Overnatning på vej til Italien på skiferie

Overnatning på vej til Italien på skiferie

Det kan godt komme til at føles som en lang køretur, når man gerne vil stå på ski i Italien. Du kan med fordel dele turen i to med en overnatning og komme veludhvilet frem.

Vi har som danske skiløbere altid været vant til at skulle rejse langt for at se en snedækket bjergtop. Det gælder særligt, hvis vi foretrækker at stå på ski syd for grænsen, hvor køreturen godt kan blive lang inden der er udsigt til at klikke i skiene. Længden kan vi ikke gøre så meget ved, men vi kan gøre den mere behagelig med en overnatning undervejs, så vi starter ferien friske og klar til at stå på ski.

Der er mange fordele ved at tage en overnatning på vej på skiferie. Foruden at man kan komme ud og strække benene, lufte utålmodige børn og sove ordentligt på feriens første nat, så kan en velplanlagt overnatning også give mere ferietid. Naturligvis bliver rejsen længere, men tiden bliver i højere grad brugt på hyggeligt samvær fremfor at holde i kø på motorvejen. Netop kø kan man faktisk undgå ved at overnatte og dermed komme de værste trafikknuder i forkøbet. Og hvem vil ikke hellere starte ferien med at hygge sig med familien fremfor at sidde og irritere sig over en motorvejskø?

Når vi skal køre selv på skiferie i Italien, så er der relativt stor forskel på, hvilken destination, man skal til. Skal man eksempelvis til Livigno, så er afstanden cirka den samme som til mange østrigske destinationer, men skal man derimod til Limone Piemonte, så minder det mere om afstanden til Frankrig.
I den følgende guide til overnatninger undervejs vil vi derfor skelne mellem de østlige og vestlige italienske skidestinationer, da både rute og rejsetid varierer.

Ruten af motorvej 7 fra Padborg til den italienske grænse

Overnat på vej til italienske skidestinationer i øst

Af de mest populære italienske skidestinationer blandt danskerne ligger Livigno, Canazei, Val Gardena, Passo Tonale og Madonna di Campiglio i den østlige del af Norditalien.

Alle vejen fører til skiløb i Italien – eller mange gør! Derfor finder du her forslag til overnatninger uanset om du foretrækker at køre ad motorvej 7 eller 9 i Tyskland. Vær dog opmærksom på dette ved planlægningen af turen.

Kan man køre hjemmefra allerede fredag formiddag…
… så kan man nå rigtig langt og dermed sikre sig både en god nattesøvn og skiløb allerede om lørdagen. Vælger man at køre ad motorvej 7 ned gennem Tyskland, så er der gode muligheder for overnatning her:

Kempten
Kilometer fra Padborg: 933 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 9 timer og 30 minutter
Kilometer til Canazei: 278 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 4 timer og 20 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Kempten her.

Füssen 
Afstand fra Padborg: 970 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 9 timer og 50 minutter
Kilometer til Canazei: 242 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 4 timer

>> Se overnatningsmuligheder ved Füssen her.

Innsbruck
Kilometer fra Padborg: 1.121 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 11 timer og 20 minutter
Kilometer til Canazei: 143 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 2 timer og 30 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Innsbruck her.

Et lille MEN er Livigno, hvor det er en fordel at dreje fra mod vest ved Memmingen og følge ruten herunder resten af vejen.

Sidste del af ruten til Livigno gennem Schweiz og på kanten af Liechtenstein

Tager man derimod motorvej 9, så kan man med fordel se nærmere på disse byer til overnatning:

München
Kilometer fra Padborg: 955 kilometer 
Køretid ifølge Google Maps: 9 timer og 30 minutter
Kilometer til Canazei: 300 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 4 timer og 20 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved München her.

Rosenheim
Kilometer fra Padborg: 1.024 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 10 timer og 15 minutter
Kilometer til Canazei: 246 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 3 timer og 45 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Rosenheim her.

Innsbruck
Kilometer fra Padborg: 1.121 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 11 timer og 20 minutter
Kilometer til Canazei: 143 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 2 timer og 30 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Innsbruck her.

Kører man hjemmefra midt på dagen i stedet…
… så kan man splitte turen mere ligeligt op og starte skiferien uden stress og jag, så skal man kigge på overnatninger i disse byer, hvis man kører af motorvej 7:

Schweinfurt
Kilometer fra Padborg: 651 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer
Kilometer til Canazei: 589 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer og 20 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Schweinfurt her.

Würzburg
Kilometer fra Padborg: 673 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer
Kilometer til Canazei: 539 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer

>> Se overnatningsmuligheder ved Würzburg her.

Ruten fra Padborg af motorvej 7 til Hannover og herefter motorvej 9

Kører man af motorvej 9, så skal man se nærmere på overnatninger her:

Bayreuth
Kilometer fra Padborg: 726 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer og 30 minutter
Kilometer til Canazei: 535 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 5 timer og 45 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Bayreuth her.

Nürnberg
Kilometer fra Padborg: 774 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 8 timer
Kilometer til Canazei: 470 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 6 timer og 15 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Nürnberg her.

Overnat på vej til italienske skidestinationer i vest

Af de mest populære italienske skidestinationer blandt danskerne ligger Sestriere, Sauze d’Oulx, Limone Piemonte, Champoluc og Cervinia i den vestlige del af Norditalien.
I den vestlige del af Italien er det en fællesnævner for alle skidestinationerne, at man kan køre ad motorvej 5 gennem Tyskland og over Bern i Schweiz, og det er denne rute vi tager udgangspunkt i i forhold til overnatningsmulighederne.

Første del af turen fra Danmark til de vestliggende områder i Italien over Schweiz

Kører man hjemmefra allerede fredag formiddag…
… så kan turen planlægges med en overnatning, så der lørdag morgen er få timers kørsel til slutdestinationen og mulighed for skiløb allerede på første dag. Ønsker man det, så skal man se nærmere på følgende byer til overnatning.

Basel 
Kilometer fra Padborg: 978 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 10 timer
Kilometer til Cervinia: 356 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 4 timer og 45 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Basel her.

Bern 
Kilometer fra Padborg: 1.071 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 11 timer
Kilometer til Cervinia: 261 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 4 timer

>> Se overnatningsmuligheder ved Bern her.

Fribourg
Kilometer fra Padborg: 1.102 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 11 timer og 30 minutter
Kilometer til Cervinia: 231 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 3 timer og 30 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Fribourg her.

Montreux 
Kilometer fra Padborg: 1.158 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 12 timer
Kilometer til Cervinia: 170 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 2 timer og 45 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Montreux her.
Sidste del af ruten til den italienske grænse gennem Schweiz

Vil man hellere køre to halve dage fremfor én lang…
… så kan man splitte turen mere ligeligt og tage en overnatning halvvejs. På denne rute mod det vestlige Italien kan man med fordel se nærmere på disse byer for at finde overnatningsmuligheder på vejen.

Mannheim
Kilometer fra Padborg: 734 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer og 25 minutter
Kilometer til Cervinia: 605 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer og 15 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Mannheim her.

Heidelberg
Kilometer fra Padborg: 740 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer og 25 minutter
Kilometer til Cervinia: 593 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer

>> Se overnatningsmuligheder ved Heidelberg her.

Karlsruhe
Kilometer fra Padborg: 791 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 8 timer
Kilometer til Cervinia: 545 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer

>> Se overnatningsmuligheder ved Karlsruhe her.

Andre gode tips til kør selv skiferien

Et godt tip inden afgang er at hente app’en ’Recht und Links – Hotel Guide’, hvor man undervejs kan se, hvilke hoteller der er i nærheden, hvis man ikke har booket en overnatning hjemmefra.

Skal du køre på skiferie til andre lande end Italien?

Læs her om vores forslag til overnatning på vej på skiferie i Østrig

Læs her om vores forslag til overnatning på vej på skiferie i Frankrig 

Eller læs meget mere om kør selv-skiferie her og vores bedste tips og tricks til at køre selv på skiferie her.

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen