Lænde smerter

Thomas 19/12 2017 17:21

Hej derude. Jeg har været så uheldig at jeg for noget tid siden fik et smæld i lænden og døjer nu med lænde smerter og skal afsted på skitur i uge 3 og 6 og er lidt bekymret for at lænde smerten vil påvirke mine skiferier, så vil høre om nogen kan hjælpe mig med nogle super gode øvelser som evt kan afhjælpe mig med smerten og få den til at forsvinde inden jeg skal afsted. Skal siges jeg har googlet øvelser og laver dem som jeg har fået vist på nettet med synes ikke det blir bedre. På forhånd tak:)

Kommentarer:
Der er i alt 5 svar i denne forumtråd.

Jan Spile 20/12 2017 08:16

Sv: Lænde smerter

Svært at give råd herfra. Jeg ville søge professionel hjælp fra en fys eller evt. en kiropraktor. Et godt råd til en anden gang er, at holde din fysiske form ved lige, specielt omkring din core, men i det hele taget husk at træne alsidigt så man får hele kroppen med. Op mod skiferien kan man så specifikt træne mere ski relateret, som dog også kræver at man træner alsidigt, for når man løber på ski bruger du mange forskellige muskelgrupper i kroppen.

Hyst 20/12 2017 09:23

Sv: Lænde smerter

Thomas

Evt. vil en læge kunne give dig en kortvarig smertehehandling. Men det er jo blot symthombehandling, men det kan være god for at fungere igen.

Brian Lund 20/12 2017 10:20

Sv: Lænde smerter

Gå til læge og kiropraktor!

For snart to år siden lavede jeg en uheldig bevægelse (kraftigt hosteanfald mens jeg stod helt foroverbøjet) og fik et hekseskud/smæld i lænden. Efterfølgende havde jeg smerter i lænden og en "strålende" fornemmelse ned i balder og især det ene ben. Lægen sendte mig videre til fysioterapeut som sendte mig videre til kiropraktoren. Kiropraktoren mente det var en diskusprolaps der trykkede på en nerve, men ikke værre end at den over tid kunne falde "på plads" igen. Jeg gik derpå over en periode på et lille års tid jævnligt til kiropraktoren - og meldte mig også på et tidspunkt til et trænings hold som hun kørte der fokuserede på ryg, lænd og skuldre.

Jeg har stadigvæk nogen papirer liggende med diverse øvelser man kan lave til at styrke ryggen. Det er ikke trylle øvelser der bare får smerten til at forsvinde, det findes ikke! Men de styrker ryggen og hvis man får trænet jævnligt og dagligt får lidt bevægelse ind i ryggen kan de hjælpe til at man hurtigere kommer af med problemerne og at de ikke så nemt opstår igen.

Jeg var på ski godt tre måneder efter det skete, jeg havde stadigvæk smerter, men faktisk var de værst om morgenen når jeg lige var stået op og altså havde lagt ned i flere timer! Sidst på ski-dagen når jeg havde været på benene var smerterne ikke så slemme, det var som om jeg lige skulle have ryggen "i gang" - men det kan helt sikkert være individuelt.

Efter omkring et års tid var jeg stort set symptomfri og i dag mærker jeg ikke noget til det længere. Jeg kan dog af og til godt blive "træt" i lænd/ryg hvis jeg har været på benene længe og f.eks. har gået langt eller stået op i længere tid, men egentligt tror jeg ikke det er den store forskel fra før, jeg er bare mere opmærksom på det nu!

Men altså, gå til lægen, hvis du ikke allerede har været der!

Thomas 20/12 2017 11:37

Sv: Lænde smerter

Tusinde tak for svar, har også overvejet at snakke med lægen omkring en smertebehandling hvis det ikke bliver bedre de næste par uger. Men jeg går til kiropraktor for tiden og føler også det har hjulpet en smule, men ikke nok endnu, og skal også siges jeg laver en del øvelser jeg har fået anbefalet af kiropraktoren og synes også de hjælper mig.

Til Brian Lund. Ville det være muligt jeg kunne få de øvelser du har fået, for jeg har lige præcis de samme symtomer som du havde dengang, men kiropraktoren mener ikke det er en diskos jeg har fået, men skulle sørge for at lave øvelser hver dag og så ville han mene det nok skulle blive godt på et tidspunkt, men ønsker jo ikke et smertehelvede på skituren så synes jeg er lidt bekymret for om det når at blive godt inden skituren, men kan jeg jo kun krydse finger for:)

Brian Lund 20/12 2017 13:34

Sv: Lænde smerter

Send mig en mail på brian (a) lundfoto dk, så kan jeg lige sende det i aften en gang :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen