Ny stor gondol til Zillertal

Ny stor gondol til Zillertal

Gondolen Möslbahn kommer til at hive skiløbere op i terrænet fra vinteren 2018-19, og giver nye muligheder for at bo billigt og flere pistekilometer.

Det er et stort og dyrt projekt med den nyeste teknologi i det, der bliver betegnet som D-Line gondoler fra Doppelmayr, som kommer til at løbe op i den nette sum af 18 mill euro - omkring 135 millioner kroner. Der er i Mayrhofen investeret flere millioner i løbet af sommeren for at optimere pistenettet, dog er den største investering den nye gondol. 

Den nye lift med i alt 44 gondoler kan transportere 2000 skiløbere op i terrænet i timen til bjerget Penken, der ligger lige i hjertet af skiområdet. 

Fra Mösl til Penken bjerget

Turen går fra Mayrhofen Orsteil Mösl og op til topstationen Horberg i 1934 meters højde. En tur på hele 1542 meter, der kan deles op. Der er udover stationen i dalen og op på toppen også en mellemstation. Og der bliver både bygget parkeringsplads, opbevaringsrum og en restaurant på toppen, og så bliver der endnu flere pistekilometer. Den nye gondol giver adgang til 1,2 kilometer nye pister. Der er plads til 10 personer i hver gondol.



Her ses den nye Möslbahn, som giver adgang til Mayrhofen fra Mösl, hvor det nu bliver fordelagtigt at bo.

Billigere overnatning

Den nye gondol betyder, at skiløbere, der gerne vil bo billigt uden for byen, får bedre muligheder for at komme op i skiterrænet. Den nye lift er nemlig et helt ny indgang til det store skiområde og god for dem, der alligevel ikke bruger byen og hellere vil bo udenfor, hvor der er billigere overnatningsmuligheder.

Mayrhofen er med sine udfordrende pister på 137 kilometer især et område, der er godt til øvede og avancerede skiløbere. .



Her ses hvor den nye Mösbahn begynder, det kommer også til at fjerne en del af liftkøen fra midten af Mayrhofen.

Fakta om den nye gondol Möslbahn

Topstation Horberg 1934 meter
Samlet længde1542 meter

Transporttid7 minutter
Antal gondoler44
Kapacitet10 personer/gondol = 2000/timen


Læs også: 11 ting du skal opleve på din skiferie i Zillertal

Vi har tidligere i år besøgt Mayrhofen hele 2 gange. Læs alt om besøget i Mayrhofen her. Eller se videoerne derfra herunder:

Hør Kim fortælle om hele Zillertal her:


Hør Thomas og Kim fortælle om Mayrhofen her:


Udgivet af: Susanne Diekema

Fakta om Mayrhofen
Skiområdet: 550-3286 m.o.h.
Byen: 580 m.o.h.

625 pister i alt
169 km blå
382 km rød
74 km sort

Lifter: 178 stk. / 268.640 pers/time

Slæbelifter: 86
Stolelifter: 66
Kabinelifter: 26

Mere om skiferie i Mayrhofen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen