Skiferie i Bansko

Bansko (Bulgarien)

Rejsebureauer til Bansko: SnowTrex.dk

Bansko Ski Resort er det største og det mest moderne skiområder i Bulgarien. Selvom det gemmer sig i det sydvestlige hjørne af Bulgarien tæt ved grænsen til Makedonien og Grækenland, strækker sæsonen sig helt fra cirka midt december til maj.Bansko Ski Resort, som ligger 150 kilometer fra Sofia, byder på 75 kilometer pister med udfordringer for alle. Der er både gode begynderbakker, funpark, sort worldcup-skiløb og ikke mindst mulighed for offpiste. Og så er der en anden fordel – Læs mere

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Bansko
Skiområdet: 936-2600 m.o.h.
Byen: 925 m.o.h.

23 pister i alt
4 stk.
6 stk.
11 stk.
2 stk.

Lifter: 17 stk. / 21.753 pers/time

Slæbelifter: 4
Stolelifter: 9
Kabinelifter: 1

Fra kommunisme til moderne skimekka

I starten af 00’erne havde Bansko gamle udslidte stolelifter og kommunistiske betonhoteller. Men siden da er det gået stærkt. Med store tyske, østrigske og bulgarske millioninvesteringer er faciliteterne nu op på europæisk niveau. Det betyder, at der er kommet overdækkede stolelifter, gondollifter og 160 snekanoner.

Desuden har hotelstandarten fået et gevaldigt løft, og det er nu muligt at bo i ren luksus på sin skiferie i Bansko Ski Resort. Der er flere hoteller, som blandt andet byder på pool, sauna, spa, god mad og høj værelsesstandard, ligesom der er kommet luksuslejligheder tæt ved gondolen.

75 kilometer piste, god funpark og Alberto Tomba

Fra byen Bansko i 936 meters højde fører gondolen ”Bansko” skigæsterne 6,2 kilometer op i skiområdet. Et skiområde, som ligger på nordsiden af Pirinbjergene. Derfor er det også relativt snesikkert, og hvis modernatur svigter er der indkøbt 160 snekanoner, som dækker næsten hele området med kunstsne.
Der er skiløb for alle niveauer i Banski Ski Resort. På den nederste del og venstre side af bjerget er der masser af bredt blåt skiløb til begyndere og familierne. Men Bansko har også 37 kilometer røde og tre kilometer sorte nedfarter.

Desuden har Bansko flere år været vært ved Worldcuppen, så der er mulighed for at køre i samme spor som stjernerne - kig efter den sorte piste ”Alberto Tomba”.

Og øverst i terrænet i næsten 2600 meters højde har Bansko en særdeles veludstyret funpark med blandt andet en halfpipe, kickers og rails. Er du mere til offpiste, er der gode muligheder i området. Desuden afholder de hvert år konkurrencen ”The Mad Goat Ride” for freeskiere og snowboardere.

Et andet højdepunkt er Banskos 16 kilometer lange nedfart. Her starter man på toppen og slutter helt nede ved byen – 1570 højdemeter i alt.

Området bliver betjent af i alt 17 lifter, og syv kilometer pister er oplyste om aftenen to gange om ugen fra 18.30 til 21.30, så der er også gode muligheder for at stå på ski efter aftensmaden.
Endelig ligger Bansko blot to timers kørsel fra Grækenland, hvilket betyder, at du i princippet kan stå på ski om formiddagen og solbade om eftermiddagen.

Børneområde i bunden

I bunden af området finder man Banski Ski Zone, hvor skiskolerne også holder til. Her kan de små skifte bekendtskab med skiløbet i rolige omgivelser. Der er blandt andet et magisk tæppe og en karrusel.

Stadig traditionel bulgarsk

Selvom der er sket meget i Bansko de seneste 10 år, er der stadig bulgarsk stemning i gaderne. Der er smalle brostensbelagte gader, gamle stenhuse og omkring 120 kulturelle og historiske monumenter i byen. Samtidig er der masser af muligheder for afterskiing, shopping og gode spiseoplevelser i byen med bulgarsk vin.

Om sommeren er der blandt andet mulighed for mountainbike, golf, jagt og vandring. Syd for Bansko ligger nationalparken Pirin desuden og gør sig til med huler, søer og vandfald. Den er optaget på UNESCO’s liste.

Billeder og video fra Bansko


Brugernes anmeldelser af Bansko

Skiterræn
3,78
Liftsystem
3,96
Afterski
3,48
Byen
3,65
Børnevenlighed
3,57
Begyndervenlighed
3,71
Prisniveau
4,57
Offpiste
3,29
Bansko har en samlet score på 3,75 stjerner ud af 5. Baseret på 23 anmeldelser.
Nu har vi været i Bansko for tredje gang :-) - Anmeldt d. 02/03 2015 11:57 - Oprettet af Rune

Nu har familien på 4 været i Bansko uge 8/2015 for tredje gang. Anden gang var uge 10/2012 og første gang uge10/2010.Vi har alle 3 gange rejst med Penguin travel og vi har ikke noget at klage over.Man skal naturligvis være forberedt på Østeuropæiske veje og busser.Men Bansko området har en ok størrelse til en uge på Læs mere

Lidt "rettelser" :) - Anmeldt d. 17/02 2014 19:55 - Oprettet af Flemming

Dejligt lille område.Ikke for at være negativ, men der er lidt unøjagtigheder i oplysningerne på denne side.Når man ser pistekortet er der længst til højre en lang rød piste - Den findes IKKE i virkligheden ("out of order" står der på pistekortet man får udleveret).Jeg kan ikke se hvor der er en samlet nedfart på 16 Læs mere

Fedt skiterræn - Anmeldt d. 09/12 2013 11:24 - Oprettet af Thomas

Bansko er virkelig value-for-money: en skiferie her med alt hvad den kan trække koster kun ca 1/3 af en tilsvarende ferie i Alperne. Lifterne er tip-top moderne og piste-præparering fungerer upåklageligt. Leje af ski og snowboard udstyr fungerer også 100% effektivt. Masser af gode billige restauranter med kanon vin.

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Onsdag
Skyet
Skyet
6ºC
-11ºC
0,2 mm
1,4 m/s
nord-nordvest
Torsdag
Skyet
Skyet
5ºC
3ºC
0,0 mm
1,5 m/s
øst-nordøst
Fredag
Skyet
Skyet
7ºC
3ºC
0,2 mm
2,0 m/s
syd-sydøst
Lørdag
Skyet
Skyet
10ºC
4ºC
0,0 mm
0,1 m/s
syd

Artikler om skiferie til Bansko


Kort over Bansko

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Bansko. Klik på nålene for mere info. Der er km fra til Bansko.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen