Vejafgifter i Norge

Arne Bonnesen 16/03 2018 09:23

Jeg er lige kommet hjem fra Trysil, og har modtaget mange opkrævninger af mindre beløb i vejafgift. Samlet er det 293 kr. Ikke det store beløb, men det er svært at se, om det er korrekt.
Nogle afgifter er dateret dage, hvor jeg ikke har kørt. Der er flere på samme beløb, og tilsyneladende samme strækning på forskellige tidspunkter.
Min datter har kørt præcis samme rute samtidig uden brobizz, og endnu ikke modtaget opkrævning.
Er der andre, som har samme oplevelse?
Jeg har kørt med brobizz, og har forsøgt at for afklaret hvordan det hænger sammen

Kommentarer:
Der er i alt 11 svar i denne forumtråd.

Malin Heren 26/12 2022 11:36

Sv: Vejafgifter i Norge

Jeg har ikke hørt om det før...

Hrenmalin 26/12 2022 11:35

Sv: Vejafgifter i Norge

Jeg har ikke hørt om det før...

Sir William 16/03 2018 13:32

Sv: Vejafgifter i Norge

På strækningen fra Oslo til Trysil (drejede ved floden for at køre til Stöten) har jeg modtaget 6 opkærvninger via Brobizz, dateret 5. marts selv om jeg kørte 3. marts. Men det er der de blev trukket fra min bankkonto.

Nedenfor koderne for de enkelte "træk"

36603 - 13,14 kr
36599 - 13,14 kr.
35906 - 15,02 kr.
35896 - 13,77 kr.
35624 - 13,77 kr.
35615 - 10,01 kr.

Ved ikke om den 5 cifrede kode refererer til et specifikt punkt på strækningen. Men måske...

Og da vi jo nok har kørt meget af den samme strækning, så skulle der gerne være visse sammenfald mellem beløb.

Arne Bonnesen 16/03 2018 17:15

Sv: Vejafgifter i Norge

Det passer med de beløb jeg er trukket for - bortset fra at jeg er trukket for 13,77kr x 4, 10,01kr x 2 og 15,02kr x 2. De fire ekstrabeløb i forhold til dine er dateret 2 dage senere end de første.
Det er samme problem på hjemrejsen.
Men hvor klager man? Jeg har kontaktet easygo@brobizz.com og fået et svar, som kun bekræfter beløbene, men ikke forklarer dem.

Kaj Kruuse 16/03 2018 19:04

Sv: Vejafgifter i Norge

Svar til Arne Bonnesen
Hvis jeg forstår dig ret, så har du benyttet brobizz, på turen, og beløb trukket på din konto, samtidig med, at du også har modtaget opkrævninger, i din postkasse. Er det korrekt forstået?
Hvis det forholder sig sådan, kan det skyldes, at du har en bil med termisk forrrude, og hvis din brobizz ikke sidder, i det skraverede felt, ved bakspejlet, kan det godt forekomme, at brobizz'n ikke registrerer, når du passerer en bomstation. derfor modtager du en opkrævning, da der bliver taget foto, af din nummerplade, ved passage.
Nu ved jeg ikke, om du er kommet fra Larvik, Oslo, Gøteborg. eller kørt hele vejen fra Sjælland.
Men diverse opkrævninger, kunne godt være rigtige nok, alt efter hvor du er kommet fra.
Men hvis du downloader, app'n Bomstationer, kan du se beløbet, ved hver enkelt bomstation, som du har passeret.
Eller på den norske hjemmeside, Autopass.
Der kan du måske finde yderligere svar.
Til jer begge, beløbene fra Oslo frem og tilbage, lyder korekte nok, der findes 6 bomstationer, i hver retning.
Hvis du vil klage, er det nok, Autopass, du skal have fat i.
Men tjek lige op på først, om du mener, du har mere end en opkræning, på samme 5 cifrede nummer.

http://www.autopass.no/AutoPASS

Håber dette, kan hjælpe jer lidt på vej.

Hilsen Kaj

Arne Bonnesen 16/03 2018 19:42

Sv: Vejafgifter i Norge

Jeg har kørt fra færgen i Oslo til Trysil den 4.3. og retur den 11.3.
Alle afgifter er registreret på brobizz'en og trukket på det benzinkort, som den er tilknyttet.
Jeg har ikke fået opkrævninger på anden måde.
Der er trukket 12 beløb på udrejsen og igen 12 beløb på hjemrejsen.Der er ikke et 5cifret nummer, men en angivelse af en delstrækning ved hver afgift. Hver delstrækning optræder 2 gange, så det virker som om brobizz'en er blevet registreret 2 gange ved hver kontrolpost. Der er tidspunkter på, og dobbeltregistreringerne har næsten samme tidspunkt - med 1 - 3 minutters afstand.
Mit indlæg er mest en opfordring til alle, som har været i Norge om at tjekke vejafgifterne, for jeg er sikker på, at der er fejl i de opkrævninger, som jeg har fået. Jeg er i kontakt med en medarbejder ved brobizz, som jeg mener er den virksomhed, som skal undersøge sagen.
Skal nok vende tilbage, når jeg får et endeligt svar.

Arne Bonnesen 17/03 2018 09:55

Sv: Vejafgifter i Norge

Så tror jeg løsningen er fundet.
Jeg har benyttet brobizzen i min datters bil, og i den forbindelse registreret denne bils nummerplade på brobizzen. Det har jeg ikke fået ændret, da brobizzen er flyttet til min bil.
Min datters bil er så registreret med nummerpladeaflæsning, og vejafgifterne pålagt den brobizz, som har siddet i min bil. Samtidig er vejafgifterne for min bil registret med brobizzen, som jo har siddet i min bil.
Morale: Husk at registrere den rigtige nummerplade på brobizzen, hvis den bruges i forskellige biler.

Peter 29/02 2020 08:01

Sv: Vejafgifter i Norge

Hvis ikke vi har BroBizz hvordan foregår betaling af vejafgift så ? Mvh Peter

Thomas Pedersen 01/03 2020 09:09

Sv: Vejafgifter i Norge

Hej Peter
Du vil med stor sandsynlighed modtage en opkrævning i april-maj måned med opkrævning på div.vejafgifter.
Det har vi prøvet..hvor vi den ene gang ikke var blevet registret ved det ene bomanlæg.

Mvh. Thomas

Hanne Hansen 06/03 2019 21:39

Sv: Vejafgifter i Norge

Jeg har også netop været i Trysil og undrer mig også over vejpenge afgifterne, der er trukket på min Brobizz. Jeg har ikke registreret en nummerplade på min Brobizz og har også dobbeltregistreringer, ser det ud til. vi kørte gennem Sverige af E6 begge veje. Her er mine udgifter:
25-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2378882191 -35,12
25-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2378883002 -12,49
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379870361 -13,11
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379870376 -13,11
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379870393 -9,99
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379870401 -13,74
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379870533 -13,74
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379870896 -14,98
26-02-2019 BroBizz - Norge Nota C2379872157 -13,58
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388034294 -34,86
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388034467 -13,48
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388035929 -14,88
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388035948 -13,64
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388035959 -13,64
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388035974 -13,02
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388035986 -13,02
05-03-2019 BroBizz - Norge Nota C2388037188 -12,4

Jeg tror der er en generel fejl med dobbeltregistreringer. Men hvor klager man?

Rupertdanssk 29/06 2020 16:10

Sv: Vejafgifter i Norge

Du har et presserende behov for at betale en gæld, og der er ingen penge? Bare rolig, min ven! Dette problem kan let løses! Jeg vil råde dig til at være opmærksom på denne side https://inkasso.com/inkasso , hvor jeg altid kan løse problemer med penge.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen