Han trækker overskrifter i Norge lige nu…

Han trækker overskrifter i Norge lige nu…

Dansker fra Hobro skaffede sig denne overskrift på NRK i går: ”Christoffer fra Danmark (!) imponerer i VM”

Bedrifterne ved VM er heller ikke gået ubemærket hen i Danmark, hvor resultaterne under dette VM er de bedste nogensinde. Skal vi en gang for alle slå fast, at selvom man har rødder i Danmark, så kan man godt blande sig i verdenseliten, det er 24 årige Christoffer Faarups resulter ved VM i St. Moritz de seneste dage et tydeligt bevis på. Som 14 årig flyttede Christoffer til Norge for at hellige sig træningen mod at blive blandt verdens bedste, en rejse der søndag tog endnu et skridt i den rigtige retning med en 30. plads ved VM i styrtløb.

Stolte forældre (Henrik og Jane) og Christoffer.

Mandag triumferede Christoffer igen

En 26. plads i mandagens kombination, var en vigtig "sejr", og noget der giver endnu mere tro på fremtiden.

Professionelt skiløb i Danmark, er ikke det sted der hentes flest sponsorpenge, så når man tager den viden med, at der hentes flere sponsorpenge til en serie 2 badmintonklub end til en skiløber på topplan, gør blot det at være nået så langt endnu mere imponerende.

Christoffer er så vidt vi ved her på redaktionen, den eneste deltager der selv vokser og sliber sine ski, alle andre atleter har hjælpere til sådanne opgaver. Christoffer er dog vant til at klare sig selv, det uanset om han står i kælderen i hytten i Hafjell hvor han bor, eller om han er rejst til Chile om sommeren for at træne skiløb. Hatten af for de flotte resultater, på en skifanatisk redaktion kan vi kun have armene helt oppe over hovedet ligesom Christoffer.

Christoffer godt tilfreds lige efter gennemløbet :)

Stolt far

Fædre der har stået med blåfrosne fingre ved pistekanten i timevis og set på sønnike træne må blive ekstra stolte på sådanne dage. Pludseligt er man på samme liste som Marcel Hirscher og Kjetil Jansrud, og skal nu ikke bladre til bundplaceringerne, men kan glæde sig over at have sat svenskerne til vægs. Danmark er Skandinaviens nye 2´er – nu mangler vi bare det sidste.

Henrik Fårup fortæller på en skrattende mobil fra München lufthavn, ”Jeg er meget stolt, han har leveret gode resultater i 3 discipliner, uden at være alverden efter de forreste. Når jeg ser de løb han har kørt så er der forbedringsmuligheder, og der venter en rigtig spændende fremtid”.

Vi kan ikke lade være med at stille det drillende spørgsmål ”Kan han komme helt med i toppen?”, Henrik fortsætter, ”hvis han kan holde sig skadesfri og få den støtte og opbakning der skal til, så uden tvivl”. 

Nu skal der skrabes erfaring og Europa Cup point sammen

Allerede på lørdag rejser Christoffer videre til Italien, her skal der mandag køres om Europa Cup point i Super G, og herefter følger løb i flere andre discipliner. Det er point der er vigtige at erobre for at få de gode startpositioner i fremtidige løb.

Alt sammen vigtig erfaring der skal bruges i den fortsatte træning og erfaring frem mod OL i Pyeongchang (Sydkorea) i februar 2018. Et OL som pt. giver størst udfordringer på de praktiske ting omkring rejse, mandskab og økonomi til at skabe gode rammer. På det sportslige plan er forberedelserne på skinner. 


Giv lige Christoffer et like, for hans fremragende præstation:

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen