Hvorhen som begynder ?

Ski-jomfruen 11/04 2007 16:17

Hejsa.
Jeg har brug for et ekspert råd og en ide til næste års skiferie.

Jeg har for allerførst gang i år været på ski og det gik mildest talt ikke ret godt - jeg mangler derfor et rigtigt godt begyndersted, hvor der er mange børne-/nemme pister, hvor jeg kan få styr på brædderne :-)

Turen i år gik til Wagrain og måske er det bare mig, der ikke kunne finde rundt, men jeg syntes ikke, der var nogle steder for begyndere, udover dem skiskolen råder over nede i byen og som var ren is i år.

Hvor vil I råde mig til at tage hen næste gang ?

På forhånd tak for hjælpen!

Kommentarer:
Der er i alt 6 svar i denne forumtråd.

Kris 11/04 2007 18:51

Sv: Hvorhen som begynder ?

Jeg var selv i Hafjell her i vinterferien, og havde en nybegynder med, og han syntes det var helt kanon.. Det er faktisk kun de sorte og lidt de røde pister der blev lidt isede op af dagen.. Ellers et rigtig godt begynder sted..

Dan Østerby 11/04 2007 21:07

Sv: Hvorhen som begynder ?

Hvis man bor i Kbh eller på Sjælland, ligger Isagberg kun lidt over 3 timers kørsel væk. Der kan man øve sig, og tage hjem når man ikke gider flere blå mærker, og samtidig skulle betale spidsen af en jetjager for at få dem. Jeg har stået på ski i over 40 uger, men bruger stadig Isaberg som opvarmning eller træning i alternativ skidiscipliner som fx telemark og snowboard.

Lars Kristian Jensen 11/04 2007 22:00

Sv: Hvorhen som begynder ?

Vores allerførste skitur gik til Idre Fjäll i Sverige og dette var helt vildt suverændt begynderområde, dejlige grønne pister og blå pister, som ikke er alt for krævende, og de er lange, sådan at man også får den rigtige fornemmelse af at stå på ski.

Jeg kan også anbefale Zell am See i Østrig, der var vi i år, og der virkeligt dejligt mange blå pister, som ikke er for stejle, og når man så bliver bedre i løbet af ugen, så er der også nogle gode røde pister. Det samme gælder ikke så langt derfra på Gletcheren Kitzsteinhorn i Kaprun.

Med venlig hilsen

Lars Kristian Jensen

Hr. Jensen 12/04 2007 21:06

Sv: Hvorhen som begynder ?

Vil klart anbefale at tage nordpå de første par gange man skal afsted på ski. Anlægene er overskuelig med hensyn til at bevare overblikket, så man ikke føler at man bliver "væk". Man kommer som regel ned det samme sted, så selv om man er flere afsted på forskellig nivauer kan man altid finde hinanden i løbet af dagen og det er rart når man er ny. Pisterne er også mere "venlige". Knap så stejle og lange, så man er mere motiveret til at prøve f.eks. den røde, når man kan se bunden.
Skilærene er også mere tålmodige, da de er vant til danskernes nye udfordringer på ski/snwboard. Vi har kun gode erfaringer med dem.
Kan anbefale Kläppen i sverige. Dejligt område og gode hytter med svensk hygge. Masser af blå pister. Se evt. deres hjemmeside og klik på pistekortet. Vi var i sverige tre gange før vi tog sydpå, så følte vi er der gerne måtte være større udfordringer. Og så er man solgt - men det er en helt anden historie..:)

God tur til næste vinter....( Glæder mig allerede til næste sæson )

Hilsen

Hr. Jensen

Martin Langdahl 13/04 2007 16:58

Sv: Hvorhen som begynder ?

Geilo er stedet, nemt at overskue, gode begynder forhold og søde mennesker

Ski Jomfruen 15/04 2007 16:20

Sv: Hvorhen som begynder ?

1000 tak for alle de gode forslag - jeg hælder også mest til at tage til Norge eller Sverige næste år, men det kommer selvfølgelig an på de andre, der skal med ;o) Jeg bor desværre ikke på Sjælland, men har overvejet at tage et hurtigt smut til Sverige inden næste ferie, så jeg igen ikke føler jeg spilder 1 uge på at stå stille eller falde... Det er dæleme lidt sværere end jeg havde regnet med ;o)

Tak for rådene - vi ses derude til næste år!!

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen