Skiferie i Schweiz: Wallis

Daniela Pedersen 10/08 2008 12:24

Hej derud
Er der nogen som har stået på ski i den del af Schweiz som hedder "Wallis"?
Vi kender ikke området - også med sproget hvis og om de kun taler fransk!
Vi vil gerne afsted i Julen/Nytår 08/09.
Vi siger på forhånd tak for svar - venligst gi' lyd fra jer!
Mvh, Fam. Pedersen

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Ivan Mortensen 10/08 2008 20:32

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

Super skiområde. Vi har haft fornøjelsen af at have stået på ski dernede i seks år. 400 kilometer sammenhængende piste med Mont Fort Gletcheren i 3300 m som toppen af kransekagen. Fantastiske piste, og en super off piste destination. Verbier er hovedbyen, men der findes en alternativ billig by at bo i, Mayens de riddes (la Tzoumaz), som ligger i 1400 meters højde, med eget skiområde Savoleyres, men med direkte adgang til det store område, Vallis. Dog skal man tage en lille tur med bussen når man skal tilbage til Savoleyres.
Se Danski's omtale af La Tzoumaz.
Hjemmeside. http://www.latzoumaz.ch/?n_langue=en&p=home
Lejligheder. http://www.latzoumaz-immobilier.com/location_semaine.html
Sprog: Fransk, men det er ikke noget problem, da der er nok der kan forstå engelsk.

God fornøjelse

Thomas Jensen 10/08 2008 20:59

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

Hej,

Wallis er mig bekendt en region (kanton) og dermed ikke eet skisportsområde... mener at steder som Saas Fee, Zermat m. venner ligger i den kanton.

Der er næsten garanti for godt skiløb på endog meget høje bjerge (over 4000 meter)... men hvilket sted mere præcist er nok nødvendigt for at sige noget rasende klogt.

vh
thomas - http://alpeferie.dk/
(hvis søn var på sommerski i saas fee i forrige uge - og siger det er "kanon")

Daniela Pedersen 11/08 2008 10:10

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

Hej igen
Mange tak for jeres svar!
Vi har også kigget på området som Ivan skrev. Vi er en fam. på 5.
Det skal være et børneområde, hvor vores pige på 5½ kan starte op i skiskolen. Hun stod 1. gang på ski sidste vinter og der var lige hende! Vores 2 drenge skal kunne komme i skiskole. Foregår undervisningen kun på tysk eller engelsk? Synes det er en jungle og finde en lejlighed for 2 uger! Mvh, Daniela.

Jr 17/08 2008 09:42

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

hej!
Er der nogen der kan fortælle om priserne i det område? (Vi er vant til Østrig)
Jeg tænker mest på spisning i terrænnet og liftkort?

Hvis der er interesse kan jeg godt henvise til indkvartering?

hilsen

jr

Ditte 20/08 2008 14:56

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

Både Saas Fee og Zermatt er rigtig hyggelige byer uden biler, som man skal parkere uden for byerne. Zermatt har dog det bedste skiområde og liftsystem. Da jeg arbejdede i Saas Fee syntes jeg heller ikke, at der var så dyrt igen - nok ligesom herhjemme. Det virkede også til at skiskolerne var ok.
http://www.saas-fee.ch/en/welcome.cfm
http://www.zermatt.ch/index.e.html

Ditte 20/08 2008 14:59

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

Ang. skiskole plejer man godt at kunne efterspørge engelsktalende skilærere - især i højsæsonnen.

Martin 22/08 2008 13:18

Sv: Skiferie i Schweiz: Wallis

Wallis (det tyske navn) eller Valais (det franske navn) er en kanton i det sydlige Schweiz.

Jeg har ikke været i området - men har været i den østlige del af Schweiz - Graubünden flere gange.

Jeg har i år bedt om priser på familieværelse (4 senge) med halvpension i uge 7 fra et antal 3-stjernede hoteller i områderne Aletsch og Grindelwald (Wallis og Berner Oberland). Priserne ligger omkring 20-30% over Østrigsk niveau (ca. 400-600 EUR pr. uge totalt set sammenlignet med Wagrain-, Zillertal-, Saalbach-prisniveau og lignende).

Transporten er lidt længere, hvis man kører selv. Liftkort er umiddelbart vurderet ikke dyrere end i Østrig - men lifterne er visse steder heller ikke helt så moderne. Gamle steder i Schweiz har meget de store kabinelifter eller endda jernbaner, som man skal vente på modsat en stolelift.

Alt i alt vil jeg gerne anbefale Schweiz, hvis man vil betale for at prøve noget andet. Superflot, fine pisteforhold og venlige mennesker. Jeg hører til dem, som ikke orker de samme danskersteder år-efter-år mere.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen