Test af Amager skibakke / Copenhill - Se billeder og video

Test af Amager skibakke / Copenhill - Se billeder og video

Vi har besøgt Amager skibakke / Copenhill i uge 7 og testet underlaget på den nederste del af bakken. Se de mange billeder og video fra vores besøg.

Amager skibakke / Copenhill har i uge 7 åbnet op for halvdelen af skibakken for en kort test periode. Den ekstraordinære åbning har gjort det muligt at teste bakken tirsdag og onsdag med konceptet "halv bakke - halv pris". Der var et max. på 75 personer i timen, hvilket gjorde at man fint kunne få lov til at teste underlaget af. Vi skriver så snart, man kan teste bakken igen.

Test af Amager skibakke - Hvad mener folket?

Det var underholdende, at få lov til at køre på ski i et fladt land som Danmark, og vi glæder os personligt rigtig meget til projektet på et tidspunkt skal stå 100 % færdigt, da det giver en masse værdi til skiglade danskere, som måske ønsker at teste formen af inden skiferien. Vi talte med lidt forskellige, som havde valgt at prøve bakken af og fik følgende kommentarer:


"Det var skægt nok. Det er svært på de første par ture, men derefter begynder man at få følelsen af det"

Det har taget mange forsøg, at finde det rigtige underlag til bakken, hvor eksperter har testet over 10 forskellige. Til sidst er det endt med et underlag af Neveplast, som giver en god følelse af at stå på ski, hvor man får en bedre fornemmelse for det efter hver eneste tur. Underlaget bliver kun sjovere at køre på, des flere ture man får. 


"På den ene side virker de børster, som man står på ret glatte, men når man først begynde at carve, så tager de ret godt fat og bremser en"


Det store fritidsmekka er 85 meter højt og når alt står klart, vil det være 320 meter langt, hvor hældningen på pisten vil variere fra 45 % til 14 %, således at der bliver noget for alle niveauer. Pt. står det hele til at åbne omkring sommeren 2019. 

Se billeder fra testen af Amager skibakke / Copenhill

Tryk på kamera-logoet og klik på "Go fullscreen" 

Se video fra test af Amager skibakke / Copenhill


Hør hvad Thomas Uhrskov mener om underlaget


Læs mere om Amager Skibakke / Copenhill her

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen