DANSKI
Nyhed fra DANSKI. Se oversigt med alle nyheder fra DANSKI her
« Til oversigten

Guidernes bedste fif til skiferien i Livigno

HVILKE TRE PISTER ER JERES FAVORITTER?
”Skydancer” som ligger på Carosello-siden mellem ”Carosello3000-liften” og ”Costaccia”. Pisten er lang, blå og meget bred og egner sig derfor godt til både letøvede og øvede. 

På toppen af ”Monte Neve” bjerget på Mottolino-siden går der en lang blå piste hele vejen ned til bunden af Mottolino-gondolen. Hele turen er blå, og man kommer forbi hyggelige skovveje, en lille ”bro” og turen er super i ethvert tempo.

”Federia” dalen på Carosell- siden går ned på bagsiden af bjerget. Kaldenavnet for ”Federia” er “dybfryseren“ fordi der, som regel, er ret koldt om morgenen, men til gengæld er det også på dette tidspunkt, at den er helt perfekt. Der er tre mulige veje at komme ned til enden af “Federia”, og de er alle sammen rigtig gode og røde.

HVOR FINDER MAN DE TRE BEDSTE BØRNEPISTER?
En af de bedste børnepister i Livigno er “San Rocco bakken” lift nr. 17A og 17b. Der er både en stolelift og en træklift ved siden af. Udover at pisten er god for børns skiløb, er der også en lille kælkebakke i siden og en fin ”slalom-hygge-bane” med en masse ”forhindringer”, som børnene elsker! 

En anden god børnepiste er ”Doss” bakken – lift nr. 18. I bunden er der et rullebånd til de helt små skiløbere, og en træklift som går helt til toppen af bakken. Den er også blå som “Rocco” bakken, men den har et lidt stejlere stykke i starten, som kan gøre bakken lidt mere udfordrende for børn og letøvede. Skiskolen benytter blandt andet denne piste til undervisning, da den er tilpas udfordrende og sjov at køre på. 

 Nede i byen på Carosello siden ved den gule gondol, er der et ski-legeland for børn.  

Læs også guidernes bedste fif til spisesteder, afterskibarer og små hemmelige pister i Livigno her. 


Næste »« Forrige

Se flere nyheder fra DANSKI - Se alle nyheder