« Til oversigten

Interviews freeridere, Freeride DM (2 af 4)

Skisport.dk har interviewet en række freeridere op til Freeride DM i påsken

Freeride-DM
Mathilde Byskov
Interviews med freeridere før Freeride DM
Som optakt til Helly Hansen Freeride DM 2013 i påsken i Tignes har Skisport.dk interviewet en række deltagende freeridere. Vi fortsætter sidste uges interviews med endnu fire dygtige deltagere. Læs sidste uges interview her og fortsæt læsningen med de to næste artikler fra uge 12 her og her. Læs også optakten til DM her.

Christian Fløjgaard

Christian Fløjgaard
Christian Fløjgaard, 27 år. Skiklubben Freelounge. Udstyr: Dalbello il Moro Støvler og Völkl Katana ski (Kuro til pudder, men det bliver det jo næppe til DM)

Hvordan er du blevet så god på ski? Startede du tidligt med dine forældre, eller har du blot bumset den og dyrket skiløbet intenst de sidste mange år?
Jeg startede ligesom så mange andre med at stå på ski med familien i Norge, men efter et par år flyttede hele familien til Østrig (Wien), og det gav mulighed for at komme af sted lidt mere end blot en uge om året. Og nu blev løjperne skiftet ud med østrigske pister, som gav lidt mere udfordring.

Indtil at jeg i midten af 20'erne stiftede bekendskab med nogle drenge og piger i Val Thorens, havde mit skiløb hovedsageligt bestået af pisteræs, dog mere og mere off-piste. Men ved rent tilfælde kom jeg til at køre med Freelounge, og da begyndte det rigtigt at stikke af med Freeride. Vi brugte det meste af en sæson på at droppe klipper og køre store linjer i det, som efterhånden er blevet vores egen baghave.

Siden 2009 har jeg hvert år deltaget sammen med resten af Freelounge holdet til Helly Hansen Freeride DM. Sideløbende med at jeg samlede mig en masse nye oplevelser og erfaringer i mit nye element, valgte jeg at tage nogle kurser igennem den Danske Skiskole. Dette ikke fordi jeg mener, at Freeride nødvendigvis skal være det skolede skiløb, som man ser en dygtig skilærer fremvise. Tværtimod. Det fede ved denne disciplin er, at man kan præge skiløbet med sin egen stil, så længe man har kontrol. Den kontrol kan man få på flere måder, f.eks. ved at køre en masse km i benene og derved igennem sjov/leg med andre freeridere gøre sig nogle erfaringer, som er nødvendige udenfor pisten. Samtidigt finder man også hurtigt ud af, hvad der fungerer for sig selv. En anden måde er at vælge den lidt mere teoretisk tunge vej via eksempelvis DDS for at få styr på den bagvedliggende teknik.

Det som fungerer godt for mig er, at jeg har gjort begge dele. I fire år har jeg kørt med de dygtige drenge og piger fra Freelounge, samtidigt med at jeg har afsluttet BSI forløbet fra den Danske Skiskole. Desværre er der ingen af dem, som underviser i, hvordan man lander et 25m drop.

Christian Fløjgaard

Glæder du dig til freeride dm i påsken og hvad betyder den uge for dig?
Jeg er gået fra ikke at have det store behov for at komme til Tignes, til at det er en af de ting, jeg ser mest frem til i år. Men det slår næppe to uger i Snowbird med bl.a. Catskiing af toppen. En af de bedste ting ved ugen er at mange af ens venner er samlet omkring skiløbet og den gode stemning.

Sidste år vandt du jo sickbird-prisen. Der går rygter om, at din mor så dig flyve som fuglen og ikke ubetinget var glad for, hvad hun så. Kommer din mor igen i år, og vil du give hende et chok igen? - eller vil du køre mere safe?
Sickbird? Hmmm. Hvor skal man starte med den?! Alle ved jo, at man ikke kan gå fra sickbird til chicken, så det efterlader kun to muligheder i forhold til at køre DM. Go bigger or go much bigger.

Men for konkurrencens og ikke mins min mors skyld så syntes jeg, vi skal se, om sickbirden ikke også kan andet end at tage hovedet under armen. Det var også planen sidste år, så det er aldrig helt til at sige, hvad der sker, når først man står på toppen. En crowd pleaser er altid sjovere end et sikkert løb.


Video fra sidste års DM, hvor Christian tog den såkaldt sickbird pris. Det fremgår af videoen hvorfor.

Hvad forventer du af dig selv til Freeride DM i påsken?
Mine forventninger til DM har aldrig været de helt store, så længe jeg kommer med i finalen, så er det en success. Det betyder ikke, at jeg aldrig har været skuffet over mine runs. Det har jeg tit været, for det er jo aldrigt sjovt at styrte, når det rigtigt gælder. Specielt i år tror jeg, konkurrencen bliver ekstra hård. Der er en del unge riders, som er kommet godt fra start med en god teknik og vilje til at give os lidt ældre kamp til stregen. Og det er fedt at se. Derudover er der mange, som har kørt konkurrencer henover sæsonen og på den måde har gjort sig nogle gode erfaringer. Det bliver helt klart det hårdeste år hidtil.



Hvor klar er du til årets Freeride DM? Hvor mange skidage vil du have i benene i denne sæson, når vi rammer påsken ?
Når vi kommer til påsken, har jeg haft 4 ugers ski i benene; 1 uge i Bad Gastein med den bedste lokale guide, man kan forestille sig, 2 uger i Salt Lake City og en uge i Zermatt. Men der er ikke noget af det, som har været målrettet på træning til DM, så der skal arbejdes hårdt de første dage i påsken.

Ditlev Fejerskov

Ditlev Fejerskov Ditlev Fejerskov, 23 år. Skiklub Freelounge. Udstyr: Cross Sportswear, Elva, Dynastar - Cham 107 og 127 og Dalbello.

Hvordan er du blevet så god på ski?
Jeg har stået på ski hele mit liv. Hvert eneste år siden jeg var 5 år gammel, har jeg været af sted. Senere i gymnasiet blev passionen for freeskiing meget stor, og alle pengene blev brugt på at komme af sted i alle skoleferierne. Efter gymnasiet var det så tid til at være endnu mere af sted. Jeg har siden 2008 været af sted og oplært i freeride hos Freelounge. Jeg har aldrig haft en fuld sæson, men en masse uger på ski er det i hvert fald blevet til!

Glæder du dig til Freeride DM i påsken, og hvad betyder den uge for dig?
Jeg glæder mig altid helt vildt til DM ugen. Det er klart en af årets fedeste og sjoveste uger. Den har alt: Fedt skiløb, konkurrencen og en masse sjove fester med alle ens venner fra skimiljøet. DM er en form for reunion, hvor man genser alle ens venner fra skimiljøet, man ikke får set om sommeren. For Freelounge er det også en vigtig uge, da det er et stort udstillingsvindue for os. Ditlev Fejerskov

Hvad forventer du af dig selv til Freeride DM i påsken?
Jeg deltager i år (hvis jeg bliver skadesfri) for 5. gang, så forventningen er endnu en gang at slutte i top 10. Mit mål er dog i år at slutte i top 5. Jeg har flere gange haft muligheden for topplaceringen, men jeg har fejlet med styrt og for lidt taktik. Derfor vil I se mig ændre taktikken lidt i år, mere sikkert og enkelt. En god erfaring jeg har lært fra FWQ.

Hvor klar er du til årets Freeride DM? Hvor mange skidage vil du have i benene i denne sæson, når vi rammer påsken ?
Efter den oprindelige plan, skulle jeg være rigtig klar og i topform til DM. Hele sæsonen var mere eller mindre sat til side til skiløb, og den startede også tidligt op med freeride allerede i uge 46. Desværre er jeg kommet til skade med mit knæ til FWQ i La Clusaz og venter stadig på at komme tilbage på skiene igen. Inden skaden havde jeg allerede haft små 30 dage på ski, og planen var altså meget mere. Hvor bl.a. flere FWQ konkurrencer lå på programmet.

Hvor har du været på ski i denne sæson?
Jeg har nået at været i Sölden (uge 46), Åre (henover julen) og La Clusaz (FWQ). Jeg burde have været i Val Thorens lige nu, og St. Anton om et par uger.

Matilde Byskov

Mathilde Byskov
Mathilde Byskov, 29 år. Freelounge skiklub. Udstyr: Når jeg kører i opkørt sne og på store stejle nedfarter har jeg mine Salomon Rocker 2 115 med marker guardian touring bindinger på. Salomon Rocker 2 122 bruger jeg på de dage, hvor der er pow to the wow powder. Mit tøj er sponsoreret af Helly Hansen, og mine øjne får glæden af Oakley goggles. På hænderne holder jeg varmen med Grip Grab handsker.

Hvordan er du blevet så god på ski?
Jeg startede som 22-årig med at stå på ski, da jeg som Højmark-guide skulle tage den Østrigske skilærer-uddannelse. Inden havde jeg været snowboarder og svoret, at jeg aldrig ville blive en gay skiløber, meeeen. Efter to sæsoner ved Højmark rejser har jeg haft en vinter i Japan, en måned i Les Deux Alpes, Chile, Argentina, Canada og denne vinter Indien.

Glæder du dig til freeride dm i påsken og hvad betyder den uge for dig?
Jeg glæder mig til at se et hav af swagga freeridere, der alle har haft en fantastisk vinter på ski. Freeride DM er en god opsamling på sæsonen, og der hygges i liggestole, festes, drikkes champagne, og så er der den dersens konkurrence.

Hvad forventer du af dig selv til Freeride DM i påsken?
Jeg forventer at Piger i Pudder tager podie pladserne - altså på pige-siden. Det ville være vildt!!!

Hvor klar er du til årets Freeride DM?
Jeg er altid klar!! Jeg drømmer om min linje hver nat. I drømmen er der puddersne, og jeg dropper Christian Fløjgaards 20 meter klippe, sååå...

Hvor har du været på ski denne sæson?
Jeg har været i INDIA på ski. Det var crazy. Vi havde aber i baghaven, fire tjener til rådighed til vores værelse, mænd med maskinpistoler og et ski område, hvor der var en lift og ingen præparerede pister.

Anna Lenskjold

Anna Lenskjold
Anna Lenskjold, 32år. Skanderborg SkiClub. Udstyr: Blizzard Ski og Tecnica støvler.

Hvordan er du blevet så god på ski, som du er? Har du haft mange sæsoner, eller startede du blot urimeligt tidligt? Er du eksempelvis instruktør, eller har du mere bumset den?
Jeg har været med familien på ski siden jeg var 4-5 år. Jeg har haft et par sæsonner som guide for at komme mere på ski men fandt ud af, at det ikke var mange af guiderne, der egentlig var interesseret i skiløbet men mere i festerne. Så jeg skiftede retning og begyndte i 2006 på kurser hos Den Danske skiskole for at forbedre mit skiløb, og i dag er jeg uddannet PSI'er og har undervist en sæson i Deux Alpes i ESF og derefter undervist i en italiensk skiskole.

Glæder du dig til Freeride DM i påsken, og hvad betyder den uge for dig?
Freeride DM påske ugen betyder utrolig god stemning, mange dygtige skiløbere med pasion for skiløbet på et sted, glade mennesker og godt skiløb. En super god uge for både deltagere og tilskuer. Ros til Hansen drengene og alle deres støtter for et super arrangement.

Anna Lenskjold

Hvad forventer du af dig selv til Freeride DM i påsken? Deltager man i en konkurrence, vil man jo altid gerne vinde. Men igen i år, som de sidste 2 år, føler jeg ikke, jeg kan forvente meget af mig selv, da jeg kommer uden mange kilometer i benene hjemme fra mit kontor job i DK! Men de sidste par år er det alligevel gået ret godt, så alt kan vel ske. (red: Anna er blevet nr. 3 både i 2011 og 2012).

Hvor klar er du til årets Freeride DM? Hvor mange skidage vil du have i benene i denne sæson, når vi rammer påsken ?
Når vi rammer påskeugen, vil jeg have 14 dages skiskole i benene, så på ingen måde mit eget skiløb, samt ca. små 7 dages almindeligt skiløb, så det er meget begrænset, hvad det er blevet til denne vinter.

Læs meget mere om Helly Hansen Freeride DM på deres officielle portal www.freeridedm.dk eller på deres facebookside. Se webcam fra Tignes her
Hvad andre mener om Tignes
Se placering af Tignes på et kort her
Søg skirejser til Tignes her
Bestil skikataloger omkring Tignes her

Skiferie forslag i Tignes

Résidence Le Rond Poi... Résidence Le Rond Poi... Bil fra 2.240,-/pers.
Residence L'Ecrin des ... Residence L'Ecrin des ... Fly fra 5.749,-/pers.
Résidence Inter-Rési... Résidence Inter-Rési... Bil fra 2.472,-/pers.
Nulstil   Udvidet søgning