Sikkert rejse firma? - BENGT-MARTINS

N1ck1 17/11 2008 23:23

Hejsa, nogle der kender noget til dette rejse firma: "BENGT-MARTINS". Det er svensk, og har ikke selv hørt noget om det.. men vil gerne lige vide om der er nogle som har erfaringer med dem, så vi kan betale nogle penge til dem, uden frygt for at blive snydt.

På forhånd tak :)

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Rasmus Skov Jensen 18/11 2008 00:21

Sv: Sikkert rejse firma? - BENGT-MARTINS

Hej N1ck1

Bengt Martins har mange år på bagen i det svenske og jeg har ikke hørt noget skidt om dem.

Men vil i stedet benytte dit indlæg til at komme med lidt generelle tips til valg af skiferie, som nogle måske kan have gavn af. Det er mest afledt af din formulering: "så vi kan betale nogle penge til dem, uden frygt for at blive snydt".

Det er altså generelt, og her er hverken tale om en blåstempling eller kritik af omtalte bureau.

Der er to aspekter/tolkninger i den formulering:

1) Om ens penge er sikret
2) Om man får den varer man har bestilt

Vedr. 1
Dine penge er sikret hvis du køber en pakkerejse ved et dansk rejsebureau. Så er du dækket af Rejsegarantifonden. Hvad fonden dækker er udførligt beskrevet her: http://www.rejsegarantifonden.dk/default.asp?side=21&menu=2

Husk der skal være tale om en pakkerejse. Altså en rejse bestående af flere ting, eksempelvis en pakke med ophold+liftkort eller ophold+transport.

Vedr. 2
Det gør langt de fleste. Alligevel ender nogle promiller med at klage over det leverede til Pakkerejse-Ankenævnet. Pakkerejse-Ankenævnet er et privat klagenævn, som behandler klager fra forbrugere vedrørende visse rejser.
Læs mere på: http://www.pakkerejseankenaevnet.dk

Her kan man også se de bureauer der ikke har efterlevet nævnets kendelser:
http://www.pakkerejseankenaevnet.dk/default.asp?side=51&menu=4

Her finder man pt. ikke nogle af de rejsebureauer der er repræsenteret her på Skisport.dk

Der kan på den side også findes eksempler på kendelser afsagt af nævnet, og sidst jeg så nogle tal var fordelingen af kunder der fik medhold og ikke medhold ca. 50/50.

Der findes nok nogle der aldrig bliver tilfredse og der vil altid ske en smutter i et rejsebureau af og til, med det rejseomfang der er i Danmark.

Det korte af det lange. Pakkerejser er dækket på mange områder. Ikke pakkerejser er ikke dækket så mange steder. Men pris på disse er ofte også mindre. Men er der nogle der kender til mulighederne for at tegne private forsikringer der dækker denne type rejser, var det naturligvis også et interessant tip.

Under Sterlings konkurs blev en del af de kunder der havde betalt med internationale kreditkort (Mastercard), vist nok dækket den vej. Men ved ikke helt om det altid vil være tilfældet, og flere flyselskaber og rejsebureauer vælger os at lade gebyret for disse kort dække af kunden selv. Og så er det såmænd blot en form for forsikring man køber sig.

Under alle omstændigheder, håber jeg nogle blev klogere af ovenstående...

Mvh Rasmus

N1ck1 18/11 2008 19:39

Sv: Sikkert rejse firma? - BENGT-MARTINS

Jeg siger mange tak for hjælpen :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen