Gratis halsedisse 🥳 Brug koden: "HURRA"
Udsalget slutter om:
Overnatning på vej til Østrig på skiferie

Overnatning på vej til Østrig på skiferie

Tag en overnatning på vej på skiferie og kom veludhvilet frem uanset, om du vil have en hel eller halv dag på ski, eller om du blot vil starte ferien i et roligt tempo.

Vi skiglade danskere er vant til at måtte rejse langt for at se sneklædte bjerge. Særligt hvis vi foretrækker at stå på ski syd for grænsen, så er en lang tur i bilen næsten uundgåelig. Nogle foretrækker at sætte sig bag rattet og så først stoppe igen, når destinationen er nået, mens andre hellere tager den mere med ro.

Der kan være mange grunde til, at man hører til den sidste gruppe. Uanset om det handler om utålmodige børn på bagsædet, chaufførunderskud, ikke at bryde sig om at køre om natten eller noget helt fjerde, så kan det være en fordelagtigt at tage en overnatning på vejen. Udover at det kan være en fordel at strække benene og få sin søvn, så kan en velplanlagt overnatning også vinde jer tid. Den kan både være med til at mindske risikoen for kø og give mulighed for at ankomme veludhvilet til destinationen både i tide til at nå på ski eller blot nyde aftenen med god mad og samvær som en god start på ferien.

Fra Danmark skal vi i høj grad bare ”gerateaus” og sydpå, og uanset hvilken skidestination i Østrig, der er målet, så finder du her en guide til gode overnatningsmuligheder på vejen, som alle ligger tæt på motorvejen og minimerer spildtid.
Selvom Østrig er et af de lande, hvor vi med god vilje kan nå en sneklædt bjergtop på et halvt døgns tid, så skal man ikke underkende værdien af en overnatning på vejen.

Overnat på vej på ski i Vorarlberg og vesttirol

Skal man til skiområder der ligger i Vorarlberg eller den østlige del af Tirol, det kunne være St. Anton, Ischgl eller Sölden, så vil man typisk køre af motorvej 7 hele vejen fra den danske grænse til den østrigske.

Ruten ad motorvej 7 fra den danske til den østrigske grænse

Har man mulighed for at køre ved formiddagstid, så kan man nå langt og dermed lægge grundlaget for en lørdag med kort tid i bil og mulighed for en hel dags skiløb. Her er det oplagt at tage en overnatning i:

Kempten
Kilometer fra Padborg: 933 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 9 timer og 30 minutter
Kilometer til Sölden: 151 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 2 timer og 15 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Kempten her.

Füssen
Afstand fra Padborg: 970 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 9 timer og 50 minutter
Kilometer til Sölden: 115 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 2 timer
Vil man i stedet køre om eftermiddagen efter arbejde, så kan man dele turen ligeligt op i to og få både sin søvn og en halv dag på ski. Her er det oplagt at tage en overnatning i.

>> Se overnatningsmuligheder ved Füssen her.

Fulda 
Kilometer fra Padborg: 569 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 6 timer
Kilometer til Sölden: 512 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 6 timer og 10 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Fulda her.

Würzburg 
Kilometer fra Padborg: 673 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer
Kilometer til Sölden: 412 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 5 timer

>> Se overnatningsmuligheder ved Würzburg her.

Overnat på vej på ski i Salzburg og Østtirol

Skal man derimod til skiområder der ligger i Salzburg eller den vestlige del af Tirol, det kunne være Wagrain, Saalbach eller Bad Gastein, så vil man typisk køre af motorvej 7 til nord for Würzburg og derefter vestpå for at ramme motorvej 9.

Motorvej 7 til nord for Würzburg og videre ad motorvej 9 til Salzburg

Har man mulighed for at køre først på dagen, så kan man nå langt og dermed tage hovedstrækningen allerede fredag, ankomme tidligt lørdag og få en hel dag på ski. Her er det oplagt at tage en overnatning i:

Ingolstadt
Kilometer fra Padborg: 881 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 8 timer og 45 minutter
Kilometer til Wagrain: 290 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 3 timer og 15 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Ingolstadt her.

Rosenheim 
Kilometer fra Padborg: 1.024 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 10 timer og 15 minutter
Kilometer til Wagrain: 150 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 1 time og 45 minutter
Vil man hellere køre sidst på dagen efter arbejde, så kan man stadig dele turen ligeligt op, få sin nattesøvn og en halv dag på ski. Her er det oplagt at tage en overnatning i.

>> Se overnatningsmuligheder ved Rosenheim her.

Fulda
Kilometer fra Padborg: 569 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 6 timer
Kilometer til Wagrain: 587 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 6 timer og 20 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Fulda her.

Bamberg
Kilometer fra Padborg: 711 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 7 timer
Kilometer til Wagrain: 440 kilometer
Køretid ifølge Google Maps: 4 timer og 45 minutter

>> Se overnatningsmuligheder ved Bamberg her.

Tag den med ro og ankom om eftermiddagen

Selvom man måske ikke planlægger skiløb allerede på ankomstdagen, så kan en overnatning stadig være fordelsagtig. Ovenpå en arbejdsuge, så kan det være en god ide at starte skiferien roligt og veludhvilet ud. Foruden at man slipper for at tonse igennem Tyskland og risikere at blive så træt at det kan mindske sikkerheden, så kommer det dig også til gode, at du har fået din søvn, når du skal på ski. Foruden at det er sjovere at være veloplagt, når det endelig er skiferietid, så mindsker man også risikoen for at få skader, hvis kroppen ikke på forhånd også er udmattet efter rejsen.


Andre gode tips til kør selv skiferien

Et godt tip inden afgang er at hente app’en ’Recht und Links – Hotel Guide’, hvor man undervejs kan se, hvilke hoteller der er i nærheden, hvis man ikke har booket en overnatning hjemmefra.

Skal du køre på skiferie til andre lande end Østrig?

Læs her om vores forslag til overnatning på vej på skiferie i Frankrig

Læs her om vores forslag til overnatning på vej på skiferie i Italien 

Eller læs meget mere om kør selv-skiferie her.

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen