af tid at spare for skiglade jyder, der gerne vil til Italien. Rejseselskabet Slopestar flyver denne vinter direkte fra Billund til Bolzano i de italienske Alper allerede fra 7. januar.

De fleste skiglade jyder kender problemet. Man glæder sig helt vildt til at få sne under skiene, men de mange timer på bagsædet i bilen kan få selv de gladeste mundvige til at hænge en smule. Den tyske Autobahn skal nemlig altid tilbagelægges, inden feriestemningen rigtigt kan sænke sig over familien eller venneflokken.

Sidste år var Slopestar med, da den nye direkte flyrute mellem København og Bolzano blev etableret, og denne vinter går rejseselskabet igen forrest. Allerede fra 7. januar kan de danske skiturister parkere bilen i Billund og tage flyveren til de snehvide Alper og samtidig skære 2 timer af transporttiden fra lufthavnen til danskernes italienske favorit Canazei.

Det gjorde rigtig mange skiturister sidste år, og administrerende direktør i Slopestar Christian Kerstens har store forventninger til årets nye flyrute: "Vi var sidste sæson rigtig glade for den store interesse, der var for at flyve direkte til Bolzano. Så denne vinter kan vores jyske gæster sætte sig ombord fra den 7. januar" siger Christian Kerstens.

Kom endnu mere udhvilet og hurtigere frem til de friserede pister

Den store interesse skyldes ifølge direktøren, at når du flyver til Bolzano, så skærer du næsten 2 timer af transport- tiden fra lufthavnen.

"Canazei ligger kun godt 1 time fra Bolzano lufthavn, og det betyder, at du sparer næsten 2 timer sammenlignet med at flyve til kendte lufthavne som Innsbruck, Venedig eller Verona. Da vi samtidig er det eneste danske skirejsebureau, der bruger lufthavnen, oplever du også en lufthavn uden rejsekaos" siger Christian Kerstens.

Udover Canazei så giver den nye rute også mulighed for at afkorte transporttiden væsentligt til andre kendte italienske skidestinationer, som Livigno og Passo Tonale, der også har Bolzano som den nærmeste lufthavn.

Læs mere om den nye rute her >>

Her kan du se flytiderne fra Billund - Bolzano / Bolzano - Billund:

Udgivet af: André Moth Andersen

Fakta om Canazei
Skiområdet: 1465-2950 m.o.h.
Byen: 1465 m.o.h.

1200 pister i alt
360 km blå
720 km rød
120 km sort

Lifter: 450 stk.

Slæbelifter: 159
Stolelifter: 220
Kabinelifter: 71

Mere om skiferie i Canazei

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen