« Til oversigten

Tour de Alperne – Sådan er forholdene lige nu

Vi er taget til Alperne for at teste forholdene for jer. Mangler du inspiration til, hvor skiferien skal gå hen – så følg med her!

Artiklen er udgivet d. 14/12 - 2021 og bliver løbende opdateret.

Efter to vintre hvor skisæsonerne bare ikke har været det samme, som de plejer, så glædede vi os til at komme afsted mod sneklædte bjerge igen – og vi kan næppe være de eneste. Derfor sendte vi sæsonens første udsendte afsted mod Østrig i samme øjeblik, grænserne skulle åbne igen. De skal rundt og teste sneforholdene de næste par uger, og som det ser ud nu, så bliver vi ikke skuffet!
Denne artikel vil blive opdateret undervejs, som vi bevæger os rundt i Alperne. Du kan derfor både følge med i snestatus både her, på Skisport.dks Facebookside og Skisport.dks Instagram, som løbende vil blive opdateret med dugfriske billeder og videoer fra skisæsonens første sving.

8. stop - Grindelwald i Schweiz.

Optaget d. 11/12 januar. Skiferie i Schweiz, kan noget specielt og Grindelwald overraskede os i den grad. 3 bjergtoppe og 206 kilometer præparerede pister. Nyed videoen nedenfor, hvor vi havde kaiserwetter til den store guldmedalje :) 

Se restpladser til Schweiz her.
Læs mere om skiferie i Grindelwald her


7. Stop - Ischgl og Kappl i Tirol.

Optaget d. 10/1 2022. Ischgl, et verdensklasse skiområde med 239 km pister, og de tilbyder snegaranti fra november til april. Derudover bør du besøge Kappl et overset skiområde.

Vi boede på Alpeffect hotellet, Hotel Abendrot midt i Ischgl. Se det her.

Skal du til Kappl, kan du læse mere hos Fokus Rejser.



6. Stop - St. Anton i Tirol

Optaget d. 8/1 2022. Man kan på en skiferie i St. Anton folde sig ud på hele 305 kilometer markerede pister, og er man mere til skiløb uden for pisten, så er der også mere end 200 kilometer offpist i området.

I St. Anton boede vi på Alpeffect hotellet Hotel Rosanna - Se det her.

Læs mere om skiferie i St. Anton her.


5. Stop - Westendorf en del af Skiwelt Wilder Kaiser Brixental

Optaget d. 4/1 2022, . I alt byder SkiWelt Wilder Kaiser-Brixental på cirka 288 kilometer pister, som er klar til at blive udforsket på skiferien.

Ski regionen dækker byerne Going, Ellmau Scheffau, Söll, Itter, Hoptgarten, Kelchsau, Westendorf og Brixen im Thale. Området er forbundet med 90 lifter hvoraf flere er kabine- og stolelifter, så transporten mellem pisterne er nem og hurtig.

I Westendorf boede vi på Sportpension Therese - Se det her.

Læs mere om området her.



4. stop - Wagrain flere destinationer i Ski amadé

Vi måtte et smut forbi danskerfavoritten Wagrain og det gjorde vi ved at tage en dagstur fra Alpendorf til Zauchensee. Her nåede vi bl.a. forbi den nye Flying Mozart lift og den nye Panoramabahn, nu forstår vi hvorfor den sidstnævne har fået navnet Panoramabahn. Alt er godt i området og er så klar til resten af sæsonen, perfekte forhold:


Læs mere om Ski amadé her
 

3. stop - Bad Gastein, Salzburgerland 

Turen er d. 17/12 kommet til Gastein i Salzburgerland, som åbnede for sæsonens første skidag.  Bad Gastein ligger i Gasteinertal, som er 40 kilometer lang og har fem selvstændige skiområder med i alt 201 kilometer pister.
Området Bad Gastein var vært ved VM i 1958, og er i dag stadig en populært skiområde blandt mange. I dag er byen særligt kendt for at være et kursted, hvor det er oplagt at kombinere skiferie med selvforkølelse i byens egne termalbade. Selve skiområdet rummer pister som er særligt velegnede til at udfordre begyndere og de let øvede skiløbere, men erfarne skiløber kan også sagtens få sved på panden på en af området 24 kilometer sorte pister. 


Læs mere om Bad Gastein her

2. stop – Ischgl, Tirol

På andet stop på turen blev vi inviteret til det populære skiområde Ischgl, hvor der ventede mindst ligeså meget sne, som vi så i Serfaus. Ischgl er et hyggeligt og anerkendt østrigsk skiområde, hvor hele familien kan være med – og så kan man stå på ski helt til Schweiz.
Ischgl kan dog splitte vandene, da byen i en årrække har haft et ry for at være meget fin på den – men vi må lægge os fladt ned og anerkende, at vi er imponerede, og Ischgl er et perfekt sted til skiferien. Området har mange velpræparerede pister, et effektivt liftsystem og udfordringer på bjerget til alle skiløbere uanset om man er pistefræser eller offpistentusiast. Ischgl by rummer også alt, man kan ønske sig på skiferien – selv hvis man har nogen i familien, der ikke står på ski.

I Ischgl boede vi på Hotel Abenrot centralt beliggende i Ischgl - Læs mere her.

Se snestatus video fra Ischgl:

Læs mere om skiferie i Ischgl her

1. stop – Serfaus - Fiss - Ladis, Tirol

Turen startede søndag d. 12. december, hvor Østrig åbnede grænserne og skiområderne i Tirol. GPS’en var sat til Serfaus - Fiss - Ladis og de første sving på ski i to (!) år. Det ville være synd at sige, at vi blev skuffet. For snemængden i Tirol netop nu topper de sidste mange år.
Serfaus - Fiss - Ladis er et 214 kilometer stort skiområde som dækker over byerne Serfaus, Fiss og Ladis. Det er en helt oplagt skidestination for børnefamilier, hvor familiens mindste kan boltre sig på intet mindre end 29 børnelifter, mens de voksne stadig får massere af udfordringer. Og som du kan se i videoen herunder, så er der også gode muligheder for at komme ud og slå nogle sving i dyb sne udenfor pisterne.

Se snestatus video fra Serfaus - Fiss - Ladis:


Læs mere om skiferie i Serfaus her 

Skiferie og corona

Den helt store elefant i rummet, når vi taler om skiferie, har de sidste to år været coronapandemien. Det er det desværre også i år, men til forskel for de sidste to vintre, så er områderne åbne og klar til at tage imod os skiløbere. Der findes nogle restriktioner, der skal overholdes, men det er ikke noget, der kan ødelægge den første skiferie i to år.

Få overblikket og læs om de forskellige landes coronarestriktioner i forhold til skiferien her


Næste »« Forrige

Se alle nyheder