Kørsel til Østrig

Jhn 28/11 2007 22:39

Hej, vi er en familie der skal køre i bil fra Danmark via Putgarden til Saalbach for første gang. Hvilke tidspunkt er bedst at køre ned gennem tyskland på mht. kø mm. Vi har valgfri tidspunkt, men regner med at køre en fredag i uge 2. Håber nogen kan bidrage med lidt hjælp ?

Familien Nielsen

Kommentarer:
Der er i alt 8 svar i denne forumtråd.

Kasper Pedersen 28/11 2007 23:03

Sv: Kørsel til Østrig

Mht. kø så er natten bedst, men der er også farligt mht. glat føre - træthed osv... Jo tidligere man rammer München jo bedre - samme med Elbtunnelen.. Og hvis det ikke kan gøres tidligt skal det gøres sent.. Fra middag og til omkring aftensmadstid er der kø..

Thomas Jensen 28/11 2007 23:06

Sv: Kørsel til Østrig

Hej,

Vi kører altid igennem tyskland om natten. Der glider trafikken glimrende hele vejen ned igennem.

Det fordrer naturligvis at alle chauffører er trygge ved natkørsel, og at man er enige om at man siger fra ved første træthedstegn.

Man skal gerne være så sent på den, at Hamborg er kommet hjem fra arbejde og man er forbi München førend de får startet deres mercedeser.

Det "plejer" at passe fint med at køre fra .dk (Århus) efter aftensmaden. Så er vi typisk fremme næste morgen ved 7-8 tiden. (naturligvis afhængigt af føre, destination og trafik)

vh
thomas,
http://alpeferie.dk/

Finn Andersen 29/11 2007 08:19

Sv: Kørsel til Østrig

Hej !!

Det er klart bedst at køre om natten !!!!!

Vi køre meget til Østrig både sommer og vinter ( 8-10 gange / år ), alene 4 gange på skiferie.

Der er flere gode grunde til at køre om natten.

Hvis man har børn med bliver turen ikke så "lang" da de for det meste sover, og vigtigst er det jo nok at trafikken er betydelig mere moderat.

I mange år kørte vi den traditionelle vej igennem Tyskland, Rødbyhavn - Puttgarten - Hamburg - Kassel ect. ad 7´eren.
Det er idag ikke det nemmeste og mest behagelige, idet vejene igennem det "gamle Østtyskland" er blevet meget bedre at køre på, derfor anbefaler jeg følgende:

Ta´ færgen Gedser / Rostock kl. 17:00, overfartstiden er ca. 1,5 time herefter er der ca. 10 min.´s kørsel til motorvejen.
Der er herefter motorvej hele vejen over Berlin (19+24+10) - Leipzig (9) Nürnberg (9) - München (9) ect.
Man skal være opmærksom på at man rammer motorvej 10 omkring Berlin, og ikke fortsætter ind i byen.

Hvis i ta´r færgen kl. 17:00 rammer i München meget tidligt næste morgen ( afhængigt af pauser )og får derfor ingen trafikale problemer.

Det er en KÆMPE fordel at køre over Berlin frem ad 7 ´eren da den tunge trafik ikke er tilnærmelsesvis så tæt på her, jeg tror ikke at du vil komme til at holde i kø overhovedet.

Man skal være opmærksom på, at tankene ikke ligger særlig tæt, der kan være op til 100 km imellem, så tank i god tid.

Det var en laaaaaang historie, jeg håber du kan bruge den

Mvh
Finn Andersen

Jhn 29/11 2007 11:39

Sv: Kørsel til Østrig

Hej Alle,

Tusind tak for alle de gode indlæg. Da vi også har børn med er det super med disse gode råd, så vi får optimal udnytte af tiden og en behagelig tur. Vi vil følge dem nøje og håber på en god tur derned.

Endnu en gang stor tak for hjælpen. God vind til alle !!

Karl Erik 29/11 2007 16:58

Sv: Kørsel til Østrig

Hejsa
Jeg kan kun tilslutte mig det med at køre om natten.
Vi kører fra Århus 18.00 - spiser aftensmad i Kolding kl. 19.00
Handler i grænsekiosk kl. 20.30
Kører stille og roligt med tagboks.
Vi har en bærbar PC mellem forsæderne, som børnene bruger til at se film.Så er der fuldstændig ro. De har høretelefoner til lyden fra filmen, og vi hører musik i radioens forreste højtalere.
Så er vi gennem Hamborg kl. 22, vi passerer Munchen næste morgen kl. 06.00 og er f.eks. i Tux kl. 08.30
Der er nemlig ikke ret meget trafik.
Lastbilerne kører i inderbanen, vi kører i den yderste eller i midten, og jeg har endnu ikke prøvet at holde i kø.
Dog lidt problemer midt om natten en gang vi kørte over Ulm. Da vi kørte ind i Østrig ved grænseovergangen i Reutte var der næsten 30 cm sne på vejen. Det er ikke nogen rar lyd kl. 03.00 om natten, når sneen skraber på bunden af bilen hele tiden.
Så vejen omkring Munchen tidlig morgen plejer at være OK

Hjemad er det dog også vigtigt at ramme Munchen inden 06.00 om morgenen, så det er afgang fra pensionatet 04.00 senest!, så man når Hamborg inden fyraftenstrafikken

VH
Karl Erik

Michelle 29/11 2007 19:20

Sv: Kørsel til Østrig

Hejsa.

Vi har de sidste to år kørt til Valmorel i Frankrig på skiferie. Ingen i vores familie er ret glade for at køre midt om natten (jeg er 20 så der er først for nyligt at jeg også kører bilen) så vi kører hjemmefra Odense ca 3.30 om natten og så derned ad. Så når vi forbi elbtunnlen og de andre kritiske steder uden ret meget trafik og vi har stort set kørt kø-frit begge år. Vi vælger så at stoppe om aftenen på vej derned og sove en god nats søvn og kører det sidste stykke (ca 1-2 timer) næste dag. Så vi er friske og udvilede.
Men det er jo blandet hvad folk bedst kan lide, vi kan i hvert fald bedst lide at få et par gode timers søvn fra ca 22-3.30 inden vi kører afsted :)

Men held og lykke med turen. Vi kører selv til Valmorel igen i uge 8 :)Og dvd til børnene bag hitter også her! I sommers kørte vi til lidt syd for spanien og der kørte prison break dvd boks stort set hele vejen. 16 timer nonstop hehe ;O)

Franz Geisler 29/11 2007 20:01

Sv: Kørsel til Østrig

halløj
vi har prøvet at køre 4 gange med hhv. 2-3-4-og 5 biler og har hver gang taget rødby puttgarden kl 1530 eller kl 1600 og derefter en tur i bordershoppen det er meget lidt vi har holdt i kø ned gennem tyskland
vi plejer at holde 4-5 pauser hvor vi ryger spiser mm og er som regel fremme kl6-8 om morgenen så man kan stå på snowboard den første dag.
håber du kan bruge det til noget
mvh franz

Martin 30/11 2007 14:12

Sv: Kørsel til Østrig

Supplerende i forhold til de udmærkede indlæg ovenfor vil jeg nævne, at i de absolutte højsæson-uger 7 og 8, er det vigtigt, at man er kommet forbi München tidligt lørdag morgen - det vil efter min mening sige omkring 5-5.30 tiden. Allerede kl. 6.00 er der massive problemer på de værste lørdage. Og problemerne begynder let 20-30 km. nord for Münchner-ring med langsom trafik, og varer rundt om München og videre på A9 40-60 km. sydgående indtil A9 deler sig.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen