Wagrain med små børn - skiskole

Helle 05/01 2013 14:47

Hej.
Vi er en nogle familier, der sammen skal til Wagrain i uge 9. Vi har selv to drenge på hhv. 1½ og 3½ år. Den yngste har vi ingen forhåbninger om, der kommer på ski, men den ældste derimod regner vi stærkt med skal på ski.
Det er første gang, han skal prøve kræfter med ski på fødderne, og selvom både hans far og jeg er garvede skiløbere, tror vi, det vil være bedst at han kommer på skiskole et par timer de første par dage. Selvom vi nok sagtens vil kunne lære ham alt det tekniske, tror vi bare, han vil få mere ud af at få det leget ind med nogle, som ikke er far og mor. Han kan nemlig godt blive ret pylret, når vi er i nærheden. Jeg har dog et par spørgsmål i denne forbindelse:

1) Hvilken form for skiskole vil være bedst i hans alder? Vi har aldrig været i Wagrain før (skal bo ved Grafenberg liften), men jeg kan se at Rot Weiss Rot skiskolen har både almidelig skiskole og også en skibørnehave. Det skal på ingen måde været et sted, hvor han bare bliver "opmagasineret" mens far og mor står på ski eller hygger med lillebror, men et sted hvor han lærer noget, samtidig med at have det sjovt. Jeg er nok lidt skeptisk omkring skibørnehaven, og håber derfor der er nogle der har erfaringer med denne.

2) Vi skal afsted med hans kusine, som er ligeså gammel som ham. Hendes forældre vil dog selv lære hende at stå på ski, og jeg kan derfor godt forestille mig en problematik med at vores søn vil have svært ved at acceptere, at han skal på skiskole, når hun nu ikke skal. Nogle forslag til hvordan vi takler dette?

På forhånd tak for input.
Mvh Helle

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Lisbeth 09/01 2013 16:07

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Vi skal også til Wagrain i år for første gang og har to børn med på 6 og 8 år. Vi har altid tidligere haft dem med til Sverige og har haft dem i skiskole deroppe.

Nu forholder det sig jo lidt anderledes med skiskole i Østrig (som jeg har forstået), hvor der er tale om 4 time per dag. Jeg er sikker på at ungerne bliver død utilfredse over at de skal så lang tid af sted på skiskole og der bliver en masse bøvl der. Derudover så kommer de heller ikke på samme hold, da de har forskellig niveau.

Findes der andre muligheder end 4 timer om dagen, altså udover at have privatlærer. 2-3 timer ville være aller bedst.

Helle 10/01 2013 18:43

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Tak for alle svarene. Nu er jeg jo blevet forvirret på et højere plan, når I nu bringer Ski und Snowboard Schule på banen... ;) Synes ikke deres hjemmeside er videre informativ, så hvis der er nogle, der har flere oplysninger, så kom endelig med dem. Hvorfor virker deres skibørnehave eksempelvis bedre? Og hvis der er nogle, der har erfaringer med begge skole, vil det også være godt at høre fra jer. Vil I i øvrigt anbefale at booke hjemmefra, eller først når vi kommer derned?

Brian Jensen 05/01 2013 15:17

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Hej Helle
Vi har prøvet Wagrain i 2006 da vores datter var 6 år og det var med rimelig succes at hun var på skiskole. Tror du har ret i at skibørnehaven er mere parkering end den "rigtige" skiskole. Der var dansk skilæreren var dansk og det var en stor fordel, det mener jeg ikke at skibørnehaven tilbød men det kan selvfølgelig være at de har det nu.
Mht kusinen, så bliver det helt sikkert et problem derfor vil vi anbefale at I tager dem begge på samme skiskole/hold, det giver automatisk lidt mere tryghed og planlægning for alle og så kan begge hold forældre køre sammen osv.
God ferie

Ida 05/01 2013 15:51

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Hej

Jeg var selv skilærer ved Rot weiss rot sidste år og skal også derned en uge eller to igen denne sæson.
At det er skibørnehave betyder at det er der de små starter og er indtil de har lært at bremse og kan komme op på bjerget og køre med skiskolen deroppe. Er næsten 100 % sikker på at der også vil være danske skilærer i skibørnehaven hvis der er danske børn der. Rot weiss rot har mange danske skilærer i år og de går altid til de danske børn.

God ferie

Helle 05/01 2013 17:29

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Tusind tak for jeres svar.

Tbs: Hvis det stod til os, skulle kusinen også med på skiskole. Dels fordi vores holdning er, at de lærer det bedre og på en sjovere måde ved at være sammen med andre jævnaldrende og derved bliver inspireret af de andre børn. Dels fordi vi tror, det kan blive noget rigtig juks for både vores søn og kusinen, at de skal hver deres ting, når de allerhelst vil være sammen. Tænker også at kusinen kan komme til at føle sig udenfor, hvis vores søn bliver begejstret for skiskolen og fortæller om oplevelserne der.

Ida: Vil det sige, at skibørnehaven ikke er i samme område, som resten af pisterne? Og er skibørnehaven noget, man tilmelder sig fra dag til dag eller hvordan foregår det? Vi skal nemlig rejse med Højmark, og de tilbyder kun skiskole fra 4 år og op. Og så lige et sidste spørgsmål: Ida, hvis det var dine børn, tror du så, du ville vælge selv at undervise dem (pga. din skierfaring og sådan), eller ville du synes, det var bedre at sende dem i skibørnehaven/skiskolen?

Ida 05/01 2013 19:50

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Skibørnehaven ligger i dalen, lige overfor liften og ved siden af et af højmarks hoteller. Og så snart børnene har lært at bremse kan de komme op på bjerget og køre, da en skilærer ikke kan køre rundt med en gruppe børn oppe på bjerget der ikke kan bremse.
Jeg skal ikke kunne sige hvordan det er med højmark, men dernede kan man i hvert fald sagtens tilmelde sig fra dag til dag. Med hensyn til alder så har jeg i hvert fald undervist børn på 3 1/2 år.
Jeg tror jeg ville sende dem i skiskole, de har det rigtig sjovt (som regel i hvert fald) og så kunne jeg forestille mig at det godt kunne blive lidt træls hvis forældrene skal lære sine børn det. Det har jeg i hvert fald set og som du selv skriver kan de godt blive mere pyldret hvis det er forældrene i forhold til med en skilærer.

Helle 06/01 2013 14:10

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Mange tak for svaret.
Det er nok egentlig meget fint, at skibørnehaven ligger i dalen, for så kan vi gå derover og kigge på ankomstdagen, så han allerede der får en interesse for den. Det skal i hvert fald prøves, og hvis han elsker det, er det jo bare fantastisk og hvis ikke, må vi selv lære ham det i stedet.
Tak for hjælpen. :)

Tina Cramon 16/01 2013 09:15

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Hej

Jeg står i samme situation og vil derfor gerne følge denne tråd. Skal afsted med Højmark ved grafenbergliften med bl.a. en femårig, som klart skal på skiskole, kan plove/bremse, køre på transportbånd alene osv., men min pige på lige nøjagtig under fire er jeg i tvivl om, hvad jeg gør med. En ting er sikkert - det skal være dansk. Nogle idéer? Hun stod på ski sidste år, fordi vi simpelthen ikke kunne holde hende væk fra bakkerne, var topmotiveret og lærte hurtigt at bremse. Det ER dog et år siden...

På forhånd tak for hjælpen

Tina

Jesper Bennedbaek 08/01 2013 15:50

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Hej Helle,

De sidste to år har vi haft vores søn i skiskolen lige overfor Rot Weiss Rot (dvs. lige ved siden af liften). Deres website findes her:

http://www.ski-wagrain.at

Det er så vidt jeg ved samme koncept, og de garanterer danske skilærere. Det første år var han 3 år, og da var han tilmeldt det de kalder ski-leg (for 3-4 årige), som er to timers leg/skitræning hver formiddag, og det foregår lige ved siden af Grafenberg liftstationen.

Sidste år var ham på almindelig skiskole, som foregik samme sted, indtil underviserne vurderede, at børnene individuelt var klar til at tage med op på toppen af bjerget. Det var så til gengæld fire timer hver dag (to timer formiddag / to timer eftermiddag), hvilket nok var lige i overkanten for en 4-årig efter vores mening.

De har også en skibørnehave beregnet for de helt små, men det er udelukkende "opmagasinering", som du selv kalder det :o)

Vi har i øvrigt været godt tilfredse med skiskolen, og regner med at bruge den igen i år. Der var lidt problemer et par dage det første år, hvilket skyldtes at de havde sat en meget ung mandlig skilærer på opgaven, og han magtede bestemt ikke opgaven med at holde styr på en flok 3-årige. Han blev dog ret hurtigt udskiftet.

Er der i øvrigt nogen, der har erfaringer med begge skiskoler og vil anbefale den ene frem for den anden?

Mvh.
Jesper

Michael Alstrup Andersen 08/01 2013 22:42

Sv: Wagrain med små børn - skiskole

Hej Helle

Ved ikke om du kan gennemskue hvilken af de to skiskoler i Wagrain, de forskellige personer skriver om her under dit emne.

Der er to skiskoler i Wagrain, Wagrain Ski und Snowboardschule og Rot Weiss Rot skiskolen. De har begge danske skilærer, men Wagrain ski und Snowboard schule har langt flere danske skilærer end Rot Weiss Rot.

Mht. Skibørnehaverne, ligger de begge i dalen, på hver deres side af vejen. Har af gode grunde ikke selv været i skibørnehave, men Wagrain Ski und Snowboardschules børnehave ser klart bedst ud.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen