Derfor skal du på ferie i Saalbach

Derfor skal du på ferie i Saalbach

I hjertet af alperne finder du Saalbach - og vi har bedt en ægte Saalbach-ekspert om at gøre os klogere på de bedste og mest oplevelsesværdige ting, der findes på det populære skisportssted.

Danskere elsker skiferier og ikke mindst skiferie i Østrig! Store kendte, så vel som små lokale destinationer. Saalbach er en favoritdestination for mange danskere, da området byder på skiløb til enhver skientusiast - både på 270 km velpræparerede pister, funparker, en smagsprøve på off-piste skiløb samt den stemningsfyldte aften belyste løjpe. Men det er bestemt også værd at lægge mærke til deres topklasse afterskiing og partyatmosfære, hyggelige restauranter og gode børneområder. For ikke at glemme at man til skisæsonen 19/20 har udvidet liftkortet til et Ski Alpin Card der giver adgang til Saalbach, Fieberbrunn, Leogang, Hinterglemm, Zell am See, Kaprun og Kitzsteinhorn - med den nye udvidelse få du altså adgang til 408 pistekilometer.   


  Med det nye liftkort har du adgang til meget mere end bare Skicircus Saalbach området - Læs mere om det her 

           

Om du skal besøge Saalbach for første gang eller har været der før, kan du helt sikkert blive inspireret af en ægte Saalbach-ekspert, som ved hvad hun taler om, når hun guider os igennem de bedste og mest oplevelsesværdige ting i Saalbach. Linette, som her giver os et par gode tips omkring Saalbach, var første gang i området i 2002, hvorefter hun tog på sæson 2007/08. Efter at have undersøgt og opdaget hele området på sæsonen, fik hun stor kærlighed til stedet, at skisnuderne gang på gang bliver vendt mod området!



Vores Saalbach-ekspert Linette


Piste forholdene

Området byder på piste i alle sværhedsgrader, men har generelt store brede pister, hvor du cruiser derudaf. Naboområderne er tæt forbundet både transport og liftmæssigt - Linette anbefaler at køre dalen rundt og besøge de nærliggende områder.


”Jeg kan rigtig godt lide at tage turen mod Hinterglemm og kan snildt bruge en hel dag i området derovre!” 


Hinterglemm har en populær aftenbelyst løjpe på lige over 1 km. Den skulle være et hit for børnefamilier, som vil brænde noget ekstra energi af om aften og få det fulde ud af liftkortet. Hvis man tager Bernkogelbahn liften op nede fra byen, kommer man op til piste nummer 46. Det er klart en af mine favorit pister! Det er en helt almindelig blå piste, men hvis man er en af de første på bjerget, er turen klart min yndlings og kraftigt undervurderet. Pisten er populær og er en af dem som fører helt i bund og bruges af mange. Det er en stor bred piste, som er super fed de første par ture, før den bliver varmet op af solen og kørt til pukler.



Den brede blå piste



Her favorit pisten markeret af.




Off piste mulighederne

Saalbach har ikke et ekstraordinært fedt off-piste område, som flere er begyndt at hungrer efter. Det skyldes de familievenlige brede pister, som mindsker mulighederne lidt. Men falder den gode sne, er der stadig potentiale for nogle fede runs mellem pisterne. Til gengæld skuffer Fiberbrunn ikke!


Vi har tidligere været i Saalbach medio januar, hvor der var masser af sne, nyd turen, hvor vi stod på ski med militæret:




Saalbach er for nyligt blev for nogle sæsonen tilbage forbundet med Fiberbrunn, hvor off- piste mulighederne er væsentligt bedre. Fiberbrunns motto er ”Easy up – Wild down”, og det er ikke for sjovt at Freeride World Touren bl.a. skal køres i dette område til vinter, hvor verdens eliten samles på de helt store off-piste ski.


Off-piste under liften

Spisesteder på bjerget og i byen

Saalbach tilbyder lækker mad i hyggelige omgivelser på bjerget og i dalen, både inde-og udendørs. 

"Jeg er stor fan af Thurnealm, her laver de byens bedste tyroler gröstl."


På bjerget er der mange gode madsteder, blandt andet kan man nævne Thurneralm, her laver de byens bedste tyroler gröstl. Derudover har de en rigtig hyggelig udendørs bar og liggestole i solen. Et fantastisk sted at slutte skidagen af, da man kan køre direkte ned til byen derfra og ikke skal med flere lifter. Som en bonus har de stort set altid tilbud på fadøl eller snaps.

Hvis du er afsted som børnefamilie, er der trylleshow en gang om ugen på Hotel Peter, det plejer at være en succes for børnene.



Misundelse er en grim ting


Caféer i byen

Saalbach er en ski-in destination, så pisterne ender ved byens hovedgade. Der kører ingen biler i hovedgaden, hvilket betyder at der altid er liv i gaden med skiløbere, der er færdige med dagens skitur eller som holder frokostpause i byen.

”Det som for mig kendetegner Saalbach, er den særlige stemning både i byen og i terrænet. Hovedgaden byder på mange små cafeer og restauranter. Jeg kan anbefale at finde en plads i solen ved ’Eva’, som er en hyggelig cafe tæt på Bernkogel liften. Her er altid åben ild udenfor og rigtig god stemning.”?




Afterski

Traditionen tro, skal dagen højst sandsynlig slutte af med en enkelt, som nok bliver til en del flere, når først du bliver revet med af den ægte østrigske afterski stemning. Når man er i Saalbach, er det et must at besøge Hinterhag Alm! Hinterhag ligger på toppen af børnebakken og har åbent hele dagen. Om eftermiddag bliver stedet så omdannet til en kæmpe fest med live band, og alle de kendte sange bliver skrålet med på! Hver dag kl. 17 er der 'herzen tanz', hvor stedets ejer, Evi, kaster klistermærker og diverse merchandise ud til gæsterne. Helt klart en fest man skal opleve på sin ferie! Jeg kan anbefale, at man kommer i god tid.

Placeringen af Hinterhag Alm




Efter Hinterhag er det oplagt at fortsætte festen for enden af børnebakken. Her ligger Bauers, som har både indendørs og udendørs bar. Der er altid super god stemning både inde og ude. Bauer har af og til live musik ved udendørs baren, som bestemt også tiltrækker folk. Når party ikke er nok, er der heldigvis også pølser! Ved siden af baren har de Würsthimmel, hvor der er rig mulighed for at få lidt fast føde i mavsen. 

"Et andet rigtig hyggeligt sted jeg vil anbefale er Turmfalke, som ligger på toppen af børnebakken på samme vej som Hinterhag"


Turmfalke ligger i forlængelse af hotel Astergut. Det er en typisk østrigsk paraply-bar, men med en stor lækker terrasse med udsigt til børnebakken. Ejerne er super flinke, og der er altid en hyggelig stemning. Det er lige knap så vildt som Hinterhag, og et sted man sagtens kan tage børnene med. 



Noget de fleste nyder synet af


Børneområder i Saalbach

Saalbach har, som de fleste østrigske destinationer, både baby og børnebakker. Saalbachs børnebakke ender i bunden af byen, hvilket gør at den er let tilgængelig. For enden af børnebakken ligger Bauers Schialm, hvor der er mulighed for at mødes til frokost med børnene efter en formiddag på skiskolen. Der er flere fede pister oppe i terrænet, som er gode pister for børn, men byens børnebakke er et rigtig godt samlingssted.


Toppen af børnebakken om aftenen

Linettes yndlingssted

Når man er i Saalbach, syntes jeg, at man skal stå tidligt op en dag og køre mod Leogang. Der er rigtig mange fede pister, både på vej til Leogang og i området derovre. Her skal man opleve at få frokost ved ’kyllingemanden’. Det er et sted, som ligger oppe i terrænet i Leogang, hvor der serveres grillkyllinger og spareribs. Da jeg startede med at komme i Saalbach, var det et lille bitte ’skur’, hvor der var begrænsning på kyllingerne. De seneste år er der blevet udvidet og lavet en rigtig flot, stor restaurant med udsigt udover pisterne. Her kan man sagtens bruge et par timer i solen, men kom i god tid for der er rift om de gode pladser. Klart et besøg værd!

Saalbach Hinterglemm Leogang byder på flere forskellige attraktioner og beskæftigelser. Der er blandt andet kommet en vandretur over trætoppene i 40 meters højde, nærmere betegnet som ”Baumzipfelweg”. Turen er ca. 1 km lang, men højdeskrækken bliver sat på prøve, når man skal passere en 200 meter lang hængebro, dog med en meget smuk udsigt. Det bliver beskrevet som et enestående projekt i Europa. 

Jeps, der er uendelig mange ting at tage til Saalbach efter. Det er en by i løbende udvikling, som hele tiden prioritere at optimere området. De forudser endnu en travl sæson og har denne vinter investeret i 2 nye lifte på bjerget. Det vil sige mere liftkapacitet, som fragter flere mennesker hurtigere på bjerget. Ret præcist stiger antallet fra 2048 til 3200 personer i timen, altså mindre ventetid i liftkøen og mere tid til sjov og ballade.

Faktisk blev Saalbach en del af Østrigs største område, da det nu er forbundet med Zell am See.
Læs alt om forbindelsen mellem Saalbach og Zell am see her

Rigtig god tur til Saalbach!

- Se alle skirejser til Saalbach her.

Udgivet af: Trine Dalberg Jørgensen

Fakta om Saalbach
Skiområdet: 1003-2100 m.o.h.
Byen: 1003 m.o.h.

270 pister i alt
140 km blå
110 km rød
20 km sort

Lifter: 70 stk. / 120.000 pers/time

Slæbelifter: 20
Stolelifter: 22
Kabinelifter: 28

Mere om skiferie i Saalbach

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen