Se pistekort fra Hovden


Søg skirejser til Hovden

Find mere om Hovden: Webcams - Snemeldinger


Det alpine skiområde i Hovden vil på nogle virke som et af de mindre. Det til trods, så er det faktisk ret alsidigt og har en enorm styrke i form af to ekspress 4-stolslifte, noget som man faktisk godt kan være stolt af i Norden.

Begge lifter går til toppen Nos, fra liften fra "startstedet" Hovden Alpincenter får man et super view nedover masser af pister, og eksempelvis den meget berømte park. Ja du læste korrekt. Funparken eller Snowparken om man vil. Den hører til en af Skandinaviens allerbedste. Der investeres tusindvis af timer i at pleje den og gøre hop og rails (forhindringerne) perfekte til ungdommen.

Når man fra Nos tager pisterne længst ud til højre, så får man de blideste skønne grønne pister egnet til enhver begynder, der ikke tror at skiløbet nogensinde skal komme til at lykkes. Des længere mod venstre man rykker sig, des stejlere bliver bakkerne, og længst inde under liften finder man den sorte piste ned, her er det glimrende underholdning til liftturen at følge danske fædre eller ungdomsskoleelevers halsbrækkende forsøg på at komme ned uden styrt.

Så begynderne holder sig på højre side af pistekortet og bruger liften der starter ved Alpincenteret. Når så den lidt mere erfarne vil have "fred" så søger man til venstre på pistekortet og bruger pisten ned mod Breive, her er så godt som udelukkende røde pister. Super pister til bare at give den gas på og få en masse skiløb i benene, sjældent mange mennesker og fine sneforhold.

Der findes en lille top udover Nos, den hedder Hovdenuten. Der er bygget en tallerkenlift til toppen af den. Vi spørger stadig os selv hvorfor? Der er en piste ned som næppe er meget mere end en pistemaskines bredde, og bedste argument må være, at du kan bruge den top til at få lidt ekstra fart i skiene på vej tilbage mod alpincenteret. Men vi vil faktisk hellere anbefale dig en tur via toppen tilbage, så op med Breive og så tag den lille T-lift (G på pistekortet) helt til toppen og løb ad pisterne ned på den side. De grønne pister (26 + 33) har meget lidt hældning og kan til tider minde mere om langrend.

Men opsummeret to kanon lifte der giver rigtig meget skiløb i timen sammenlignet med hvad man kan finde i mange andre Skandinaviske skiområder.



Brugernes anmeldelser af Hovden

Skiterræn
3,82
Liftsystem
3,71
Afterski
3,37
Byen
3,52
Børnevenlighed
3,33
Begyndervenlighed
4,00
Prisniveau
3,00
Offpiste
3,33
Hovden har en samlet score på 3,51 stjerner ud af 5. Baseret på 62 anmeldelser.

Kort over Hovden

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen