Pistekort fra Kvitfjell

  • 34 km
  • 14 lifte
  • 200–1.044 m.o.h.
  • 600 km langrend
  • Grøn 14 km
  • Blå 10 km
  • Rød 7 km
  • Sort 3 km
Åbn pistekortet i fuld størrelse

Book skiferien til Kvitfjell hos 10 rejsebureauer

Sammenlign bureauerne

Skiområdet i Kvitfjell byder på skiløb i alle sværhedsgrader, lige fra den kuldsorte Olympiabakke til familievenlige grønne og blå løjper der kan klares af de fleste uanset niveau.

Når du kigger på skiområdet i Kvitfjell er en af de meget relevante faktorer for dig, skiniveauet hos dig og dine rejsefæller sammenholdt med pistekortet.

Enten vil du typisk bo i nærheden af Kvitfjell mellemstation, omkring denne og ind i området mod højre når du kigger på pistekortet findes et utal af hytter. Det handler om at være lidt "oppe" af bjerget i forhold til Gudbrandsgaard Hotel, så man kan glide på skiene ned til Kvitfjell Express, med denne kan man nå toppen og komme om på vestsiden, der har mere familievenlige pister. På Vestsiden findes også en masse hytter og de populære Studio H lejligheder som mange danskere vælger at bo i.

Der er øveområder på både ved mellemstationen omme ved Gudbrandsgaard Hotel og ved bunden af vestsiden, men skal du bruge skiskole, så tjek lige hvor den starter, det er lidt bøvlet at bo på vestsiden hvis skiskolen starter på modsatte side, særligt for begyndere.

Seneste del af skiområdet er Kvitfjell Varden som har liften Vesleseterheisen, denne kommer man over til via Gondolen. Kvitfjell Varden er lavet for at få pister der går op på en ny bjergside, så man kunne udstykke endnu flere hyttegrunde. På den side finder man en fin blå og en grøn piste som de fleste har stor fornøjelse på.

Kort opsummeret, så er de store udfordringer på Olympiabakken og omkring piste 1, 2 og 3, med en højdeforskel fra top til bund på ca. 850 meter. For dem der vil i terrænparken, så findes den også på det sted Kvitfjell oprindeligt startede nemlig siden med Olympiabakken.

Når der skal tankes energi og du ikke vil begive dig hjem til hytten, så er der 4 steder at sigte efter: Ski Inn Diner og Tyri Hans på Vestsiden, sidstnævnte er super hyggelig med masser af ståhej i weekenderne når nordmændene tager i deres hytter. Omkring Kvitfjell mellemstation finder man Koia, her er nøgleordet afterski og derudover Plaza Café som byder på klassiske norske retter og snacks samt ikke mindst vafler.

Brugernes anmeldelser af Kvitfjell

3,58 Kvitfjell: har en samlet score på 3,58 stjerner ud af 5. Baseret på 34 anmeldelser.
Skiterræn 4,35
Liftsystem 4,18
Afterski 2,85
Byen 2,50
Børnevenlighed 3,89
Begyndervenlighed 3,56
Prisniveau 3,56
Offpiste 3,75

Har du stået på ski i Kvitfjell?
Giv stedet karakter og fortæl andre, hvad du syntes. Det tager et par minutter.

Skriv en anmeldelse

Anmeldelserne er skrevet af brugerne. Alle tjekkes automatisk for spam, reklame og krænkende indhold, før de vises. Vi viser både positive og negative anmeldelser og kan ikke kontrollere, om anmelderen har været på stedet.

Gå til toppen