Ny kollektion fra POC: Vinter 2023/2024

Ny kollektion fra POC: Vinter 2023/2024

POC har lanceret den nye vinterkollektion for sæsonen 23/24, som byder på en række nye produkter, opdateringer af tidligere modeller og nye sæsonfarver.

Den store nyhed i den nye kollektion er Vitrea - en avanceret og innovativ skibrille, der gør det muligt at skifte linsen på sekunder, selv med handsker på.

Sådan siger Tilda Håll, som er produktmanager hos POC:

"Vi går til produktudviklingen med åbne sind og specifikke problemer, der skal løses. Ved at anvende en helt blank tavle kan vi udforske og introducere løsninger”.

Hun fortsætter:

“Et eksempel på det er Vitrea, der bruger en ny tilgang til at løse et velkendt problem, nemlig at gøre linjeskift hurtigere og lettere. Vejret kan ændre sig på et øjeblik, og muligheden for at skifte en linse endnu hurtigere vil højne sikkerheden for alle"


Nye signaturkollektioner

Sæsonens farver introduceres til mange briller og hjelme, og kollektionen byder også på opdaterede signaturseriekollektioner for Hedwig Wessel og Jeremy Jones/POW.

Hedvig Wessel kollektionen

Som en olympisk skiløber, og en af de bedste freeride-skiløbere i verden, inspirerer Hedvig Wessel mange med sine tekniske færdigheder og naturlige tilgang til skiløb.

Dedikationen til skiløb balancerer hun med kærligheden til maleri. Den nye serie tager inspiration fra hendes personlige oplevelse med en af Norges legendariske tinder, Store Skagastølstind.

De designs, du ser på hjelmene kommer direkte fra malerier skabt efter hendes eventyr.


Se den nye kollektion:

Jeremy Jones (JJ) / Protect Our Winters (POW) kollektionen

I mere end 10 år har POC haft et partnerskab med POW - og nu udgiver POC en ny Jeremy Jones og Protect Our Winters (POW) kollektion for fortsat at støtte positiv handling mod miljømæssige forandringer.

Ved introduktionen af Jeremy Jones og Protect Our Winters kollektionen, sagde Adam Pfeiffer, produktchef for snowboardhjelme hos POC;

"Effekterne af klimaforandringer er ubestridelige. Dette år har vist det, og presset for at handle er vigtigere end nogensinde. Det er grunden til, at vi skal fortsætte med at arbejde sammen for at bekæmpe forandringen. Det fokuserer POW på at gøre, og derfor er alle vores bidrag til deres arbejde vigtige"

Se den nye kollektion:


Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen