Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

J. B. Plum 28/08 2012 23:24

Hej

Vi er en familie, som overvejer at tage på ski hen over julen i år, og derfor søger vi nu inspiration til valg af destination. Vi vil umiddelbart helst sydpå pga. de lidt mere behagelige temperaturer, men er lydhøre overfor andre forslag - vi har selv tænkt på Østrig.

Lidt om gruppen:
2 letøvede voksne (færdes op til og på røde pister)
4 voksne begyndere med 0-1 uges erfaring
En 8-årig dreng med 1 uges erfaring
En 4-årig pige, som aldrig har stået før

Vi vil gerne finde et sted, hvor der er muligheder for alle, men allervigtigst er det, at det er et godt sted for begyndere, så alle i gruppen får en god oplevelse. Jeg har forsøgt at opstille nedenstående række af krav, som måske kan indsnævre antallet af destinationer en smule.

* Begyndervenlig destination
* Mulighed for hytte på destinationen, så vi alle kan bo sammen
* Dansk skiskole til børn ned til 4 år
* Gode muligheder for ski-in/ski-out pga. børnene
* Omkostningsvenlig destination

Området behøver ikke at være kæmpestort, men der skal være nok pister til, at man kan få en uge til at gå uden at blive træt af området, og så skal det være hyggeligt. God after-ski vægter i sagens natur ikke højt med henblik på, at vi er en familie, som rejser sammen.

Det kunne være fedt, hvis folk også gad at bruge to linjer på at beskrive den billigste/smarteste måde at komme til den foreslåede destination på.

Det var, hvad jeg umiddelbart kunne komme på af beskrivelse og kriterier. Sig endelig til, hvis jeg mangler noget.

På forhånd tak.

Mvh.
jbplum

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Jørgen Bunder 31/10 2012 19:50

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Hej alle
Jeg kan også kun anbefale Rohrmoos. Området er virkelig fantastisk og man har brugt en helt storebæltsbro i lift- og piste anlægget.
Det eneste minus må være at man skal holde sig væk fra den 4. til 17. februar 2013. Der vil være rigtig mange mennesker grundet VM i alpin ski som afholdes i Schladming. Priserne får sikkert også et nøk opad i denne periode.
Men Rohrmoos er som begynderområde helt suverænt. Om der er dansk skiskole ved jeg ikke. Men det kan da undersøges ved at tjekke stedets hjemmeside:

http://www.planai.at/winter/en/holiday_planner/Ski_and_Snowboard_Schools.html?

Her er der også alle mulige andre informationer, direkte tv osv osv.
Hilsen
Jørgen

Kent D. Hansen 29/08 2012 10:51

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Valmorel i Frankrig. Kig på skitotal.dk
Dejligt område mest blå pister ski In og out de fleste steder
Mvh kent

Ib Larsen 29/08 2012 11:54

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Hej

Jeg vil anbefale Zell am see i Østrig. Da det er et gletchereområde og dermed snesikkert. Derudover er der skiskole, som du efterlyser. Og lige nu er der billige ski rejser på Thinggaard.dk til netop Zell am see.. Så det er helt klart et kig værd..

Mvh Ib

Jens 29/08 2012 20:03

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Schladming - find Jer en bolig i Rohrmoos, hvor de fleste har ski in/out. Området er bare så lækkert, med nogle af de mest moderne lifte i Alperne.

http://www.planai.at/winter/nl/Danish.html

god tur! ;-)

J. B. Plum 30/08 2012 23:19

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Tak for svarene.

Jeg er kommet på en ting mere. Vi vil gerne flyve til destinationen, og af forskellige årsager skal det være med SAS, hvilket betyder, at vi kan flyve til München, Zürich eller Genève. Ellers er vores kriterier stadig som beskrevet i mit oprindelige indlæg.

Jeg ved ikke, om det bidrager med flere muligheder?

Mvh.
jbplum

Lene 02/09 2012 12:48

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Jeg var ellers lige ved at sige SÅ TAG DOG TIL SVERIGE, det er jo det i har brug for. Men... Schladming - Rohrmoos var faktisk slet heller ikke et dårligt bud. Virkelig dejligt sted og oppe i Rohrmoos er man oppe i terænet, men på et stort fladt stykke hvor en skiskole også holder til. Så kan dem der vil våge sig lidt ud gør det og dem der ikke er til så meget har mange fine blå piste lige der omkring. Det er rigtigt nemt at søge bolig på byens egen hjemme side, har selv brugt den flere gange :-)
I forhold til fly ville i jo så flyve til München og enten leje bil eller tage toget (der er tog station i Schladming)

Men husk, det skal være oppe i Rohrmoos for at det skal passe på det i gerne vil have.

men igen... kig lige lidt nord på før i bestemmer jer... i mine øjne er det Sälen eller Idrefjäll du fik beskrevet i dit indlæg

Niels Leth-sørensen 02/09 2012 20:36

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Hej

Vil blot tilslutte mig rådet om Schladming og Rohrmoos området. Rigtig god begynder og familieområde.

Der er mange muligheder for overnatning, så mon ikke i kan finde noget der passer til det i gerne vil.

Husk skiskole.

Go´ jul

Skihils

Niels Leth

J. B. Plum 03/09 2012 23:33

Sv: Valg af skidestination (6 voksne + 2 børn på forskellige niveauer)

Er der dansk skiskole i Schladming og Rohrmoos-området?

Mvh.
Jeppe

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen