Skitur syd på!

Anders Riishøj 10/10 2001 20:02

Hejsa! Jeg ville bare lige høre, om der ikke var nogle der kendte til en sted hvor en gruppe (6 unge) kunne tage på skiferie!
Evt. hvis du har nogle gode anbefalinger, eller kender til en rejseselskab der har dette på programmet!
Med Venlig Hilsen
Anders Riishøj.

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Dan Nissen 11/10 2001 08:53

Sv: Skitur syd på!

En godt sted syd på.

Det er svært spørgsmål, det kommer meget an på hvad I går efter, afterskiing, dybsne, blå pister eller noget helt tredje !!

Jeg vil selv anbefale Ischgl. Det er et kanon område, godt natteliv og et højtlæggende skitærren.

Med hensyn til selskaber, det er næaten lige meget, prøv at lege lidt med rejsedatabasen herinde, http://www.skisport.dk/rejser/.

Håber det hjælp lidt

Dan Nissen
Let It snow

Anders Christensen 13/10 2001 19:43

Sv: Skitur syd på!

Hej Anders
Alt efter hvad slags mennesker I er, er byerne specielt bygget. Forstået på den måde, at bestemt gruppe tager bestemt steder hen. Hvad jeg kan læser ud af dit indlæg, tror jeg ikke Iscghl er ideelt til jer. Ischgl er for de mennesker som er meget kræsen, ved hvad de vil ha og har meget høj forventinger. Desuden er Ischgl KANONT dyrt. Så det synes jeg i skal kigge lidt på, og måske finde et andet område. Et område som St. Johan in Pongau og Wagrain går du umiddelbart ikke galt af. Det samme gælder Westendorf/St. Johan in Tirol og sidst men ikke mindst Zillertal-dalen.

M.v.h.
Anders Paaske Christensen
skijob@skijob.dk

P.s. hvis du udyber hvordan I er, vil jeg gerne kontakte dig igen.

Ib 14/10 2001 18:34

Sv: Skitur syd på!

Jeg kan kun gí Dan ret; Ischgl er et perfekt område, hvis man søger stor snesikkerhed, varieret skiterræn og ikke mindst fantastiske muligheder for afterskiing.

Ischgl er stadig en hyggelig alpeby, men selvfølgelig er prisniveauet lettere forhøjet, men man får noget for pengene!

Vi har selv værert en 4-6 stykker afsted til Ischgl de sidste 4 år, og turen går sikkert til Ischgl igen i år.

Hilsen
Ib

Bjørn 07/01 2009 17:50

Sv: Skitur syd på!

Hej Anders.

Vi er tre venner som arrangere en skitur hvert år, det plejer at være i uge 7, men bliver i uge 12 i år, vi har mange forskellige mennesker med her, og i mange aldersgrupper. hvis det er noget i har lyst til at overveje, så tjek www.snowtrip.dk og ring endelig og spørg hvis i vil vide noget bestemt, telefon nummeret står på hjemmesiden.

God skiferie.

Christian Rasmussen 07/01 2009 18:36

Sv: Skitur syd på!

Hej

Før i vælger et sted at tage hen , er det vigtigt at vide hvor gode i er til at stå på ski. Feks. er St. Anton ikke særlig godt for nybegyndere da selv de blå pister er svære, og det er svært at komme ned til St. Anton om aften via de normale pister. Et insider tip fra min side er Bad Gastein, det er rigtigt hyggeligt, normale priser og her et rigtigt eventyr flair.

Mvh.

Christian
Http://www.hvorpaaski.dk

Louise 08/01 2009 01:01

Sv: Skitur syd på!

hej anders.
jeg har arrangeret en tur til østrig i uge 10 hvor jeg har 6 pladser tilbage.
turen går til sankt johann og koster 5250 kr. Det er så inkl. Transport, Hotel, Morgenmad, Aftensmad og Liftkort.
hvis i har lyst til at komme med kan du kontakte mig på 26399955 for mere info.
Men i skal skynde jer lidt med at melde tilbage, da der bliver lukket for flere tilmeldninger på fredag.
håber i vil med og have det sjovt.
hilsen louise

Asbjørn Nissen 08/01 2009 14:10

Sv: Skitur syd på!

Hej Anders

Jeg syntes der er kommet nogle gode forslag og et par stykker har været lidt inde på noget af det jeg her nævner men jeg giver det lidt en uddybning.
Jeg syntes dig og dine venner skal sætte jer ned og snakke om hvad der er vigtigst for jer når i skal på skitur.
1.Afterski
2.Natteliv(og nej det er ikke det samme natteliv foregår om natten og afterski foregår om eftermiddagen, nogle gange hænder det dog at det smelter sammen)
3.Niveau er i experter, er i øvede, begyndere eller er der forskudt niveau.
4.Er godt offpist skiløb et must.
5. Skal omgivelserne være hyggelige eller er det ligegyldigt.
6. Er i til højalpin eller skovpiste. Har i kun været i norden kan det være svært at svare på.

Er afterskiing det vigtigste vil jeg forslå en af følgende destinationer.
1.Saalbach super afterski det bedste jeg har prøvet(Hinterhag er stedet)
2.ST. Anton (prøv Mooserwirt) dog kun hvis i allesammen minimum er øvede
3. Ischgl
4.Val d´Isére (Le petit danuar undskykld stavningen "den lille dansker")

Hvis nattelivet er det vigtigste
1. Val Thorens helt klart
2. Saalbach
3. St. Anton
4. Val d´Isére
5. St. Johan in pongau(overraskende for afterskiing er ikke noget spicielt)Niveau Hvis i allesammen er experter vil jeg forslå,
St.Anton,
Val d´Isére
Val Thorens.

Er i øvede vil jeg forslå
Saalbach
Val thorens
Wagrain, Flachau, St. Johan im pongau
Canazei

Har i begyndere med vil jeg forslå
Wagrain, det absolut bedste sted at starte som begynder

Skal det være hyggeligt falder forslaget på hold jer væk fra Frankrig der er dog lidt hygge over Val d´Isére og Avoriaz

Er Offpist skiløbet vigtigt hold jer væk fra Italien det er forbudt uden guide. Eller er destinationerne
ST. Anton, Val d´Isére, Val Thorens har hørt godt om Alpe d´Huez

Er i mest til skovskiløb forslår jeg Østrig, hvorimod er i mere til højalpin foreslår jeg Frankrig. Min egen total subjektive vurdering er dog at jeg besdst kan lide at holde skiferie i Østrig, men jeg har også boet der og har en forkærlighed til det Østrigske folkefærd.
Har desvære ikke rejst særlig meget i Schweiz og kan derfor ikke give råd angående det. Der er mange destinationer som jeg har været ved,men som jeg har valgt fra ikke fordi de ikke har kvaliteter men fordi jeg ønsker at give jer bedst det muligt råd.

Nadja 08/01 2009 14:33

Sv: Skitur syd på!

Blot til info så er det oprindelige indlæg fr 2001 - mon ikke Anders har været afsted :))

God dag!

Nadja

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen