Pistase Ski....

Hr. Jensen 03/04 2008 17:46

Vil høre om der er andre som har brugt Pistase Ski som rejsearrangør og hvordan deres oplevelse har været.
Vi - 4 pers. - bestiller i aug. 2007 en rejse til Livigno uge 12 2008. En 3 vær. lejlighed kat. PPPP = høj stanard med lidt ekstra, da vi har en som ikke er på ski hele dagen og derfor gerne vil hygge sig i lejligheden. Da vi ankommer til vores lejlighed og tror vi skal af bussen, får vi først der at vide at vi skal bo et andet sted. Er slet ikke tilfreds med dette, men kl. er 19.00 og vi er trætte efter en "dagsrejse". Vi kører hen og får anvist en 2 vær. og ikke en 3 vær. som bestilt. Dette vil vi ikke acceptere og beder guiden om at finde en 3 vær. Dette sørger guiden for og vi bliver pakket i en bil med vores kuffereter, støvler og ski. Kører derefter hen til en 3 vær. som på ingen måde lever op til den standard som vi havde bestilt - koldt/ringe. Klokken er nu 20.30 og guiden kan ikke kontakte udlejningskontoret, da de har lukket. Bliver enig med guiden om at han næste morgen finder en anden lejlighed. Dette kan han ikke og vi får et "nød" tlf. nr. og kontakter vedkommende pr.tlf. og får at vide at de desværre ikke kan hjælpe, " men at nu skulle vi bare komme ud at stå på ski og nyde ugen, så skulle vi nok finde ud af noget når vi kom hjem..."
Har været inde på deres kontor og aflevere en skriftelig klage, men har ikke hørt fra Pistase Ski endnu.

Mvh Hr. Jensen

Kommentarer:
Der er i alt 11 svar i denne forumtråd.

Arne Bonnesen 03/04 2008 18:28

Sv: Pistase Ski....

Jeg har rejst med Pistase uden væsentlige problemer.
Hvis du ikke kan blive enig med Pistase om en godtgørelse for manglende opfyldelse af aftalen, skal du gå til rejseankenævnet.

Søren Urup 04/04 2008 10:54

Sv: Pistase Ski....

Vi rejste med Pistaseski i Påsken 2007 til Alpe d' Huez og alt virkede perfekt. Super mad, fantastisk service o.s.v. Overhovedet intet at klage over.
Dette medførte at vi anbefalede Pistase til vore venner og i Påsken i år gentog vi turen til Alpe d' Huez sammen med 17 af vore venner. Denne gang helt anderledes. Maden super, men service, rengøring m.v. langt under det, som vi oplevede i 2007. Hotellet var overbooket, så alle ikke kunne være i restauranten, alt for lidt personale, der i øvrigt var uengagerede og alt for unge.
Der var for nogle også problemer med liftkort, der ikke var bestilt til de rigtige dage.
Nogle af vore venner var med tog, og der var også problemer med dobbeltbooking af pladser. Vi kørte selv, men hørte om problemerne.
Det er derfor svært at generalisere, men som alle ved - en dårlig oplevelsen kræver rigtigt mange gode for at kunne opveje indtrykket.
Jeg er sikker på, at vi og mange af vore venner i fremtiden ikke vil anbefale Pistaseski, når talen falder på skiferie.

Hilsen
Søren

Nikolaj Rask Pedersen 05/04 2008 12:17

Sv: Pistase Ski....

Vi rejste med Pistase Ski til Val d'Isere i uge 5, og det er absolut sidste gang, vi rejser med dem. Det var bare virkelig lav standard og dårlig service fra guidernes side. Virkelig uorganiseret, og mange af de ting, vi blev lovet hjemmefra, fik vi aldrig nogensinde at se.

Har rejst med mange gode rejseselskaber i tidens løb, der yder god service og holder, hvad de lover, men Pistase ski er absolut ikke en af dem.

Lars 05/04 2008 15:28

Sv: Pistase Ski....

Hej,

Nu ligger landet sådan at jeg selv var en af guiderne i Val D'Isere i uge 5.
Og jeg kunne egentligt godt tænke mig, at vide hvad det lige præcis er vi har gjort forkert siden, at mine med guider og jeg, skal stemples som dårligt servicegivende???

For så vidt jeg ved arbejdede vi røven ud af bukserne 24/7 for at få det hele til at fungere!!

Lars.

Nick Østerby Elin 05/04 2008 16:25

Sv: Pistase Ski....

Hej

I samme stil som Lars vil jeg gerne vide hvad det helt præcsit er som får dig til at brokke dig højtlydt, bla med artikel i krydsfeldt (DTU avis)..

Jeg har snakket med mange siden vi kom hjem og langt over halvdelen af folk havde en rigtig fed uge og ku more sig godt!! Jeg synes ikk det giver ret til at skrive noget generelt negativt om turen!!

Nick

Jógvan Isaksen 06/04 2008 14:00

Sv: Pistase Ski....

Vores familie har de seneste tre år været afsted med Pistase Ski tre gange og der har ikke været noget at klage over. Vi har været afsted med andre selskaber i samme periode og synes egentlig ikke, at der er den store forskel fra selskab til selskab. Vel er guiderne ofte meget unge, men hvad de måtte mangle i erfaring har, de til gengæld i energi og hjælpsomhed. Vi vil ikke betænke os på at rejse med Pistase igen og gør det formentlig også den kommende sæson.

Jógvan

Søren Andersen 07/04 2008 21:12

Sv: Pistase Ski....

Hej

Jeg var også med på den tidligere omtalte DTU-tur til Val d'Isere i uge 5.
Til at begynde med blev vi hjemmefra lovet en kæmpe velkomstpakke indeholdende ris, pasta, sodavand, lidt toiletpapir til at starte på og en del andet. Denne blev ikke leveret som velkomstpakke, men nærmere som en farvelgave. Vi fik den torsdag aften og den indeholdt ikke en brøkdel af det der var beskrevet.
Jeg rejste med to kammerater som mistede deres bagage da de ankom, hvilket guiderne ikke lige virkede som om de havde tid til at tage sig af.
Nødtelefonen var på ingen måde åben hele tiden, vi havde indbrud i vores lejlighed og skulle i den forbindelse bruge en guide. Vi skulle have en politirapport på at der var anmeldt nogle manglende sager, men det tog også 2 dage at få det klaret.
Vores liftkort passede ikke sammen med det vi havde bestilt, der manglede 1 dag på 2 af kortene.
Endvidere kørte busselskabet forkert for andet år i træk, det er selvfølgelig ikke guidernes skyld, men det må vel være op til rejseselskabet at sørge for at man finder et busselskab som kan finde destinationen. Det er trods alt det man betaler dem for.

Det er jo ikke en personlig fornærmelse af de enkelte guider for hovedparten af problemerne er jo noget der skulle være klaret hjemmefra og derfor vil jeg ikke anbefale Pist'ase til nogen. Er iøvrigt også udmærket klar over at det ikke er et nemt job at være guide, men man har vel også gjort sig klar fra start af at man skal opvarte gæsterne og at det er deres problemer der kommer i første række. Det er trods alt os der betaler jeres rejse og løn.

Benjamin 07/04 2008 22:51

Sv: Pistase Ski....

Salut

Jeg har fine erfaringer med Pistase Ski. De er nogle af de billigste i forhold til kvalitet. Og jeg har været på to skirejser med fly for under 4000,- alt inkl. - restpladser. Der har kun været skønhedsfejl. Og jeg ville også benytte dem igen, men nok ikke hvis jeg havde været ude for det samme som Hr. Jensen.

:o)

Nikolaj Rask Pedersen 08/04 2008 10:51

Sv: Pistase Ski....

For det første har jeg ikke brokket mig højlydt i nogen avis. De eneste steder, jeg har brokket mig er her, og så i den klagemail jeg sendte til Pistase ski. Ved ikke, hvor I har det andet fra.

Hvis I gerne vil have den konkrete kritik, vil jeg da meget gerne fremføre dette. For det første kan det nævnes, at da vi kom stod vi og ventede MEGET lang tid for at kunne tjekke ind. Dette skyldtes, at ingen af guiderne vidste, hvor vores indkvartering (Chantelouve) lå henne, så vi måtte vandre rundt i byen med al vores bagage sammen med en guide, der ikke havde den fjerneste anelse om, hvor det lå henne. Til sidst opgav vi guiden og fandt en taxa selv. Fuldstændig uacceptabelt, at vi skal vandre rundt i byen med al vores oppakning, fordi guiderne ikke har fundet ud af, hvor indkvarteringerne ligger henne, INDEN gæsterne kommer.

Dernæst kom den farceagtige "velkomstaften", hvor 235 mennesker skulle proppes ind på 50 kvm på Petiten, hvilket alle jo kan sige sig selv er umuligt. Halvdelen af selskaben stod ude i gangen uden chance for at høre, hvad der blev sagt, så vi fik ikke informationer på den konto.

Da vi guiderne stadig ikke vidste, hvor vores indkvartering lå henne, går jeg ud fra, det var derfor, der ikke kom nogen efter de inventarlister, vi var blevet bedt om at udfylde og vente på værelset på guiderne om aftenen, som vi omhyggeligt gjorde.

Som der også er nævnt andetsteds, var den pakke, vi skulle have også stærkt forsinket - uacceptabelt. Desuden havde vi købt en dyr partypakke hjemmefra, der dybest set var ekstremt mangelfuld i forhold til, hvad vi fik. Bl.a. manglede slalomkonkurrence og danskeraften.

Sidste dag blev vi lovet, at der hvor vi stillede vores bagage, da vi skulle hjem, var det på eget ansvar, men der ville HELE TIDEN være en guide til stede og holde øje med bagagen. Da vi kom efter vores bagage ved middagstid var der ikke et øje fra guideteamet til stede - ikke engang på hele baren.

Desuden fortalte guiderne, at det var muligt at få et bad sidste dag. Hvilket heller ikke viste sig at kunne lade sig gøre.

Det er ikke noget under, at vi af et par af guiderne blev anbefalet næste år at rejse med Trierski i stedet, i erkendelsen af, at Pistase Ski overhovedet ikke havde styr på deres sager. Jeg og mange af de andre, vi rejste med og mødte på bussen, vil aldrig nogensinde anbefale nogen af rejse med Pistaseski, og vi gør det heller aldrig selv igen.


Vi havde bestemt en god skitur, men ikke Pistaseski's skyld, det er helt sikkert. Det var primært det gode skiløb, der er i Val d'Isere og de hyggelige medrejsende, der var med på turen.

Klaus Gamst Hansen 09/04 2008 16:57

Sv: Pistase Ski....

At bestille en skirejse er lidt en omgang lotteri, uanset rejseselskab.
Jeg har rejst med Pistase tre gange med succes.

Mht. store grupperejser er min erfaring at jo større gruppen er (f.eks. 235) jo mere går galt... skal dog ikke kunne sige om dette altid er gældende...

Hr. Jensen 11/04 2008 15:20

Sv: Pistase Ski....

Hej.

Vil lige runde sagen af vedr. Pistase Ski af for mit vedkommende.

Har fået en rimelig kompensantion på vores rejse til Livigno i uge 12 2008.
Dette "redder" jo ikke vores ferie, da det jo tit er noget man har glædet sig til i længere tid. Pistase Ski har reageret rimeligt hurtigt på denne sag efter vi har været inde på deres kontor og aflevere en skriftelig klage - ros til det.

Men det ændrer ikke på vores syn på selskabet, så fremover bliver det ikke Pistase Ski vi kommer til at benytte og det bliver også svært at anbefale dem til andre ski-entusiaster, men fint at flere har haft gode oplevelser med dem. Har benyttet andrer selskaber og der også været problemer, men de har været af mindre betydning og der har været en vijle til at afhjælpe disse problemer.

God sommer herfra.

Hr. Jensen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen