Safety First

Safety First

Her hos Eastern Snow sætter vi altid din sikkerhed i højsædet. Vi har mange forskellige tiltag, som sikrer, at sikkerheden altid er i top, så du kan nyde dit eventyr i sneen.

Sikkerhedsudstyr og rutiner
Først og fremmest, skal man som deltager altid medbringe sikkerhedsudstyr. Dette indbefatter en rygsæk med henholdsvis en skovl, sonde og beeper. Dette sikkerhedsudstyr kan dog lånes af os. På nogle af destinationerne, da er det yderligere påkrævet at medbringe en Airbag, men denne skal vi nok sørge for, hvis det er nødvendigt. Inden vi drager på ski første gang , vil vi gennemgå brugen af skovl, sonde og beeper, så alle deltagere er fortrolige med udstyret. Hver morgen vil vi herefter checke, at sikkerhedsudstyret virker.

Første aften på destinationen vil vi holde en lille introduktion til god skik og færdsel i offpiste og lavinefarligt terræn. Dermed har alle deltagerne gode forudsætninger for at være trygge i det vilde terræn.

Hver eneste morgen vil vejrforholdene blive gennemgået med deltagerne. Dermed kan vi vurdere og kortlægge, hvor der er bedst muligheder for dyb powder. Eksempelvis gælder der forskellige opmærksomhedspunkter, hvad angår heliskiing i Kamchatka end catskiing i Dragobrat grundet både terrænet, vejret og selvfølgelig transportmidlet.



Dygtige og erfarne guider følger dig hele vejen
Ligesom vi ikke vil gå på kompromis, hvad angår sikkerhed, da går vi heller ikke på kompromis med vores guider. Vi benytter os her både af vores egne europæiske certificerede guider samt lokale guider. Vores egne modne guider sørger for alt det praktiske og sørger for, at du får en hyggelig tur sammen med de andre gæster. Udover at vores egne guider vil hygge om dig, er de også alle meget erfarne offpiste skiløbere og flere af dem har typisk arbejdet flere sæsoner i alperne som enten skilærer eller skiguider. De har altså tusindvis af freeride timer i benene.

Der vil altid være en guide, som kører først og udforsker forholdene samt en co-guide som danner bagtroppen, så alle kommer trygt ned af bjerget.

Hvis du ønsker yderligere information omkring vores sikkerhedsprocedurer, sikkerhedsudstyr, guider eller andet, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen