Er du hurtig på en 100-meter i skistøvler?

Er du hurtig på en 100-meter i skistøvler?

Er du frisk på en gang skistøvleløb, så tag til Rådhuspladsen i København den 28. november kl 12.

Der er samlet præmier for 15.000 kroner at løbe om, når skirejsebureauet Sunweb lørdag den 28. november afholder sit årlige skistøvleløb på Københavns Rådhusplads. Har du lyst til at prøve kræfter med disciplinen hurtigløb i alpine skistøvler på en hundrede meter lang forhindringsbane, er det bare med at troppe op.

Arrangementet begynder klokken 12, og selve løbet skydes i gang klokken 14. Det er gratis at deltage, og alle over 18 år kan være med i løbet.


Er du mest til at få et billigt grin fra langsiden, når løberne klumper rundt med skistøvler på, er du meget velkommen til at komme og kigge på. Der serveres gratis kaffe og kakao fra klokken 12-15.

Ifølge Sunweb deltog knap 40 skistøvle-løbere sidste år, mens op mod 300 mennesker kom og så på.

Ud over skistøvleløbet bliver der også en “sneboldkamp” med filtkugler, man kan trykke sammen. Det skulle være den samme fornemmelse som at trykke en ægte snebold sammen. Det gode er, at den ikke rammer så hårdt, hvis det skulle blive vildt.

Du skal tilmelde dig her.


Udgivet af: Jesper Svennum

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen