Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Pernille 09/02 2008 00:09

Vi har ingen erfaring med ski sydpå - har indtil videre kun været i Norge og Sverige. Vi har 4 børn i alderen 4- 13 år der alle kører fint på ski. Vi søger et sted/by/område i Østrig hvor andre familier har haft nogen kanon-oplevelser der også prismæssigt er til at komme i nærheden af i uge 12/påskeugen
Gerne et gasthaus/pensionat der ligger centralt i forhold til skiområdet.
glæder mig til at få nogen "navne" på steder jeg kan google - det behøver ikke være gennem et rejsebureau.
på forhånd 1000 tak.
hilsen mor til 4.

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Katja 10/02 2008 13:55

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Uhrskov havde skrevet om det på hans hjemmeside. Var inde og se på deres egen hjemmeside - og det ser sgu rigtig godt ud - synes jeg, i sær er der også tænkt på de mindre børn

Hilsen katja

Lisbet 10/02 2008 19:50

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Vi var sidste år i Lofer, som er et fint område. Børn (under 12) boede for 250 kr - inkl halvpension og liftkort.

MEN når det er sagt, så vender vi i år igen tilbage til Sverige. Det er simpelthen mere os. Maden i Østrig er så afgjort ikke noget at råbe hurra for, for os er det altså bedre med en hytte end et hotel - og først og fremmest: I Sverige kan du bo i bakken. I Lofer kører du med gondollift op, bliver i skiområdet til du er færdig med at stå på ski, og kører så ned igen.

Vi foretrækker at kunne køre hjem til frokost, og stå ud igen umiddelbart efter.
Har været meget glade for Idre fjall i Sverige - og tager i år til Åre. Skal vi sydpå igen senere, så bliver det ikke Østrig.

Lisbet

Kentolesen 11/02 2008 20:01

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Hej, jeg vil absolut ikke anbefale Bad Gastein når i har børn med ned til 4 år, Bad Gastein er et kanon sted at stå på ski men ikke for så små børn, var der for nogle år siden da vores datter var 8 år og det var ikke optimalt. Det eneste rejse bureaue jeg har set som anbefaler det for børn er www.skiferie.dk( det var dem vi rejste med :).
Vælg i stedet St.Johan, Wagrain eller et tredje sted, der er masser af muligheder.
Mvh.
Kent

Gl 09/02 2008 09:02

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Berchtesgaden - Sydtyskland er stedet for en supergod skiuge. Byen Berchtesgaden er rigtig hyggelig og der ligger 5 mindre skiområder. Liftkortet giver adgang til disse. Priserne er særdeles rimelige, idet hotellerne kører med All inclusive incl. 6 dages liftkort. Tilbud p.t. fra clickski.com for 2 voksne og 2 børn i uge 10-14 kr. 5.996. Man tror det er løgn. Dog skal nævnes, at destinationen er bedst til "kør selv" og det tager ca. 12-14 timer at køre dertil.

Gitte Overgaard 09/02 2008 09:18

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Næsten alle steder i Østrig kan anbefales for familier med børn (måske undtagen St. Anton og Ischgl som begge er fantastiske steder men bedst uden mindre børn). Rigtigt familievenlige også rimelig snesikre synes jer er: Wagrain/St.Johan, Obertauern, Maria Alm (billigt m/børn)Zell am Zee og Sallbach. Ellers er der jo også Italien !
Håber I får en rigtig god tur (tager selv til Canazei i påsken)

Mahias 09/02 2008 12:21

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Tjek Bad Gastein ud.. var der selv da jeg var mindre og husker stedet som et rigtig trygt område. Man kunne stort set ikke undgå at møde nogen bekendte på turen ned.. OG der er en rigtig godt samlingssted på barken.. somv i kaldte "svinestien" da krofatter, havde 2 grise til at gå omme bag ved.. Kan ihvertfald kun anbefales.. Det var min første tur sydpå. siden da har jeg aldrig ville til norge igen..

Mahias 09/02 2008 12:26

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Ved godt du sagde østrig, men tjek Livigno alligevel.. det må være det ultimative for børnefamilier.. Desuden har jeg selv lige googlet Bad Gastein og der fandt jeg ihvertfald en side der sagde det ikk var så godt til børn.. Sådan husker jeg det slet ikke, havde godt skiløb og nemt at finde rundt og møde dem fra bussen.. (det var kun min 2. gang på ski).. men held og lykke med det..

Henrik Nielsen 09/02 2008 17:22

Sv: Østrig med 4 unger i uge 12 - men hvor?

Hej
Wagrain er et godt sted at begynde syd på

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen