Skiudstyr

Når du skal købe skistøvler, er der mange vigtige ting som spiller ind. Det samme gælder ved køb af nye ski.

Køb af skistøvler

Beslutter man sig for selv at investere i noget skiudstyr, skal man starte med at anskaffe sig sine egne skistøvler. Skistøvler kan fås fra omkring 1.000,- kr. og opefter. Skistøvlen består af en inder- og en yderstøvle. Yderstøvlen består af hård plast, inderstøvlen er typisk forformede med skumstofspolstring. Det er også muligt at få formstøbt en inderstøvle der passer præcist til ens fod. Ved indkøb af skistøvler er det vigtigt at man tager støvlerne på i noget tid, så man kan mærke om der er trykken på knyster. Det er vigtigt at tårummet er stort nok til at tæerne får blod, da man ellers kommer til at fryse meget hurtigt.

Vedligeholdelse af skistøvler:

  • Luk støvlen efter brug.
  • Tør aldrig støvler på varmeapparatet.
  • Når støvlerne sættes væk for sommeren sker det i lukket og tør tilstand.

Du kan købe skistøvler online her.

Bindinger

Bindingen har to modstridende funktioner:
  1. Holde os fast til skien.
  2. Udløse når det er nødvendigt.
Skalaen på bindingen er fastsat efter en fælles norm, denne er baseret på flere faktorer, bl.a. vægt, evner, alder og køn.

Køb af ski

En ski er ikke bare et bræt med en lille krumning i den ene ende, men faktisk en hel videnskab for sig. Der findes tre forskellige måder hvorpå ski kan være opbygget. De kan være konstrueret som en sandwich-ski, hvor flere forskellige typer materiale er lagt oven på hinanden. Eller som kasse-ski, hvor flere forskellige aflange klodser er sat sammen parallelt. Sidst men ikke mindst findes der de nye og mest udbredte Monocoque eller i daglig tale cap-ski, hvor det er den udvendige skal der er bærende. En ski skal have forskellige egenskaber. Disse er: Længdeelasticitet, torsionsstivhed, dæmpning, deformationsholdbar, brudholdbarhed, masse- samt trykfordeling. Derudover skal en ski have køreegenskaber, køreegenskaber er: Glideevne, retningsstabilitet, styreevne, acceleration og evne til at stå fast på selv det hårdeste is. Hvilken ski der passer til dig, er i høj grad afhængigt af temperament og evner. Du kan evt. bruge skivalgshælperen på siden her


Ski inddeles efter det såkaldte LASI-system.

L for learner (begynder), her er skilængde løberens højde og op til 5 % ekstra.
A for allround (øvede), skilængden er højden plus 5-10% ekstra.
S for sport (meget gode og aggressive skiløbere), her lægges der helt op til 10-15% ekstra til højden.
I for individuelt, er specialski som bruges til hop, skiballet, carving osv.
Læs spændende artikel om Carving-ski her.

Du kan købe ski online her.

Vedligeholdelse af ski

Ski kræver megen vedligeholdelse. De værksteder der ordner ski i Alperne, har ofte udstyr for flere hundrede tusinde kroner stående, for at give skiene den perfekte præparation. En gennemgang af hvordan man bedst muligt ordner og beskytter sine ski, vil ikke blive givet her, men et par enkelte punkter bør nævnes. Når man stiller skien væk for sommeren, bør man løsne fjederen i bindingen helt, da denne ellers kan miste noget sin kraft. Man bør spraye/smøre bevægelige dele på bindingen med en speciel bindingsspray - denne fås i de fleste skibutikker. Sørg altid for at skien er pakket helt ind under transport, en dags vejsalt og regn kan få både bindinger og kanter til at ruste særdeles voldsomt.
Læs eventuelt mere om vedligeholdelse og smøring af ski på www.swixsports.com.

Relaterede artikler:
Beklædning - hvad skal dit skitøj kunne klare
Valg af beklædning - en guide til valg af den rette beklædning, når du skal klædes på til skiferien

Relaterede sider:
Køb dit skiudstyr i vores skibutik

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen