SnowTours: Nyt dansk skirejsebureau

SnowTours: Nyt dansk skirejsebureau

Til sæsonen 2023/2024 er der et nyt skirejsebureau, som vil hjælpe danskerne med at finde drømmerejsen til sneen.

Fra denne vinter kan skiløbere rejse med SnowTours til destinationer i Østrig og Tyskland. Det nye rejsebureau vil gøre op med den gængse idé om, hvad en “billig skiferie” er - og det er ikke Hr. Hvem-som-helst, der har startet projektet. 

Nyt bureau, men med stor erfaring

SnowTours er stiftet af en erfaren herre - Jakob Birk, der tidligere har drevet skirejsebureau med så stor succes, at det blev solgt.

Efter 4 år er Jakob Birk igen klar til at prøve kræfter med at udbyde skirejser til populære destinationer. Vi har spurgt ham om, hvad der fik ham til at “starte forfra”. 

“Det er faktisk flere ting. Savnet til skirejsebranchen, de gamle partnere i Alperne, de glade kunder, som rejste med os igen og igen. Men det, der blev tungen på vægtskålen, var faktisk, at jeg synes priserne for skiferier er stukket HELT af"

Hør Jakob fortælle om SnowTours: 


En vild mission: Vil være Danmarks billigste

SnowTours rammer markedet med en vild mission - de vil være Danmarks billigste. Men hvordan gør man så det?

SnowTours har fire grundlæggende metoder til at holde priserne nede:

  1. De sparer skiguiderne væk, men sørger for at klæde gæsterne godt på, inden de rejser.
  2. Bureauet giver ingen bonus til sælgere for at sælge dyre rejser.
  3. SnowTours er en lille organisation.
  4. De har automatiserede arbejdsgange og markedets bedste bookingsystem.

Vi har spurgt Jakob Birk om, hvad det betyder for gæsterne, og om de skal være bekymrede for at få en dårligere service, når prisen holdes nede:

Nej absolut ikke, vi har automatiseret så mange processer, at vi ikke behøver så mange hænder til det administrative. Vi har telefonerne åbne alle ugens dage, så vi er tilgængelige når det passer dig”.

Jakob Birk forsikrer altså om, at der ikke vil være tale om dårligere service - blot mere effektivt arbejde. Herudover knytter han en kommentar til kvaliteten af indkvarteringerne:

“Din indkvartering er ikke dårlig, dårligt rengjort eller andet. Vi har kun hoteller/lejligheder hvor jeg selv gider at bo – blot billigere end de andre udbydere”

10 populære destinationer i kataloget

SnowTours tilbyder i deres første sæson skirejser til Østrig og Tyskland. Du kan rejse med Danmarks nye skirejsebureau til:

Tyskland:

  • Berchtesgaden

Østrig

  • Lofer
  • Maria Alm
  • Dachstein West
  • Flachau
  • Schladming
  • Saalbach
  • Wagrain
  • Serfaus-Fiss-Ladis
  • Sölden

Læs mere om SnowTours.dk her.

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen