« Til oversigten

Her er de billigste rejseforsikringer

Skal du på skiferie i en uge, får du her en prisliste, du kan bruge som rettesnor, når du vælger en skirejseforsikring. Her finder du den billigste til den dyreste forsikring.

Lad os sige, at du skal på skiferie i én uge i Europa denne vinter. Du vil gerne have en rejseforsikring, der dækker så meget som muligt. Men det vigtigste for dig er, at du får dækket ”grundpakken” - altså de dyre udgifter, hvis du kommer til skade og skal på hospitalet, behandles, flyves hjem osv. Herunder kan du se et udpluk af priser på ski-rejseforsikringer i denne vinter.

Info: Vær opmærksom på, at nogle forsikringer kun dækker den specifikke uge, du vælger at rejse, mens andre gælder 30 eller 60 dage. Og at selskaber ikke dækker nøjagtig ens – eks ødelagte skidage.
Priseksemplerne er udregnet efter kriteriet: Én person på 50 år.
Priserne kan svinge alt efter, hvor gammel du er, og hvor du bor.
Bare så du ved det.

1. Dansk Rejseforsikring 204 kroner

Forsikringen dækker bl.a. grundpakken, ny rejse ved sygdom samt mistet/forsinket bagage. Du får ikke godtgjort tabte skidage, hvis skaden skete pga skiløb.
Find forsikringen her.

2. Globe Rejseforsikring: 299 kroner

Forsikringen dækker bl.a. grundpakken, ny rejse ved akut alvorlig sygdom samt mistet/forsinket bagage. Du kan få godtgjort tabte skidage.
Find forsikringen her

3. Allianz: 309 kroner

Forsikringen dækker bl.a. grundpakken, ny rejse ved sygdom samt mistet/forsinket bagage. Du kan få godtgjort tabte skidage.
Find forsikringen her. 

4. Gouda: 342 kroner

Forsikringen dækker bl.a. grundpakken, ny rejse ved sygdom samt mistet/forsinket bagage. Du kan få godtgjort tabte skidage.
Find forsikringen her. 

5. Europæiske Rejseforsikring: 251 kroner

Forsikringen dækker bl.a. grundpakken, ny rejse ved sygdom, ødelagte feriedage samt forsinket bagage. Du kan få godtgjort tabte skidage.
Find forsikringen her.  

Almindelige forsikringsselskaber

Du kan vælge at købe en skirejseforsikring i et “almindeligt” forsikringsselskab. Husk: Hvis du er forsikret, så tjek om du allerede har en årsrejseforsikring, der typisk dækker udgifter, hvis du kommer til skade på skiferien – her koster et skitillæg i omegnen af 150 kr.

6. Alm. Brand: 618 kroner

Skirejse-årsforsikringen dækker bl.a. grundpakken, samt mistet/forsinket bagage. Og du kan få godtgjort ødelagte skidage. Prisen omfatter ikke ny rejse ved sygdom.
OBS: Prisen er den samme uanset, om du rejser alene eller som familie.
Til sammenligning ville en firepersoners forsikring koste 714 kroner hos Dansk Rejseforsikring (der er det billigste selskab, hvis du rejser alene)

7. Tryg: 631 kroner

Prisen er en årsforsikring med udvidet skidækning. Forsikringen dækker bl.a. grundpakken, ødelagte skidage men ikke afbestillingsforsikring og dermed ikke ny rejse ved sygdom.

8. Topdanmark: 738 kroner

Årsforsikringen dækker bl.a. grundpakken, ødelagte skidage, forsinket afrejse samt mistet/forsinket bagage.
OBS: Prisen er den samme uanset, om du rejser alene eller som familie.
OBS: Denne forsikring varer i op til 60 dage.

Codan - uden for bedømmelse

Det er umuligt at sige, hvad en skirejseforsikring koster hos Codan, da den er flettet ind i kundens indboforsikring. Den dækker ifølge selskabet det samme, som hvis du købte forsikringen hos et rejseforsikringsselskab. Noget må der være om snakken. For Codan vandt forrige år en test i forbrugerbladet Tænk som bedste rejseforsikring. Men den har du altså kun adgang til som Codankunde.

Læs mere om skirejseforsikringer og Det Blå Sundhedskort her.
Er skaden sket, kan du læse hvordan du sikre dig den rette erstatning her.
Læs mere uddybende omkring skirejseforsikring her.

Interessante artikler i forbindelse skiskader:

- Sådan undgår du skiskader
- Bag facaden når uheldet er ude
- Har du styr på hvad forsikringen dækker?
- Gratis skitræning - Video