Kør-selv til La Rosière

Sophie Hendriksen 15/11 2017 12:43

Hej, jeg påtænker en tidlig skitur inden jul, hvor omkostningerne gerne skulle holdes lidt nede. Vi plejer at være ret magelige og har de sidste år mest været i Ischgl, St. Anton/Lech og Vail i USA. Køreturen fra DK er nem til både Ischgl og St. Anton, men snesituationen kan være lidt "spændende" tidligt på sæsonen og så er det bare ikke billigt.

Så jeg har kigget lidt bredere, men orker altså heller ikke de der skoæsker af lejligheder i mega dårlig stand, som jeg husker dem fra gymnasietiden på tur i Frankrig.

Jeg faldt tilfældigvis over La Rosière i Frankrig og det ser ud til man kan bo ret godt til en god pris. Nej, skiområdet er ikke så stort, men som en ekstra-tur så vil det være helt fint og rigeligt er min umiddelbare vurdering (korriger mig gerne hvis jeg tager fejl!).

Men, jeg er lidt lunken ved turen dertil. Vi kører selv og jeg er med på det er en længere tur end til Østrig. Men er der nogen der har erfaring med turen selv? Er det sidste stykke bøvlet og meget bjergkørsel?

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Hyst 15/11 2017 13:20

Sv: Kør-selv til La Rosière

Det er kun det sidste stykke der er egentlig bjergkørsel. fra lidt efer Bourg Sant Maurice. Har dog ikke været der - kører af ved Landry lidt før.
https://www.google.dk/maps/place/La+Rosi%C3%A8re,+73700+Montvalezan,+Frankrig/@45.6256823,6.7924379,14z/data=!4m5!3m4!1s0x478969523d289a75:0xa08ab2d83283db0!8m2!3d45.62729!4d6.849464
Vi overnatter på vejen et sted i Frankrig. Drej evt fra motovejen i Annecy.

Hvis det sner meget kan der blive brug fro kæder på det sidste styk op. (men sådan er det jo mange steder):
Eller er det bare med at starte tidlig fra DK.

Jeg orker ikke madlavning så har denne løsning:
http://www.seventy3chalets.com/
.

Arne 15/11 2017 13:44

Sv: Kør-selv til La Rosière

Regn med 3 - 4 timers ekstra kørsel i forhold til St. Anton.
Jeg har været der to gange og lejlighederne er nok lidt større end de fleste i Frankrig.
Liftsystemet var gammelt og langsomt, men der er vist skiftet nogle lifter ud til bedre standard.
Området er ikke stort, men i godt vejr er det fint at kunne tage til La Thuile i Italien.
Personligt ville jeg ikke vælge La Rosiere til en kør selv tur, men tage et af de mange gode steder i Østrig, hvor værelser og lejligheder har en klart bedre standard.

Claus D 15/11 2017 20:39

Sv: Kør-selv til La Rosière

Hej Sophie
På bytte-dage lørdag/lørdag skal du påregne ca. 17-18 timers kørsel fra Kolding - via Basel, Geneve, Annecy, Albertville, Burg Saint Maurice. Uden snekæder er den 18. time fra B.S.M og op til La Rosiere. Med snekæder bliver det +18 timer. Der er stort set ingen autoværn på turen op/ned. La Rosiere ligger lige under toppen af Petit st. Bernard, og som skrevet i anden tråd, så kan der evt. krydses over til LaThuile i Aosta Dalen. Nej jeg har ikke ski-erfaring i La Rosier, da jeg bor i De 3 Dale i Belleville dalen, men krydser til Italien over passet en 3-4 gang årligt, så jeg kender turen fra sent forår - fra passet åbner - til passet lukker ved den første sne i efteråret

Michael Larsen 16/11 2017 08:31

Sv: Kør-selv til La Rosière

Jeg har skrevet nogle gange om La Rosiere. Ja - der er slæbelifte, men jeg har stort set kun benyttet 1 slæbelift. Den slæbelift, som transporterer Jer til Italien tager ca 20 minutter og er lang, men der er en fantastisk udsigt til Mont Blanc. Denne slæbelift er vel det eneste minus ved området.De øvrige slæbelifte er placeret på pister, hvor der også er stolelifte. Dette gælder både for Frankrig og Italien, som skiområdet ved La Rosiere dækker (San Bernardo).
I uge 3 - 4 - og 5 har der ikke været problemer med isede pister.
Se mit nedenstående indlæg om La Rosiere:
Andre, der læser Forum på skisport, vil sikkert være trætte af at læse mine indlæg, da jeg stort set altid nævner eller fremhæver La Rosiere i Frankrig.
Køreturen til La Rosiere er ganske vist lidt længere end til de østrigske destinationer, 3-5 timer, og det er jeg også lidt træt af, meeeen de sidste par gange har vi overnattet i Annecy, hvor vi fik hotellejlighed til 4 personer for 1050 kr. Derfra er der 2 timers kørsel til La Rosiere. Hvis man før har kørt bjergkørsel er der ingen udfordringer i dette til La Rosiere.
La Rosiere er beliggende i 1850 højde og meget snesikker. Det er en skisportsby, hvor man med held har bygget i Savoie-stilen, hvilket betyder træhuse( også lejlighedskomplekserne) som passer godt til terrænet. Jeg har boet i bydelen Les Euchert i Balcons de La Rosiere og jeg har bestilt lejligheden gennem www.ski-france.com, et tysk bureau, hvis hjemmeside er på dansk. Ski-france giver rabat på lejligheden, hvis I bestiller liftkort gennem bureauet. Liftkorten koster ca 200 euro.
Lejlighederne er nærmest skandinavisk udstyret med alt der skal bruges for at kunne lave maden selv, og i 5 personers lejlighederne er der god plads. Der betales ikke tom-sengsgebyr.
Såfremt I booker i Les Balcons, så får i ski in/out og 6-personer lift op i terrænet 60 meter (på ski)fra lejlighedsdøren
Skiområdet hedder San Bernardo (150 km pister) og dækker både Frankrig og Italien, I passerer således grænsen når I sætter kursen mod La Thuile i Italien. I Frankrig er de nærmeste pister blå/røde og i Italien er de røde pister særdeles lette og velpræparerede at køre på.

I La Rosiere/Les Euchert er der både supermarkeder, indkøb i øvrigt, udlejning af udstyr og restauranter/barer og i terrænet også rigeligt med "vandhuller"

Se i øvrigt destination beskrevet her på skisport.dk

mvh
Michael

Sophie Hendriksen 19/11 2017 01:10

Sv: Kør-selv til La Rosière

Hej alle sammen!

1000 tak for de mange gode råd om tur til La Rosière. Det var meget hjælpsomt i forhold til at træffe en beslutning. Jeg tror, vi er nået frem til at vi nok ikke synes det er turen værd hele vejen fremfor at hoppe af i Østrig. Vi napper en kortere tur eller bor lidt dårligere - eller en kombination :-).

20 min. slæbelift med en 7-årig der er vant til service og lune sæder i lifterne er vist heller ikke helt optimalt haha.

DBH Sophie

Jan Spile 19/11 2017 14:21

Sv: Kør-selv til La Rosière

Og så er der allerede faldet masser af sne i St Anton :-)

Lars Bech Pedersen 19/11 2017 23:48

Sv: Kør-selv til La Rosière

Livigno er super fint og kunne måske være et alternativ. Priserne på hoteller inden d.22 dec er ret langt nede og liftkortet er gratis. Husk dog at man skal bestille hotellet direkte og ikke igennem f.eks. hotels.com hvis man vil have kortet gratis.

Sophie Hendriksen 22/11 2017 00:22

Sv: Kør-selv til La Rosière

Jan Spile - præcis, jeg tror bare vi er "kedelige" og napper endnu en runde i Stanton. Dét ved man da hvad er :-D

Jan Spile 22/11 2017 19:57

Sv: Kør-selv til La Rosière

Ja og det fås jo i virkeligheden heller ikke bedre :-)

Sophie Hendriksen 22/11 2017 23:29

Sv: Kør-selv til La Rosière

Jan - nej, der er jo ligesom en grund til man bliver ved med at komme igen og igen :-) Jeg kan dog varmt anbefale dig en tur over atlanten med skiene til Vail i Colorado. Dét er ski-paradis, særligt hvis man er til powder. Man skal til Vail mindst én gang i livet hvis man står lige så meget på ski som dig.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen