Snesokker vs kæder

Peter 19/11 2018 19:28

Hej.
Er der nogen, der har erfaring med at køre med "snesokker" istedet for snekæder? Virker til at de er nemmere at montere og er mere skånsomme mod fælge, men kan læse mig frem til at de ikke er lige så effektive som kæder, men spørgsmålet er om de er gode nok.

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Søren Urup 22/11 2018 15:19

Sv: Snesokker vs kæder

Hej igen.
Indledningsvis har jeg altid kæder med også, men da Easy Grip er hurtige at få på, så er det førstevalget.
De er efter mine oplysninger godkendt i Tyskland, Østrig og Frankrig - lidt sikker på Italien.

Jan Møller 13/12 2018 20:37

Sv: Snesokker vs kæder

http://netbutik.fdm.dk/easy-grib-snekaeder.html
De er IKKE godkendt til Østrig.

Sokker er godkendt til Østrig. Underligt nok.
Det er nu ikke noget jeg ville køre med.

Søren Urup 16/12 2018 18:06

Sv: Snesokker vs kæder

Jeg er klar over, at FDM oplyser i netbutikken, at de ikke er godkendt i Østrig
Krav for godkendelse i Østrig er jo enten ÖNORM V 5117 eller V5119

På hjemmesiden https://schneeketten-ratgeber.de/schneeketten-oenorm/ kan man under Easy-Grip se at der er "flueben" ved både Tüv og ÖNORM (i øvrigt også ved Easy Grip Evolution)

Jeg antager derfor, at de må være godkendte i Østrig.
I Öamtc test af snekæder vurderes de som værende anbefalelsesværdige - 4 stjerner (max)

På mine er også påført, at de er godkendte i Østrig

Søren

Søren Urup 16/12 2018 18:23

Sv: Snesokker vs kæder

Har undersøgt omkring Italien og de skulle være godkendte efter UNI 11313 og der nævnes også, at de er godkendte efter ÖNORM V 5117.

Jeg tør godt bruge dem både i Østrig og Italien.

Søren

Jeanette 19/11 2018 21:19

Sv: Snesokker vs kæder

Jeg har kørt med sokker op og ned ad vejen til Gaustablikk i Norge - det er en pæn stigning - og synes de er fantastiske: vejer minimalt, nemme at montere - det tager max 5 minutter hvis man lige læser anvisningen hjemmefra. Bilen bliver til et bæltekøretøj og tøffer stille og roligt både op og ned. Hastigheden er lav men det er den også med kæder. Eneste minus er, at de bliver slidt i stykker, hvis du kører på andet end sne og is fordi de faktisk lægger sig ret hårdt mod underlaget. Og de er temmelig dyre, men FDM har dem ind imellem på bud. Jeg har mit tredje sæt nu - større hjul kræver større sokker????

Pernille Hansen 21/11 2018 10:34

Sv: Snesokker vs kæder

Jeg har ret dårlig erfaring med sokker.
De er besværlige at montere, almindelige snekæder kan klares på kortere tid. De er svære at trække helt op på hjulet.
Sneen klistrer til sokken, så den er ikke ret effektiv
Man står ikke lige så godt fast som med rigtige kæder.
Har kørt en del med dem i Valdisere og Val Thorens, men vil til enhver tid foretrække rigtige kæder.

Søren Urup 21/11 2018 16:46

Sv: Snesokker vs kæder

Hej Peter.
Har du tænkt denne mulighed ind "Easy Grip" fra Michelin.
Det er min vurdering, at de er væsentligt bedre end sokker og nærmer sig kæder i sne.

Søg på nettet, kan købes flere steder, bl.a. FDM

Søren

Jool 21/11 2018 17:05

Sv: Snesokker vs kæder

hvis det er lovpligtig med kæder i bilen, samt de steder hvor der er kædetvang ifølge skiltning, vil myndighederne så godkende alternative "kæder" ???

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen