World Cup-piste til børn

World Cup-piste til børn

I denne weekend kørte verdens bedste alpinister ned ad World Cup-pisten på Kvitfjell. Men nu har også børnene fået deres helt egen udgave af den kendte piste.

Online: 10/03 2015

Pisten blev gjort klar fredag den 6. marts og åbnede lørdag, samme dag som verdenseliten konkurrerede på Olympiabakken. Børnenes World Cup-piste ligger på Vestsiden som er Kvitfjells familieområde, med brede, moderne carvingbakker, nybegynderpister, blåpark og et eget børneområde med båndlift og hyggelige figurer.

-Børnenes World Cup-piste indbyder især til leg, men i og med at vi har indlagt et speed check og et fotopunkt, har den nok også et vist konkurrenceaspekt. Dette har dog ikke været vores intention. Vi har ønsket at få en minikopi af styrtløbspisten som et supplement til et i øvrigt glimrende børnetilbud, og vi mener, at det er fint for børnene at få afprøvet en piste, som kan være med til at afdramatisere den store World Cup-piste, siger Odd Stensrud, daglig leder af Kvitfjell alpinanlæg.

Det er dog de mere udfordrende pister, Kvitfjell er kendt for. Især Olympiabakken, som er navnet på den styrtløbspiste, der blev konkurreret på i weekenden.

- Uden styrtløbspisten ville der ikke have været noget Kvitfjell. Pisten blev lavet til OL i 1994, og den er den eneste i OL-sammenhæng, som det er lykkedes at få indarbejdet som en klassiker i World Cup-cirkusset. Alle andre OL-pister er enten blevet til granskov igen eller er blot almindelige alpinpister. At Olympiabakken hvert år får plads i World Cup-kalenderen er med til at sætte Kvitfjell på kortet, og det sætter sit præg på alt, hvad vi foretager os, og er efter vores opfattelse et kvalitetsstempel. De folk, som arbejder med sneen, ligger for eksempel på et vældig højt niveau, og det afspejler sig også i anlægget i det hele taget. Der er mange, som lægger sjæl og ære i, at det skal være et førsteklasses skiprodukt over hele linjen, mener Stensrud.

Børneudgaven har den samme gode sne, men har en noget fladere topografi. Man kan dog genkende mange af svingene, og mange af navnene går også igen på begge pister. For eksempel Russispranget, Bukkerittet, Orresvingen og Målhoppet.

Den daglige leder tror, at den bliver mindst lige så populær som forbilledet.

- Vi ser, at rigtig mange sætter pris på at kunne køre den piste. Når du har en perfekt præpareret piste hele vejen er det en fornøjelse. Der kræves visse skifærdigheder, men oplevelsen af at køre den er et højdepunkt for mange. Og en vigtig grund til at mange vælger Kvitfjell, fordi man finder hele spekteret af pister. Desuden er styrtløbspisten på Kvitfjell den bedste i skandinavisk sammenhæng. Da CNN sidste år kårede verdens hundrede bedste pister, var Kvitfjell den eneste skandinaviske piste på listen.

Her en lille film af Aksel Lund Svindal, Norges bedste alpine skiløber, på vej ned at børnene World cup løjpe.


Fakta om Børnenes World Cup-piste på Kvitfjell:
350 meter lang
10 porte
Eget starthus og paddock
Speed check som viser hvor hurtigt du kører
Photopoint hvor du kan hente billedet af dig selv på nettet via Skiline. (Kan downloades via net eller smartphone)


World Cup-piste til børn - Billede 2103
World Cup-piste til børn - Billede 2104

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen