Færge til Tyskland

Færge til Tyskland

Skal du holde den årlige ferie hos vores naboer mod syd? Så kan du få en smuk, afslappende og hyggelig start på ferien ved at tage færgen til Tyskland.

Med mere end 50 daglige afgange og en kort overfart er der ingen undskyldninger for ikke at hoppe på en færge til Tyskland.

Der er to byer, hvor du kan tage færgen fra Danmark til Tyskland – Gedser og Rødby.

Find mere information om de mest populære færgeruter her:

RuteFærgeselskabAntal afgangeEstimeret tid
Gedser - Rostock

 10 daglige afgange

 2t 0m

Rødby - Puttgarden

 45 daglige afgange

 0t 45m

Vi forsøger at holde denne tabel opdateret hele tiden. Hvis du opdager, at vores oplysninger er forældet, må du meget gerne kontakte os på redaktion@skisport.dk.


 Scandlines: Gedser - Rostock

Overfarten fra Gedser til Rostock er overstået på 2 timer. På overfarten kan du komme til at sejle med en af Scandlines mange hybridfærger, der betjener ruten. Udover de to timers overfart skal du senest møde op 15 minutter før planlagt afgang, hvis du ankommer i bil.

Færgen går cirka hver anden time i dagtimerne fra klokken 07 om morgenen til klokken 22:30 om aftenen. Herudover kan du tage en natoverfart, der sejler fra Gedser klokken 02:00.

Overfarten er cirka 45 kilometer lang og en del af Europavej E55 – den korteste rute mellem København og Berlin. Rejsetiden giver dig mulighed for at slappe af og nyde de smukke omgivelser, inden ferien begynder, og du når frem til Tyskland.

Opsummering:

  • Overfarten tager 2 timer
  • Op til 10 daglige afgang
  • Check-in minimum 15 minutter før
  • Rabat ved online booking
  • Mad og drikke ombord

Se ruten Gedser - Rostock på kortet herunder:


Find mere information, billetpriser og book her:

Se info om ruten Gedser - Rostock her >>

 Scandlines: Rødby - Puttgarden

Overfarten fra Rødby til Puttgarden tager kun 45 minutter. Med en standard eller flex-billet kan du frit tage alle ledige afgange på dagen, og med overfarter hver 45. minut døgnet rundt skal du aldrig være nervøs for at misse færgen.

Overfarten er 19 kilometer lang, og du kan tage bil, motorcykel eller campingvogn med på din ferie. Hvis I er flere personer i bilen, betales der ikke ekstra pr. person, men blot en samlet pris for bilen.

På de 45 minutter kan du nyde en bid mad fra en af færgens restauranter eller få en kop kaffe, mens du nyder den skønne udsigt fra dækket. På den korte overfart når kaffen knap nok at blive kold, inden færgen er i havn, og din ferie kan begynde.

Opsummering:

  • Overfarten tager 45 minutter
  • Op til 45 daglige afgang
  • Check-in minimum 15 minutter før
  • Rabat ved online booking
  • Mad og drikke ombord

Se ruten Rødby - Puttgarden på kortet herunder:

Find mere information, billetpriser og book her:

Se info om ruten Rødby - Puttgarden her >>

Fordele ved at tage færge fra Danmark til Tyskland

Hos Skisport er vi vilde med at tage færgen – vi elsker den friske luft og vil gøre alt for at undgå at sidde klemt på bagsædet, når bilen tøffer igennem Jylland på E45.

Der er især store fordele for dig, der bor på Sjælland, og som gerne vil spare et par hundrede kilometer fra Sjælland til Tyskland. Udover de sparede kilometer kan du også spare penge på brændstof ved at tage de billige færgeafgange.

Vi anbefaler, at alle overvejer at tage færgen til Tyskland. Det er en perfekt mulighed for at slappe af og hygge sig inden ferien. Vi bytter gerne stress og jag med en rolig færgeoverfart.

Leder du efter andre færgeafgange fra Danmark? Vi guider dig til:

Tag en færge til Tyskland, når du skal på skiferie

Vil du holde skiferie i Tyskland? Der er flere gode skiområder, og du kan sagtens pakke bilen og tage den første del af turen på en færge fra Danmark til Tyskland. Du kan eksempelvis komme fra København til Harzen på cirka 7 timer og spare næsten 200 kilometer i bil ved at tage færgen fra Rødby.

Lyder det som noget for dig? Læs mere om skiferie i Tyskland eller om at holde din vinterferie i Tyskland, og bliv klogere på, hvilke tyske skisportssteder vi anbefaler.

Det er også oplagt at tage færgen, hvis du vil prøve en af de mange skihaller, der er i Nordtyskland. Du kan eksempelvis besøge Alpincenter Hamburg-Wittenburg, som er Europas største indendørsskihal, hvis du vil holde formen ved lige udenfor skisæsonen.

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Hvor kan jeg tage en færge til Tyskland?

Der er to muligheder for at komme til Tyskland med færge. Du kan sejle fra Gedser til Rostock eller fra Rødby til Puttgarden.

Hvilken er den billigste færge til Tyskland?

Færgepriserne varierer efter tidspunkt og sæson, men oftest finder du de laveste priser ved at vælge ruten fra Rødby til Puttgarden.

Kan jeg tage en færge til Tyskland fra Fyn?

Det er ikke muligt at tage færger til Tyskland fra Fyn. Du kan enten køre til den nærmeste færgeafgang i Gedser, eller du kan tage turen i bil gennem Jylland.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen