Lasse 25/01 2008 18:33

Hej Forum

Vi står og skal afsted til wagrain i uge 8 og køre selv derned. Vi har et 1 årigt barn med på turen, og vil derfor gerne overnatte på vej derned. Vi regner med at ville køre i 6-7 timer, inden vi stopper for natten(Vi starter i Aalborg). Nogen her på forummet der kender et sted der ligger tæt på A7 / E45 motorvejen så vi ikke skal køre for stor en omvej - (gerne noget der ikke gør for stort et indhug i feriebudgettet) ?

Mvh Lasse

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Arne Bonnesen 25/01 2008 18:53

Sv: Wagrain

Hej Lasse

Jeg var i samme situation, da jeg var i Flachau i december.
Havde reserveret plads på et jugendherberg nord for Kassel, men desværre var der ikke åbent, da vi kom frem.
I stedet for overnattede vi på et Gasthaus mindre end 1km fra Raststelle Utrichthausen. Det hedder "Zum weissen Ross". Adressen er Talbrückenstrasse 14, 36148 Kalbach. telf. 09742 333 (Forvalg til Tyskland +49)
Fra rastepladsens parkeringsplads går en lille vej ned til byen.
Vi spurgte efter et sted at overnatte på cafeteriaet, og Frau Müller hentede os og viste vej. Du kan sikkert ikke finde den lille smutvej, hvis du bruger en ruteplan.
Prisen for overnatning var 24 Euro pr person pr. nat i et stort lækkert dobbeltværelse. Stort værelse hvor der sagtens kan være plads til en barn.
Der er 5 timers kørsel til Wagrain, hvis du undgår kø.
Send mig en mail, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Jens Chr. 25/01 2008 19:22

Sv: Wagrain

Hej Lasse

Jeg har selv prøvet at køre langt med en et årig..Det var IKKE en succes.
Måtte sidde i kø i 3 timer hver vej (østrig) og ungen skreg..Kostede næsten parforholdet.
Du skal af sted i uge 8.. Held og lykke..Sørg for at køre når barnet sover og pas på med at han/hun sidder rigtigt. Lad være med smarte løsninger med at ligge ned og ikke være spændt fast. Det går galt ved hårde opbremsninger eller uheld!

Alle mulige gode tanker fra mig. Og skriv hvordan det er gået. +

VH

Jens Chr.

Kentolesen 25/01 2008 22:21

Sv: Wagrain

Hej Lasse
Vi plejer altid at overnatte på www.etaphotel.com, det er en hotelkæde som har hoteller hele vejen ned gennem Tyskland, de fleste ligger få hunderede meter fra motorvejen. Vi rejser selv til Wagrain i uge 11 og overnatter på et Etap hotel ved Nurnberg (Erlangen Tennenlohe).Prisen er ca. 38 EUR for et værelse til 2 voksne og 1 barn, dertil kommer evt. morgenmad, du kan bestille online på web adressen. God ferie

Kent
Nibe

Trine 26/01 2008 08:51

Sv: Wagrain

Hej!
Jeg har også en del erfaring med køreturen til Østrig med små børn (har haft begge unger med siden de var 4-5 mdr).

JEg ved ikke hvornår på dagen i har tænkt jer at køre, men det kan virkelig godt betale sig at få kørt et godt stykke om aftenen/natten mens den lille sover. Så jeg ville anbefale at køre meget længere end 6 timer ellers blir' andendagen et rent helved med lang køkørsel og sikkert en hel del skrigeri.

Vi kører altid til vi er på den anden side af Munchen - så har man kun et par timer dagen efter og er forbi de værste køer. Hvis det er fordi I har hørt at den lille ikke har godt af at sidde så længe i stolen, så gør det altså ikke noget en enkelt gang om året. Der er mere synd hvis I skal sidde i køer i timevis.

Kan også kun anbefale Etap, men bestil hjemmefra på deres hjemmeside - der er tit udsolgt...

God tur :-)

Lasse 27/01 2008 08:52

Sv: Wagrain

Hej Alle
Tak for svarerne, de har været til stor hjælp.

Mvh Lasse

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen