3 nye hoteller

3 nye hoteller

TIl den kommende vintersæson, kan Nortlander Ski-Tours skrive 3 nye hoteller med skandinavisk personale på sin liste over indkvarteringer i Alperne. 

På alle 3 hoteller er konceptet det samme, som på Nortlanders egne hoteller: Smilende skandinavisk personale, fantastisk mad og beliggenhed tæt på området. 

Hvis du søger den ideelle skiferie, hvor du skal tænke på så lidt som muligt (andet end, hvordan du forbedrer dine carvingsving selvfølgelig), så er et af nedenstående hoteller nogle gode alternativer. 

Du kan nu vælge at bo centralt og komfortabelt midt i Alpendorf. Hotellet er her drevet af skandinavisk personale, som gør alt, hvad der står i deres magt, for at du får den skiferie du ønsker dig. Du bor tæt på pisten, intet mindre end 50 meter fra nærmeste lift. 

BONUS! På hotel Rothirsch er børnepasning en del af pakken. Der er nemlig en børneguide, som tager sig af børnene, mens du står på ski. 

Hotel Edelweiss er indbegrebet af dansk hygge og østrigsk charme. Hotellet ligger på St. Antons mest populære gade, Dorfstrasse, hvor der aldrig er mere end et par minutters gang til både lift og gågade. Ideelt til vennepar, kærestepar eller familieskiferien.

På Les Ancolies bliver du, ligesom på de andre to hoteller, også budt velkommen af skandinavisk personale. Hotellet ligger bare 100 meter fra nærmeste lift og er bygget i klassisk fransk stil med tre og sten. Derudover har den en lækker terrasse og åben pejs i loungeområdet. 

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen