God start på mandagen - Endnu et katalog modtaget

God start på mandagen - Endnu et katalog modtaget

Børnene er sendt i skole, sommerferien er ovre og timingen kan ikke være bedre, skikataloget fra Norsk Rejsebureau lå i postkassen i dag. Årets vigtigste skiferie kan bestilles.

Online: 11/08 2014

Bredt og dybt er en af Norsk Rejsebureaus egne overskrifter på følgebrevet til kataloget. De Norske specialister tilbyder et bredt spektre af klassiske Norske skiområder samt nogle af Norges største områder Trysil og Hemsedal.

Voss - Skiløb i Fjordnorge

En af årets nyheder hos Norsk Rejsebureau er Voss. Bureauet skriver selv ”I parentes bemærket er det både langt væk OG nemt at komme til…” Vi spurgte direktør i Norsk Rejsebureau Berit Hjorth Rasmussen hvad det nu skal betyde. ”Vi har haft medarbejdere på stedet de sidste år og kigge området af flere gange, vi ser et spændende område med muligheder for at det kan blive til noget stort, derfor lancerer vi destinationen i år. Den er nem at komme til med færge fra Jylland med Fjordlines rute Hirtshals-Bergen eller direkte fly fra København-Bergen – derfor den formulering” – Berit fortsætter ”Det er med andre ord inden for rækkevidde såvel transport som prismæssigt, vi synes nemlig også man får meget for pengene”.

Book tidligt og få rabat – og det helt rette bord i restauranten

Norsk Rejsebureau tilbyder i samarbejde med mange destinationer, attraktive rabatter ved at bestille tidligt. Et godt eksempel er rabat på færgeoverfarten med DFDS, hvor der kan spares et par hundrede kroner ved at bestille tidligt. Lidt kontantrabat er naturligvis skønt, men måske endnu vigtigere for mange er at få stambordet og værelset som har været tradition de sidste mange år. Berit fortæller ”Vi har gæster der har rejst med os i mere end 30 år, og for disse er det at få bestilt tidligt og få præcis det værelsesnummer og det bord i restauranten, de har haft de sidste mange år en vigtig del af ferien. Så det er ikke kun penge der er vigtige for vores gæster”.

105 år gamle – ny hjemmeside er på trapperne

Norsk Rejsebureau har rødder tilbage til 1909, det tør vi godt kalde en oldtimer her på Skisport.dk redaktionen. Det er dog ikke fordi bureauet ikke er med på noderne, at der stadig udgives et katalog, i slutningen af august lancerer bureauet en ny og opdateret hjemmeside.



God start på mandagen - Endnu et katalog modtaget - Billede 1741
God start på mandagen - Endnu et katalog modtaget - Billede 1742

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen