⚡ BLACK FRIDAY - ALT er nedsat -
« Til oversigten

Her slutter ski sæsonen allerede

De bedste danske skilærere, har været på Interski kongres i Argentina og trænet teknik. Hør om det store snefald samt Christoffer Faarup's træning i Chile.

Selvom sneen falder, så slutter ski sæsonen altså lige om lidt, det kan en af Skisports udsendte berette. Han har netop været til den store ski kongres ”Interski 2015”, der i år løb af stablen i Ushuaia i Argentina fra d. 5 – 12 september.

Interski er den mest tekniske/akademiske kongres inden for skiløbet, hvor der bliver trænet, snakket om nye tendenser/ændringer i skimiljøet og diskuteret skiteknikker samt træningsmetoder. Kort fortalt er det en ski kongres hvor kun de bedste, fra et hav af lande bliver inviteret, med fokus på at udvikle skiløbet. Et event der startede i 1951, og som siden hen har haft stor betydning for udviklingen og optimering af en masse faktorer inden for ski sporten (og snowboarding).

For første gang i historien, var det i år et land på den sydlige halvkugle, der fik lov til at agere vært for eventen, hvilket skete i byen Ushuaia og skiområdet Cerro Castor. Et event hvor Den Danske Skiskole deltog. Ca. 24 danskere var afsted fordelt på 2 hold. Den ene gruppe var skilærere fra Den Danske Skiskole, der skulle træne, og virkelig arbejde med teknikken, hvor det andet hold var ”turistholdet”, som mødte de andre en uge senere til en masse skinørderi, ikke kun med danskerne, men med skilærere fra hele verden.

Cerro Castor, som er det mest sydlige skiområde i Verden, er blevet forkælet med en masse nysne på de ca. 30 kilometer pister som området tilbyder. Sneen i Argentina var derfor over alt forventning. Skisports udsendte, der var med på kongressen, har på grundt af det store snefald, kørt en masse pudder i Argentina, og virkelig nydt skiløbet. Han anbefaler skiløbet i Sydamerika, så hvis du er klar på at sidde 31 timer i en flyver, så kom afsted og stå på ski i Argentinas sidste pudder, inden sæsonen slutter.

Hør Skisports udsendte fortælle om forholdene i Argentina og den lange rejse.



Den danske OL-deltager og danmarksmester Christoffer Faarup, er pt. også i Sydamerika, i Chile hvor han træner, samtidig med at han kører dyb sne. Hør ham fortælle lidt om forholdene.

Selvom ski sæsonen i Argentina er ved at være ovre, betyder det ikke at du nu skal kigge langt efter din næste skiferie. Skisæsonen i Europa er nemlig lige på trapperne, Geilo åbner allerede på lørdag d. 19. september. Ønsker du dog et mere snesikkert område, så tag på en efterårsskitur og få fart under skiene på snesikre gletsjere.

Læs mere om 3 tips til efterårs ski her.      

Næste »« Forrige

Se alle nyheder